Akademisk Forlag har udgivet en ny bog om idrætsdidaktik. Her bringer vi indledningen fra bogen, hvor du til sidst kan læse om bogens opbygning, bidragsydere og link til hvor du kan købe bogen.

Idræt er – eller kan i hvert fald være – verdens mest fantastiske fag, uanset om man er elev eller lærer. I idrætsfaget får eleverne mulighed for at bruge og mærke kroppen og for at fordybe sig i leg, bevægelse og idrætsdiscipliner sammen med deres klassekammerater. Her kan eleverne beskæftige sig med noget, der er sjovt og meningsfuldt, fra de træder ind i ad døren eller ud på plænen. Her kan eleverne kæmpe, danse og øve sig på kropslige færdigheder. Her kan eleverne opleve forpligtende fællesskaber, som de ikke møder på samme måde i andre fag. Som idrætslærer kan man derfor også møde engagerede, opmærksomme og lærelystne elever, og man kan smile, grine og deltage sammen med eleverne.

Idrætsfaget er selvfølgelig også meget mere end det. Eleverne skal også reflektere, diskutere og opnå teoretisk viden i idrætsundervisningen. Det er heller ikke alt, som altid er sjovt og meningsfuldt for alle elever. Idrætsfaget er heller ikke kun forbundet med smil og glæde, men også med frustrationer og med blod, sved og tårer. Derfor er det at undervise i idrætsfaget heller ikke noget, man kan tage let på – eller overlade til en uuddannet vikar. Der er masser af udfordringer, bl.a. i forhold til at inkludere alle elever i idrætsundervisningen og gøre undervisningen meningsfuld, men det er udfordringer, som det er muligt at løse, og som gør idrætsfaget magisk at undervise i, når det lykkes.

Idrætsfaget er timemæssigt det fjerdestørste fag i skolen (efter dansk, matematik og engelsk), og det er et af de få fag, som eleverne møder gennem alle skoleårene. Idrætslærere har derfor mulighed for at give eleverne en stor gave med videre i livet, men det kræver, at de er professionelle, engagerede og fagligt nysgerrige. Det kræver idrætslærere, som er ambitiøse på fagets og elevernes vegne. Idrætslærere, som kan udvikle og gennemføre en alsidig og differentieret idrætsundervisning, hvor alle elever uanset forudsætninger har lyst til at deltage og mulighed for at lære.

I uddannelsen af professionelle idrætslærere og i den livslange udvikling af både fag og fagperson er der derfor også brug for litteratur, som sætter fokus på idrætsundervisning i skolen. Der findes imidlertid begrænset litteratur, som er målrettet uddannelsen af idrætslærere til grundskolen, og en del af den relevante litteratur er af ældre dato. Med denne grundbog ønsker vi at videreføre en tradition, der har haft som ambition at binde almen didaktik og pædagogik sammen med idrætsfaget og idrætsdidaktikken. Vi har endda en ambition om en endnu tættere sammenhæng.

Idræt i skolen – en grundbog i idrætsdidaktik er målrettet lærerstuderende og idrætslærere i grundskolen. De begreber, som bringes i spil, de mål og formål, der refereres til, og de praktiske eksempler, som gives undervejs, tager udgangspunkt i skolens formål, fagets undervisningsvejledning, Fælles Mål og idrætsfagets praksis i grundskolen. På trods af det er bogen relevant for alle, som arbejder professionelt med at undervise i idræt – uanset om det er idrætsstuderende på universitetet, pædagogstuderende, undervisere på idrætshøjskoler eller trænere og instruktører i den frivillige foreningsidræt. Problemstillingerne man står over for, når man underviser i idræt, er ofte de samme uanset målgruppe. Vi håber derfor, at bogen, ud over at repræsentere et centralt bidrag i uddannelsen af idrætslærere til grundskolen, kan inspirere til faglige diskussioner blandt fx studerende på universiteterne, idrætslærere på ungdomsuddannelserne og trænere i foreningsidrætten.

