Bevægelsespraksisser i dagtilbud
Dagtilbud er beboet af børnekroppe og voksenkroppe som altid er i bevægelse. De bevæger sig, bevæger og bevæges.
I den styrkede pædagogiske læreplan udgør krop, sanser og bevægelse et af de seks læreplanstemaer. Beskrivelsen indeholder en bred forståelse af betydningen af krop, sansning og bevægelse. Ikke alene er der fokus på den biologiske krop og fysisk aktivitet med høj intensitet og motorisk udvikling. Det understreges også, at krop, sanser og bevægelse har en afgørende betydning for børns trivsel, relationsdannelse, identitetsmæssige udvikling og deres eksistentielle forhold til verden. Det efterlader et spørgsmål om, hvordan vi i det hele taget forstår bevægelse. Er der tale om bevægelse, når børn laver finmotoriske bevægelser, hverdagsaktiviteter som at tage tøj på eller at spise, eller skal der være tale om store helkropslige bevægelser, som når børnene løber og leger på legepladsen? Hvis man anlægger en bred forståelse af bevægelse, kvalificerer alle aktiviteter til at være kropslige, sanselige og at indeholde bevægelse. I det perspektiv er det ikke meningsfuldt at tale om bevægelse som et blandt seks læreplanstemaer, men i stedet bør det være grundlæggende for forståelsen af al pædagogisk aktivitet.
Den eksisterende nationale forskning på feltet er kendetegnet ved en underforstået eller uudtalt forståelse af, hvad der er bevægelse i en dagtilbudskontekst. I nærværende artikel anlægger vi en bred forståelse af bevægelse således, at begrebet rummer både det finmotoriske og det helkropslige, men også fysisk såvel som psykisk og eksistentiel bevægelse. For ikke at risikere at bevægelsesbegrebet på den måde bliver diffust og uhåndterligt for det pædagogiske personale, synes det hensigtsmæssigt at inddele bevægelsespraksisser i dagtilbud i kategorier, som muliggør, at man kan tale om og forstå bevægelse på forskelligartede måder. Det kan muliggøre, at bevægelsesbegrebet lænes tættere op ad den pædagogiske virkelighed og kommer nærmere en forståelse af, hvordan pædagogisk personale, som fx er optaget af at oparbejde bestemte færdigheder hos børnene, bør arbejde med bevægelse. Eller hvordan man kan arbejde med bevægelse, når hensigten er at socialisere børnene ind i kulturelle forhold, eller hvordan man kan arbejde med bevægelse, når man vil give børn medbestemmelse, understøtte deres virkelyst og leg.
Formålet med artiklen er med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse af bevægelse i tre forskellige dagtilbud at forstå og kategorisere bevægelse i dagtilbud. De empiriske kategoriseringer vil i artiklen blive udfoldet og diskuteret i forhold til centrale begreber fra uddannelsesforskeren, Gert Biestas teori om verdensvendt pædagogik og uddannelse.
Du kan læse hele artiklen her.