Afgørende at skolen får kroppen og bevægelse meget mere ind i undervisningen
Fysisk aktivitet og praktisk indhold kan kvalificere undervisningen i alle fag og fremme elevernes trivsel, skriver Ole Lund og Kasper Lasthein Madsen i denne kronik i Altinget.
Alle er med!
Alle er med! er et projekt, der har undersøgt, hvordan lærere og pædagoger kan understøtte et inkluderende læringsmiljø, når elever med opmærsomhedsmæssige udfordringer skal være med.
At bevæge sig og blive bevæget
På baggrund af folkeskolereformens indførsel af i gennemsnit 45 minutters motion og bevægelse om dagen, diskuteres baggrunden for lovkravet, potentialerne ved motion og bevægelse i skolen og potentielle udfordringer i feltet.
Begavet Bevægelsesundervisning
Mange voksenstyrede bevægelsesaktiviteter handler om at give børn og unge klare afgrænsede (bevægelses)opgaver. Dette indlæg skal ses som en opfordring til at skrue lidt ned for determineringslysten og i stedet arbejde med at gøre bevægelse og idræt til en gave – altså ikke bare en opgave! Læs mere i indlægget. Illustration: Thomas Vium
Bevægelse i skolen
KvaNs temanummer om bevægelse i skolen henvender sig til lærere, pædagoger og skoleledelser, som arbejder med bevægelse i skolen – og det er jo de fleste. For bevægelsesvejledere og de ansvarlige for bevægelse på skolen er temanummeret naturligvis et must.
Bevægelse kan bane vej for elevens erkendelse på en anden måde end tavleundervisning
I nærværende artikel beskriver Kasper Lasthein Madsen, hvordan bevægelsesaktiviteter kan give eleverne i skolen kropslige erfaringer med det faglige indhold. Denne tilgang trækker på en forståelse af læring, der betoner, at de kognitive processer er farvet af handlinger og indlejret i sansemotoriske, følelsesmæssige og sociale erfaringer. Læs mere i indlægget. Foto: Inge Lynggaard Hansen
Bevægelsesfrihed
Er bevægelsesfrihed nøglen til at vække og fastholde børns og unges lyst til at bevæge sig? Hør i denne episode af RE:MOVE's podcastserie, om hvorfor bevægelsesfrihed ikke blot handler om at lade børn gøre hvad de har lyst til.
Bevægelsesfællesskaber
”Vi skal stå sammen, ved at holde afstand”. Men hvad vil det egentlig sige, at man skal stå sammen ved at holde afstand? Pandemiens restriktioner kan minde os om, hvorfor det er værdifuldt at stå sammen. Læs mere her! Illustration: Thomas Vium
Broccoli eller magi?
At bevæge sig behøver ikke være noget man gør for at rette op på en uhensigtsmæssig livsstil. Det er faktisk eksistentielt meningsfuldt at bevæge sig og ikke kun et nyttigt redskab til at genskabe en sund livsstil.
Diversity in teachers’ approaches to Movement Integration
Even though the principals in this study might have tried to encourage a decentralised individual approach to the use of MI [Movement Integration], participating teachers did not have a sense of ownership of, and commitment to, the implementation of the policy. Possibilities for collaboration, shared decision-making and common commitment seemed absent due to other priorities communicated within the school.
Er lærerens egen kropsbevidsthed en forudsætning for motion og bevægelse i folkeskolen?
Har vi overset en vigtig forudsætning hos lærerne i folkeskolen for, at bevægelse kan indgå som en central del af undervisning? Læs mere om konkrete oplevelser fra et forskningsprojekt om bevægelse i folkeskolen.
Fysisk aktivitet og ADHD
Er fysisk aktivitet god medicin for børn med ADHD? Hør i denne episode af RE:MOVE's podcastserie, om hvad vi ved om sammenhængen ADHD-symptomer og fysisk aktivitet.
Grounding – fodfæste i arbejdet med inkluderende motion og bevægelse
I en ny artikel om motion og bevægelse i skolen peger Lise A. Réol, Mette Munk og Hanne Christensen på, hvordan lærere og pædagoger kan understøtte et inkluderende læringsmiljø for alle elever, når elever med opmærksomhedsmæssige udfordringer skal være med.