Idræt i skolen sætter fokus på idrætsfaget i skolen og på de opgaver og udfordringer, som idrætslæreren står med og i, når idrætsundervisningen skal planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles. I mødet med disse opgaver og udfordringer har idrætslæreren brug for fagbegreber at diskutere med, teorier til at spille faget og egne forståelser op imod, indsigt i relevant forskning og inspiration til at forholde sig nysgerrigt og kritisk til udvikling af idrætsundervisningen, idrætsfaget og egen lærerrolle. Formålet med grundbogen er derfor at bidrage med netop fagbegreber, teorier, undersøgelser og inspiration til koblinger af teori og praksis.

Vi ønsker med denne grundbog at omfavne den udvikling, som idrætsfaget og idrætten i samfundet mere generelt har været igennem de seneste årtier. Nye teorier er udviklet, nye forskningsundersøgelser er kommet til, og nye idrætter har set dagens lys. Idræt i skolen bidrager med viden og indblik i grundlæggende spørgsmål og opgaver, som knytter sig til at være idrætslærer i skolen. Og den bidrager til at forstå den kompleksitet, som udgør idrætsfaget og idrætslærerarbejdet, og til at kvalificere idrætslærerens evne til med myndighed og selvstændighed at begrunde valg og udøve professionel dømmekraft.

Selv om vi har tilstræbt en stor idrætsfaglig og idrætsdidaktisk bredde, har det været nødvendigt at træffe både valg og fravalg. Vi har fx valgt at afgrænse bogen, hvad angår almene læringsteorier og almendidaktikken mere generelt, da det må forventes, at de studerende stifter bekendtskab med de mere almene teorier i andre sammenhænge på læreruddannelsen. Læseren opfordres derfor undervejs i bogen til selv at søge indsigt i uddybende og supplerende litteratur. Vi har til gengæld prioriteret at betone idrætsfagets eksistentielle og iboende værdier og lade oplevelsen af mening være gennemgående i mange af kapitlerne. Det er således et centralt tema i bogen, at man som idrætsunderviser forholder sig reflekteret til, hvorfor en given bevægelse, idrætsaktivitet eller dimension i undervisningen er væsentlig. Hvorfor er det fx meningsfuldt at have idræt i skolen? Ved at undersøge det spørgsmål håber vi, at idrætslærere i fremtiden i endnu højere grad får åbnet elevernes øjne for ’the magic of movement’.

Vi har et ønske om, at studerende og idrætslærere hele livet vil søge svar på, hvordan idrætsundervisningen tilrettelægges og gennemføres bedst muligt. Gennem kritiske refleksioner, diskussioner med kolleger eller medstuderende og anvendelse af teori må idrætslæreren eller den studerende tilstræbe at skabe de bedst mulige betingelser for, at eleverne finder idrætsundervisningen meningsfuld, og skabe optimale muligheder for læring, udvikling og dannelse. Det er derfor vores hensigt at præsentere såvel bredde som dybde inden for det idrætsdidaktiske og idrætspædagogiske felt med anvendelse af og kobling til relevante teorier, modeller og forskningsundersøgelser. Vi har tilstræbt at skabe forbindelse mellem teoretiske og til tider abstrakte forhold og undervisningen på gulvet gennem eksempler fra idrætsfagets praksis. Det er også vores hensigt at bidrage til oplevelsen af sammenhæng mellem læreruddannelse og skole og ikke mindst mellem idrætsfaget i læreruddannelsen og idrætsfaget i skolen. Det er ligeledes vores hensigt at skabe en tydelig sammenhæng mellem overordnede almendidaktiske teorier og mere konkrete idrætsdidaktiske og idrætspædagogiske teorier og begreber. Endelig er det vores hensigt at sikre konsistens og sammenhæng mellem bogens forskellige dele og kapitler gennem anvendelse af centrale fagbegreber og en vis ensartethed i opbygningen af bogens kapitler.

