Legedesign
Legedesign bygger på en forståelse af leg som en stemningspraksis og udvikles gennem legeeksperimenter. Læs mere om bogen og find læseprøve i dette indlæg.
Afgørende at skolen får kroppen og bevægelse meget mere ind i undervisningen
Fysisk aktivitet og praktisk indhold kan kvalificere undervisningen i alle fag og fremme elevernes trivsel, skriver Ole Lund og Kasper Lasthein Madsen i denne kronik i Altinget.
En alternativ guide til jonglering
Få en alternativ guide til jonglering, der snarere end at have fokus på tekniske aspekter omkring hvordan man lærer at jonglere har fokus på eksistentielle aspekter. Billede af Picasso: Family of Jugglers, 1905.
Er lærerens egen kropsbevidsthed en forudsætning for motion og bevægelse i folkeskolen?
Har vi overset en vigtig forudsætning hos lærerne i folkeskolen for, at bevægelse kan indgå som en central del af undervisning? Læs mere om konkrete oplevelser fra et forskningsprojekt om bevægelse i folkeskolen.
Bevægelsesfællesskaber
”Vi skal stå sammen, ved at holde afstand”. Men hvad vil det egentlig sige, at man skal stå sammen ved at holde afstand? Pandemiens restriktioner kan minde os om, hvorfor det er værdifuldt at stå sammen. Læs mere her! Illustration: Thomas Vium
Lad os omfavne børnenes kropslighed i undervisningen
En række undersøgelser har konkluderet, at skolerne har svært ved at leve op til kravet om 45 minutters daglig motion og bevægelse for alle elever i folkeskolen. Det har affødt et nyt initiativ, som skal sætte ”Fagene i bevægelse på en meningsfuld måde” (uvm.dk.). Det er et godt initiativ, men man må spørge sig selv, hvad der så er meningsfuld bevægelse i undervisningen, og dette svar kræver nogle grundlæggende overvejelser, der omfatter vores opfattelse af barnet som elev, og hvordan læring og erkendelse finder sted.
Skal alle lærere nødvendigvis tage sig af motion og bevægelse i skolen?
Det halter fortsat med implementeringen af motion og bevægelse i skolen. Det skyldes bl.a. at lærerne føler sig tvunget til at anvende forskellige coping-strategier for at kunne håndtere et krydspres mellem øgede krav og begrænsede ressourcer. Ved at fritage lærere, som ikke har forudsætningerne eller ikke finder opgaven vigtig, kan behovet for anvendelse af coping-strategier reduceres. Og ved i stedet at give opgaven til de lærere, der kan og vil, kan elevernes lyst til deltagelse i – og udbyttet af - bevægelsesaktiviterne fremmes.
Ole Bole gik i skole
Børn går i skole, ligesom de tidligere har gået i børnehave og voksne går på arbejde. Men måske gemmer der sig en anden betydning i at gå eller at bevæge sig, som ligger ud over den fysiske bevægelse. Bevægelse handler også om at blive bevæget af verden og bevæge den. Det kan være med til at give en mere nuanceret forståelse af, hvad det vil sige at gå i skole. Læs mere i indlægget. Illustration: Thomas Vium
Tværprofessionelt samarbejde mellem lærer- og pædagogstuderende om trivsel og bevægelse i skolen
Hvad sker der, når vi sætter lærer- og pædagogstuderende til at samarbejde om elevers trivsel og bevægelse i skolen? Det har vi - undervisere fra henholdsvis lærer- og pædagoguddannelsen i Odense - undersøgt gennem en temauge på tværs af de to uddannelser. Er du nysgerrig på at vide mere? Så læs videre og find ud af, hvad studerende og undervisere siger om temaugen. Foto: Andreas Bolding Christensen
Begavet Bevægelsesundervisning
Mange voksenstyrede bevægelsesaktiviteter handler om at give børn og unge klare afgrænsede (bevægelses)opgaver. Dette indlæg skal ses som en opfordring til at skrue lidt ned for determineringslysten og i stedet arbejde med at gøre bevægelse og idræt til en gave – altså ikke bare en opgave! Læs mere i indlægget. Illustration: Thomas Vium
Broccoli eller magi?
At bevæge sig behøver ikke være noget man gør for at rette op på en uhensigtsmæssig livsstil. Det er faktisk eksistentielt meningsfuldt at bevæge sig og ikke kun et nyttigt redskab til at genskabe en sund livsstil.
Dansk 
English (UK)