Med Hannah Arendt i gymnastiksalen – et filosofisk blik på idrætsfagets kriser og muligheder

Idrætsfaget kan i dag siges at stå over for to kriser. Den ene handler om fagets identitet og dets ofte snævre, ensidige indhold forankret i idrætsaktiviteter. Den anden handler om at faget i stigende grad fokuserer på individuelle kompetencer og i mindre grad på den fælles verden, eleverne skal føres ind i.

I en ny artikel undersøger vi, hvordan Hannah Arendts filosofi kan hjælpe os med at forstå og tilbyde svar på disse kriser. Arendts analyser af Vita Activa i Menneskets vilkår (The Human Condition) giver et begrebsapparat til at gentænke idrætsfaget ud fra tre grundlæggende former for menneskelig aktivitet: arbejde, fremstilling og handling. Samtidig giver hendes klassiske essay om Krisen i skolesystemet og pædagogikken (The Crisis in Education) et kritisk perspektiv på den individualistiske og kompetencebaserede uddannelsestænkning, der præger faget i dag, samt et konstruktivt bud på en mere verdensvendt pædagogik.

Med afsæt i en dannelsesteoretisk tilgang viser vi, hvordan Arendts idéer kan omsættes til en forståelse af idrætsfaget som kropslig dannelse, hvor elever ikke blot prøver forskellige aktiviteter og udvikler kompetencer, men også formes kropsligt som deltagere i en fælles verden af bevægelse. Konkret foreslår vi at Arendts tre aktivitetsformer kan beskrive tre dimensioner af kropslig dannelse orienteret mod sundhed, bevægelse og kultur. Den første retter sig mod omsorg for kroppens livsbetingelser, hvor eleverne lærer at forstå og tage vare på deres krop. Den anden handler om bevægelsens skabende karakter, hvor elever opøver ny kunnen i forskellige bevægelsesformer. Den tredje fokuserer på kropslig handling i fællesskab, hvor eleverne deltager i og fornyer bevægelseskulturer.

En tur med Arendt i gymnastiksalen kan tilbyde en flerdimensionel forståelse af aktivitetsformer i idrætsfaget og en verdensvendt forståelse af hvordan elever formes som deltagere i en fælles kropslig og kulturel verden. Vi håber at denne forståelse af idrætsfaget som kropslig dannelse både kan inspirere læreres pædagogiske arbejde og udviklingen af fremtidige fagplaner.

Artiklen kan findes her.