Bogen indeholder mange praksiseksempler og didaktiske nærbilleder, men hverken entydige svar, manualer eller undervisningskoncepter. Vi ønsker i stedet at bidrage til refleksiv og kritisk stillingtagen og til udvikling af en faglig og alsidig idrætsundervisning.

Netop som bogen er på vej i trykken, har Regeringen fremlagt en ny aftaletekst for folkeskolen med en række ændringer, der får betydning for fremtidens idrætsundervisning. Eksempelvis skal idræt ikke længere være et prøvefag, timetallet i udskolingen reduceres, 45 minutters motion og bevægelse afskaffes som et krav, og der oprettes nye valgfag i udskolingen, som bl.a. sigter mod et samarbejde med foreningslivet. Vi kender ikke alle konsekvenserne af disse forandringer, men sikkert er det, at idrætsfaget bliver ved med at udvikle sig.

Bogens opbygning

Bogen er inddelt i fire dele, som hver især rummer en række kapitler. Hver af de fire dele indledes med en kort introduktion, som man med fordel kan læse, inden man kaster sig over et eller flere af den pågældende dels kapitler. I introduktionen får du et nærmere indblik i indholdet og sammenhængen mellem kapitlerne.

I del 1 tegner vi det store billede af idrætsfaget, og du bliver introduceret til idræt som fag i skolen. I kapitel 1 introducerer vi mere overordnede teorier om formål, mening og dannelse. I kapitel 2 redegør vi for forskellige vidensformer og videnskabsteoretiske retninger, som kendetegner og danner vidensgrundlaget for idrætsfaget, og vi diskuterer forholdet mellem teori og praksis. Og endelig sætter vi i kapitel 3 fokus på idrætsfagets historie og samfundsmæssige betydning.

Grundbogens del 2 handler om undervisning i idræt, og her bevæger vi os tættere på praksis med principper for og inspiration til, hvordan du henholdsvis kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle idrætsundervisning. Du bliver i kapitel 4 bl.a. præsenteret for planlægningsmodeller, temabaseret undervisning og anvendelsen af læremidler. I kapitel 5 præsenteres du for en række undervisningsprincipper og et alsidigt repertoire af metoder og handleformer, for modelinspireret idrætsundervisning og for fem didaktiske nedslag: rummets betydning, differentiering, inklusion, alsidighed og medbestemmelse. Kapitel 6 handler om evaluering i og for elevernes læring, og du præsenteres for en række evalueringsformer. Og endelig handler kapitel 7 om udvikling af undervisningen, og her diskuterer vi vigtigheden af at forholde sig åbent, nysgerrigt og kritisk til udviklingen af idrætsundervisningen, idrætsfaget og sig selv som idrætslærer.

Kapitlerne i del 1 og 2 kan med fordel læses i rækkefølge, da der kan være kapitler, hvis indhold og begreber bygger videre på de foregående. Det vil dog også være muligt at springe direkte til de kapitler og afsnit, som man har brug for viden om.

I del 3 stiller vi skarpt på otte idrætspædagogiske dimensioner, som tilsammen favner en mangfoldighed af drivkræfter og værdier i idrætsundervisningen, og som samtidig kan fungere som centrale didaktiske kategorier, der både kan give retning i undervisningen og udfordre traditionelle forståelser og logikker. De otte dimensioner er: leg, fællesskab, sundhed, øvelse, kamp, præstation, kropserfaring og fortælling.

Valget af netop disse otte dimensioner er inspireret af vores samtid, de nuværende formål for skolen og idrætsfaget samt de gældende Fælles Mål. Vi har inviteret en række kolleger og idrætsfaglige eksperter til at udfolde en dimension, som de hver især har en særlig indsigt i og erfaring med. Den nærmere beskrivelse og uddybning af de enkelte dimensioner er således et udtryk for, hvordan de respektive forfattere forstår den enkelte dimension, og hvad de finder vigtigt.

