DaginstitutionEsben Stilund Volshøj2025-02-17T12:05:42+01:00

Legedesign

Legedesign bygger på en forståelse af leg som en stemningspraksis og udvikles gennem legeeksperimenter. Læs mere om bogen og find læseprøve i dette indlæg.

Vilde Eventyr

Nyt undervisningsmateriale til børnehaveklassen, bestående af fem narrative forløb, hvor bevægelse og leg integreres i arbejdet med børnehaveklassens kompetenceområder. Illustrator: Mikkel Schmidt Maltesen

Må jeg være med?

I Må jeg være med-projektet blev det en særlig pointe, at vi voksne ikke kan skabe eller designe leg, men at det pædagogiske personales opgave er at understøtte, facilitere eller at designe for leg. Illustration: Thomas Vium

Børn skal falde i vuggestuen

Hvorfor bør pædagoger skabe mulighed for at vuggestuebørn kan falde? Hør i denne episode af RE:MOVE's podcastserie, om faldets eksistentielle betydning og om hvorfor vuggestuepædagoger bør hjælpe børn til at falde i stedet for at forhindre dem i at gøre det.

Må jeg være med?

I projektet "Må jeg være med?" har forskere undersøgt, hvordan pædagoger i SFO-tiden og i den understøttende undervisning kan støtte børn i at lege. Her har du mulighed for at læse to artikler om henh. designprincipper for kreativ leg og materialers betydning for børns engagement i legen.

Sans for bevgelse

"Sans for bevægelse. Livsnerven i pædagogisk arbejde" er en antologi, der udforsker den “levede” betydning af at bevæge sig i pædagogisk praksis, og hvad disse sanselige, kropslige og eksistentielle bevægelser betyder for pædagogikken.

Bevægelsesfællesskaber

”Vi skal stå sammen, ved at holde afstand”. Men hvad vil det egentlig sige, at man skal stå sammen ved at holde afstand? Pandemiens restriktioner kan minde os om, hvorfor det er værdifuldt at stå sammen. Læs mere her! Illustration: Thomas Vium

Eksperimenter med krop, sanser og bevægelse

Alle børn i børnehaven skal have mulighed for at udforske og eksperimentere med mange forskellige måder at bruge kroppen på. Sådan lyder et mål i den styrkede pædagogiske læreplan. Det kan være rigtig spændende at sætte gang i udforskende og undersøgende aktiviteter, og samtidig kan det føles angstprovokerende, når man står i det åbne og ikke ved, hvordan det hele ender. Den eksperimenterende arbejdsform er et forholdsvis nyt og provokerende emne i bevægelsespædagogikken.

Begavet Bevægelsesundervisning

Mange voksenstyrede bevægelsesaktiviteter handler om at give børn og unge klare afgrænsede (bevægelses)opgaver. Dette indlæg skal ses som en opfordring til at skrue lidt ned for determineringslysten og i stedet arbejde med at gøre bevægelse og idræt til en gave – altså ikke bare en opgave! Læs mere i indlægget. Illustration: Thomas Vium

Energi – Pædagogiske refleksioner over energien der skaber bevægelse

Når børn gynger rigtigt højt, kaster en bold med al kraft eller cykler med fuld fart, er der dynamik i børns bevægelser, og netop i dynamikken bliver energiernes virkekraft synlig. En leg med forskellige fysiske energiformer som tyngdekraft, acceleration og hastighed opleves med kroppen og gennem sanserne. At få en fornemmelse for disse energier kan både fremme børns kropsbevidsthed og være eksistentielt meningsfuldt.

Broccoli eller magi?

At bevæge sig behøver ikke være noget man gør for at rette op på en uhensigtsmæssig livsstil. Det er faktisk eksistentielt meningsfuldt at bevæge sig og ikke kun et nyttigt redskab til at genskabe en sund livsstil.

BeDraget ind i legen

Leg anses inden for det danske dagtilbud som børns naturlige aktivitetsform, og foregår derfor bedst uden voksen indblanding. Der er derfor en tendens til, at pædagoger stiller sig ud på sidelinjen af børns leg, men dette kapitel i 'Legens magi' viser, hvordan pædagogers måder at deltage på, kan få børn til at opleve lege, der ellers er igangsat af pædagogerne, som værende frie. Endvidere kan pædagogers deltagelse i børns egne lege medvirke til at udvide børnenes oplevelse af legen og dermed inspirere legen til at gå nye spændende veje.

Vild leg – det dionysiske i leg

Min tiårs fødselsdag var en stor succes. Alle drengene fra klassen kunne sidde rundt om bordet i spisestuen. Efter vi havde fået kakaomælk og boller med tandsmør, forduftede de indøvede manerer gradvist. Pærekrigen startede som en smørbollekrig, men da bollerne begyndte at lande nede i det langhårede ryatæppe, blev vi sendt ud i haven …

Go to Top