I mange år har fokus især været rettet mod de fysiske aspekter ved bevægelse og i mindre grad på, at bevægelse også indeholder sanselige, følelsesmæssige og relationelle dimensioner. Sans for bevægelse undersøger ud fra fænomenologiske og eksistentielle perspektiver, hvordan bevægelse og pædagogik er tæt sammenvævet. Den inspirerer til, hvordan pædagoger og lærere kan forstå og arbejde med bevægelse og de erfaringer og meningsforståelser, som følger med bevægelse.

Den menneskelige eksistens kan ikke begrænses til det, der foregår i hjernen, men udfolder sig som bevægelse på tværs af hjernen, krop­pen og omgivelserne. Bevægelse udgør således grundlaget for tilværelsen og er derfor også afsættet for at erkende og lære og ikke mindst danne menneskelige relationer. Bevægelse er derfor mere end blot rumlige forskydninger af den fysiske krop. Bevægelse er samtidig også (op)levet. Måden, jeg forflytter mig på, mærkes umiddelbart, og det sætter sit afgørende præg på min videre bevægelse.

Denne antologi udforsker den “levede” betydning af at bevæge sig i pædagogisk praksis, og hvad disse sanselige, kropslige og eksisten­tielle bevægelser betyder for pædagogikken. Det er ambitionen, at an­tologien med dette fokus kan bidrage til at nuancere og kvalificere pædagogers daglige arbejde med pædagogik og bevægelse.

I de senere år er der i forskellige pædagogiske styringsdokumenter kommet et øget fokus på bevægelse. Her tænkes konkret på skolere­formen fra 2014 og den nye styrkede læreplan for dagtilbudsområdet fra 2018. Begrundelserne for det fornyede fokus på bevægelse hviler langt hen ad vejen på en sundheds- og naturvidenskabelig forståelse af bevægelse. Således anskues bevægelse som en fysisk aktivitet, der kan måles og objektiveres, og hvor man på et rationelt grundlag anbefaler fysisk aktivitet i nærmere specificerede doser og intensiteter. I udtalte tilfælde udskrives motion på recept.

Det er i mindre grad almindeligt at forstå bevægelsens betydning i det pædagogiske arbejde ud fra en mere fænomenologisk og eksisten­tielt orienteret videnstradition. Denne tradition fremskriver de oplevel­ser, erfaringer og meningsforståelser, som gennemstrømmer og oriente­rer én under bevægelse. Men dette har langt hen ad vejen stået i skyggen af det sundheds- og naturvidenskabelige fokus og er dermed forblevet et relativt underkendt og upåagtet aspekt ved (bevægelses)pædagogikken.

Det er dog en kompleks sag at skabe forbindelse mellem abstrakt filosofi, for eksempel kropsfænomenologi, og pædagogisk handling. Og man risikerer at lade studerende og praktikere i stikken, hvis man forbliver på et introducerende og teoretisk niveau. Ambitionen med denne antologi er derfor både at udfolde abstrakte filosofiske begreber og give eksempler på, hvordan disse kan danne baggrund for pædago­gisk praksis.

Vi har valgt at kalde antologien Sans for bevægelse – Livsnerven i pæda­gogisk arbejde, fordi antologiens kapitler går i kødet på det, vi betragter som kernen ved bevægelsesaktiviteter og pædagogisk arbejde og livet mere generelt. Titlen refererer således til den – i mange tilfælde – ufor­klarlige sans for bevægelse, som gør det muligt for os at indgå i bevæ­gelsesaktiviteter, men også i alle andre livsforhold.

Med ordene sans og livsnerve vil vi endvidere understrege, at be­vægelsesaktiviteters levede betydninger manifesterer sig kropsligt og sanseligt og ikke udelukkende rationelt, og at de altid påvirkes af de kontekstspecifikke forhold, som gør sig aktuelt gældende. At have sans for bevægelse er i antologiens fænomenologiske og eksistentielle optik selve livsnerven i alt pædagogisk arbejde.

Antologien består af 11 kapitler, der er skrevet af dygtige forskere, formidlere og fagpersoner med et nært kendskab til pædagogisk arbejde. Kapitlerne omhandler leg, læring, empati, flertydighed, handicap, øvelse, energi, lidenskab, inkorporation og ekstension, selvbevægelse og bevægelsesglæde.

Du kan finde og købe bogen her.