Ligesom det gælder for del 3, er bogens del 4 blevet til i et samarbejde med en række kolleger og idrætsfaglige eksperter. I del 4 vender vi blikket mod de praktiske indholdsområder. De syv første indholdsområder er identiske med de syv indholdskategorier fra kompetenceområdet Alsidig idrætsudøvelse i Fælles Mål for idræt. Det er således kropsbasis, boldbasis og boldspil, dans og udtryk, løb, spring og kast, natur- og udeliv, redskabsaktiviteter og vandaktiviteter. Derudover har vi valgt at medtage yderligere to praktiske indholdsområder, nemlig fysisk træning og nye og skæve idrætter.

Vi har tilstræbt at skabe sammenhæng mellem bogens forskellige dele, således at fagbegreber går igen på tværs af de fire dele og de forskellige kapitler. I forsøget på at skabe sammenhæng mellem de praktiske indholdsområder (del 4) og de forskellige dimensioner (del 3) har vi udviklet idrætskompasset. De ni praktiske indholdsområder er placeret inderst som retningsvisende kompasnåle i kompasset, og dimensionerne yderst som retninger eller kurser, man kan pejle sin undervisning efter, og som man dermed også vælger at sætte et særligt fokus på. Idrætskompasset er således en figur, som både rummer de otte dimensioner og de ni praktiske indholdsområder, og som dermed giver et overblik over, hvilken dimension der er i fokus, og hvilke der er valgt fra, når man sætter retning for idrætsundervisningen.

Idrætskompasset benyttes, når kursen for idrætsundervisningen skal sættes, og man argumenterer for idrætsfaglige og idrætspædagogiske valg. Det kan desuden bruges undersøgende, når man kigger på idrætsundervisning og analyserer, hvilken kurs ens egen eller andres idrætsundervisning har fulgt. For at understøtte idrætslærerens didaktiske overvejelser, som altid vedrører indhold (hvad), formål (hvorfor) og metode (hvordan), har vi anvendt den samme grundstruktur i alle kapitlerne i del 3 og 4. Når vi undervejs taler om idrætslæreren og eleverne i klassen, har vi fundet det hensigtsmæssigt konsekvent at omtale idrætslæreren som hun og eleven som han, så vi herved undgår misforståelser.

Med den seneste læreruddannelsesreform (LU23) har man bl.a. ønsket at styrke grundskolernes medansvar for den lærerstuderendes uddannelse. Derfor taler man ikke længere om praktikskoler, men om uddannelsesskoler, og den praktikansvarlige lærer i grundskolen kaldes ikke længere praktiklærer, men i stedet uddannelseslærer. I bogen har vi valgt at anvende de nyeste betegnelser, ligesom vi bruger betegnelsen læreruddannere om de undervisere, som de studerende møder på læreruddannelsen.

Alle bogens figurer og tabeller kan downloades fra akademisk.dk, hvor man også kan finde refleksionsspørgsmål til alle 24 kapitler. Figurer og tabeller må benyttes i undervisningssammenhæng med tydelig kildehenvisning. Bogen kan købes her.

Bogen er redigeret af Jens-Ole Jensen, Thomas Piaster og Henrik Taarsted Jørgensen. Desuden har følgende forfattere bidraget til bogen: Andreas Bolding Christensen, Annemari Svendsen, Annie Hjort Pedersen, Birgitte Hedeskov, Erik Juul, Esben Stilund Volshøj, Helle Winther, Jan Arvidsen, Jesper Sandfeld, Kasper Lasthein Madsen, Kristian Hjort Normann Pedersen, Louise Kamuk Storm, Martin Elmbæk Knudsen, Martin Sækmose Lykkegaard, Ole Lund, Susanne Storm, Tue Fisker og Vagn Adler Sørensen.