Grounding – Kropslig forankring i professionerne
Ny bog om begrebet Grounding som betegnelsen for oplevelsen af både fysisk og psykisk fodfæste. Foto: Oscar Wiegaard
Handlingsorienteret aktionsforskning med fokus på bevægelse ændrer praksis i skolen
(En)action research - Læs i denne artikel om nogle metodiske opmærksomheder, når man arbejder med handlingsorienteret aktionsforskning.
iMOOW!
Hvordan arbejder man meningsfuldt med bevægelse i skolen? Det spørgsmål har VIA UC, FIIBL og NIH i samarbejde med 25 skoler arbejdet med i de sidste fire år i projektet iMOOW! I dag udgiver Liv i skolen et temanummer om resultaterne fra projektet.
iMOOW!-bevægelsesdidaktik – mål, metoder og mening med bevægelse i undervisningen
I denne artikel præsenterer Bodil Borg Høj og Kasper Lasthein Madsen en Bevægelsesdidaktik, som er udviklet med afsæt i almendidaktiske overvejelser om bl.a. faglige mål og elevforudsætninger og nyeste forskning inden for bevægelse, læring og trivsel.
Implementeringen af motion og bevægelse i skolen
I august 2014 trådte en ny skolereform i kraft og et af de centrale reformelementer beskriver et krav om 45 minutters daglig motion og bevægelse for alle elever, der har til hensigt at fremme elevernes fysiske aktivitetsniveau. Af internationale studier tyder det på, at lærerne spiller en vigtig rolle for hvordan implementeringen forløber.
Koncept mindfulness – styrker og risici ved konceptualisering af mindfulness
I denne artikel præsenterer og problematiserer Lise Réol brugen af mindfulness i folkeskolen i et konceptualiseret format og minder om, at anvendelsen af mindfulness i skolen kræver fintfølende, sensitive og nærværende lærere, der kan arbejde nuanceret med en mindful tilgang både til dem selv og eleverne. Billede: Lise Reól
Krop og bevægelse baner vej for læring
Hør i denne episode om hvilke muligheder og udfordringer, der er forbundet med at integrere bevægelse i undervisningen Illustration: Thomas Vium
Lad os omfavne børnenes kropslighed i undervisningen
En række undersøgelser har konkluderet, at skolerne har svært ved at leve op til kravet om 45 minutters daglig motion og bevægelse for alle elever i folkeskolen. Det har affødt et nyt initiativ, som skal sætte ”Fagene i bevægelse på en meningsfuld måde” (uvm.dk.). Det er et godt initiativ, men man må spørge sig selv, hvad der så er meningsfuld bevægelse i undervisningen, og dette svar kræver nogle grundlæggende overvejelser, der omfatter vores opfattelse af barnet som elev, og hvordan læring og erkendelse finder sted.
Legens bevægelser i skolen
Ny artikel om Legens bevægelser i skolen - find link til artiklen i indlægget. Illustration. Thomas Illum
Literacy i motion og bevægelse i skolen
Igennem de senere år har der været en stærk stigende interesse for literacy i skolen. Ikke blot relateret til evnen at forstå skriftsproget i faget dansk, men også i matematik, fremmedsprog og idræt tales der om literacy, som en betegnelse for mestring inden for det specifikke felt.
Lyden af idræt – En handlingsorienteret tilgang til bevægelse i undervisningen
I en special edition af podcasten 'Lyden af idræt' kan du nu høre om en ny tilgang til bevægelse i undervisningen i folkeskolen, der er udviklet i aktionsforskningsprojektet iMOOW!. Tilgangen rummer en bevægelsesdidaktik, der omfatter forskellige handlingsorienterede kroppraksisser, som lærere kan anvende, når de planlægger og gennemfører bevægelse i undervisningen.
Lærere, pædagoger og forskere har sammen udviklet en handlingsorienteret bevægelsesdidaktik
Et særligt resultat fra forskningsprojektet iMOOW! er en ny handlingsorienteret bevægelsesdidaktik, der er inspireret af forskning i embodied og enactive cognition. Kernen i bevægelsesdidaktikken er 6 handlingsorienterede kropspraksisser, som du kan læse om i denne artikel.