Pauser i skolen skal ikke kun forstås som (tilfældige) pauser, men kan derimod anskues som et vigtigt didaktisk redskab til at skabe fokus, momentum, fællesskab og (arbejds-)glæde i undervisningen. Det er en af grundpointerne i Lise A. Réols artikel: ”Pauser – tillad værdifulde mellemrum i skolen”.

I skolen såvel som i samfundet generelt synes der at være et tiltagende behov for pause – fra krav, præstation, stimulation, information, acceleration, og fra at sidde stille. Artiklen peger på lærernes forpligtelse til at forholde sig til elevernes behov for pause, og den undersøger, hvordan vi kan forstå pauser i undervisningen. I artiklen henvises til forskning, der tyder på, at såvel meditative stillepauser som aktive pauser kan være befordrende for elevernes opmærksomhed, affektregulering og empati. I artiklen argumenteres der for en `pause-didaktik´, hvor lærerne i undervisningsplanlægning er opmærksomme på, om undervisningsaktiviteterne har et 1) udadrettet eller indadrettet fokus, 2) har individuelt eller fælles fokus, 3) er lærerstyrede eller elevstyrede og 4) giver mulighed for at være fysisk aktiv eller få ro på kroppen.

Du kan læse artiklen i KVAN