I de seneste år har forskningen i elevers meningsfulde oplevelser i idræt fået stigende opmærksomhed. Dette har ført til udviklingen af tilgangen The Meaningful PE Approach, der sigter mod at hjælpe lærere med at understøtte elevers meningsfulde oplevelser i idrætsundervisningen (Fletcher et al. 2021). Tilgangen indeholder i øjeblikket to pædagogiske principper: et demokratisk princip, der fremmer inklusion og deltagelse, og et refleksivt princip, der opfordrer eleverne til at reflektere over og forholde sig kritisk til deres oplevelser.

I denne artikel foreslår vi at udvide tilgangen med et tredje pædagogisk princip, der tager højde for de før-refleksive kropslige dimensioner af elevers meningsfulde oplevelser i idræt. Men hvad betyder det?

Som mennesker er vi altid i gang med at skabe mening med verden på kropslige måder, allerede før vi bevidst tænker over det. For eksempel kan en elev i en intens fangeleg opleve spændingen mellem at kunne og ikke kunne undslippe fangeren på en umiddelbar kropslig måde. Måske vil eleven senere beskrive legen som meningsfuld, men kun på baggrund af elevens kropslige oplevelse i legen. På samme måde kan en trøstende hånd på skulderen føles meningsfuld, før vi sætter ord på oplevelsen, ligesom det kan være tilfældet med et vellykket spring i en trampolin eller en harmonisk dans mellem elever. Disse før-refleksive kropslige oplevelser spiller en central rolle i, hvordan elever engagerer sig i idrætsundervisningen, og det kan således være interessant at undersøge disse oplevelsesdimensioner med henblik på senere at undersøge hvordan man pædagogisk kan understøtte dem.

Artiklen undersøger således det før-refleksive kropslige grundlag for elevers meningsfulde oplevelser i idrætsundervisningen. Til dette formål trækker artiklen på kropsfænomenologien (Merleau-Ponty 2012) til analyse af fem faktorer, som børn og unge fremhæver som særligt betydningsfulde; social interaktion, udfordring, motorisk kompetence, sjov og personligt relevant læring (Beni et al. 2017).

Social interaktion
Analysen viser, at elevers meningsfulde oplevelser kan påvirkes direkte i det kropslige møde med andre. For eksempel kan en elevs bevægelser i en fangeleg på direkte kropslig vis påvirke andre elevers bevægelser. I en intens jagt kan fangerens begejstring afspejles sig i hans eller hendes kropslige udtryk og engagement, som på direkte vis påvirker den eleve som løbes efter til et tilsvarende engagement, før nogen af dem er bevidste om det.

Udfordring
Analysen viser også hvordan den meningsfulde oplevelse af udfordringer hænger sammen med elevers åbenhed over for og engagement i udfordringens usikkerhed. En kropslig udfordring indebærer en tvetydig spænding mellem ’jeg-kan’ og ’jeg-kan-ikke’. På en og samme tid trodser udfordringen eleven til at løse sine gåder og ‘inviterer’ ham eller hende til at prøve, og giver på denne måde både et ‘ja, du kan’ og et ‘nej, du kan ikke’ (Kretchmar 1975). For at opleve udfordringen som meningsfuld må eleven åbner sig for og engagerer sig i denne usikkerhed.

Motorisk kompetence
At udvide sine kropslige evner kan i sig selv være meningsfuldt, også før de evalueres eller sammenlignes med andres præstationer. Eleven kan pludselig opleve at bevæge sig på velkendte måder, interagere og navigere ubesværet, og føle sig kropsligt hjemme i en aktivitet.

Udfordringen og processen for at udvide sine kropslige evner kan beskrives som en oplevelse af “endnu-ikke-at-vide-hvordan”. Det peger på, at oplevelsen af udfordringer indebærer en grad af negativitet, og det kan således til tider være hårdt at engagerer sig i kropslige udfordringer.

Sjov
Med hensyn til sjov foreslår vi, at begrebet glæde kan guide måder at fremme begejstring, glæde og sjov i idræt.

”Delight … is the kind of feeling we encounter when we are carried away, enthralled, captivated. In the clutches of delight, we often forget what time it is or how long we have been doing something. When physical education is merely fun, our students are, to be sure, entertained, pleased, more-or-less inter- ested, and happy. On the other hand, when students experience delight, they are transported from the mundane to the memorable.… Physical education will be changed from merely a good part of their school day to an unforgettable part of their educational experience.” (Kretchmar 2006, p. 7).

Glæden kan fx opstå ud af at overkomme en udfordring eller have opøvet sig nye krosplige færdigheder, og analysen indikerer, at for at elever oplever en bevægelsesglæde må de således være åbne for og engagere sig i, hvordan verden engagerer dem.

Personligt relevant læring
Analysen peger på, at en kropslig version af personlig relevant læring kan forstås som vores kropslige forståelse af verden, der relaterer sig til vores kropslige erfaringer, evner og vaner. Undervisning, der bygger videre på elevernes aktuelle kropslige erfaringer, kan skabe personligt relevant læring. For eksempel kan en dansetime, der tager udgangspunkt i elevernes eksisterende bevægelsesfornemmelser, forstærke oplevelsen af at “have greb om dansen.”

Samlet peger anaysen på, at elevers meningsfulde oplevelser i idrætsundervisningen opstår før-refleksivt som et mellemværende i elevernes engagement med omverden, er noget der kan påvirkes af andre i det kropslige møde, og indeholder en grad af negativitet – forstået som en oplevelse af ”endnu-ikke-at-kunne”.

Da de før-refleksive kropslige dimensioner ikke indgår i de nuværende pædagogiske principper for The Meaningful PE Approach, åbner artiklen for at undersøge pædagogikker, der kan adressere disse dimensioner af elevers meningsfulde oplevelser i idræt.

Du kan læse hele artiklen her.

Litteratur:

Beni S, Fletcher T and Ní Chróinín D (2017) Meaningful Experiences in Physical Education and Youth Sport: A Review of the Literature. Quest 69(3). Routledge: 291–312.

Fletcher T, Chroinin DN, Gleddie D, et al. (2021) Meaningful Physical Education An Approach for Teaching and Learning. 1st ed. Loughberough University: Routledge Focus on Sport Pedagogy.Kretchmar (1975) From test to contest: An analysis of two kinds of counterpoint in sport. Quest 2: 23–30.

Kretchmar (2006) Ten more reasons for quality physical education. Journal of Physical Education, Recreation and Dance 77(9): 6–9.

Merleau-Ponty M (2012) Phenomenology of Perception. 1st ed. New York: Routledge.

Volshøj ES, Aggerholm K, Beni S, et al. (2024) Meaningful physical education: Towards an embodied pedagogy. European Physical Education Review. Epub ahead of print 2024. DOI: 10.1177/1356336X241300426.