A qualitative study of lower secondary school teachers’ perceptions of a state school reform involving daily physical activity

Baggrund

Forskning viser, at der er en stigende inaktivitet og fedme blandt børn og unge i den vestlige verden og samtidig peger mere og mere forskning på de gavnlige effekter af fysisk aktivitet i relation til ikke bare sundhed, men også bl.a. trivsel, kognitive funktioner og akademiske præstationer. Derfor formuleres i mange lande (herunder Danmark) bevægelsespolitikker målrettet skoler. Forskning viser imidlertid, at der er udfordringer forbundet med implementeringen af bevægelsespolitikker, og at lærerne spiller en nøglerolle i processen. Vi har dog meget begrænset viden om implementeringsprocessen fra lærernes perspektiv.

Formål

Formålet med dette studie var at undersøge, hvordan udskolingslærere oplever og forstår bevægelsespolitikken mhp. at opnå viden om, hvordan man kan fremme og kvalificere integreringen af bevægelse i undervisningen.

Design, teori og metode

Undersøgelsen var designet som et multiple casestudie. De i alt 14 udskolingslærere, fra fire forskellige skoler placeret i fire forskellige kommuner, dækker en maksimal variation i køn, erfaring, alder og fag. Datamaterialet, som består af transskriptioner af interview og feltnoter fra observationer og uformelle interview, er bearbejdet åbent og induktivt gennem tematiske analyser.

Resultater

Resultaterne viste betydelig diversitet blandt lærernes forståelser og oplevelser af bevægelse i undervisningen, en manglende klarhed over hvad bevægelse er og et skred mellem politik og praksis. Lærernes oplevelser og fortolkninger af bevægelse blev bl.a. påvirket af andre og mere prioriterede opgaver og af intrapersonelle, interpersonelle og institutionelle faktorer. Resultaterne demonstrerede også en mangel på støtte og samarbejde på skolerne og gav indsigt i styrker og svagheder forbundet med bevægelsespolitikkens indbyggede autonomi.

Konklusion

Undersøgelsen giver indsigt i, hvordan en bevægelsespolitik fortolkes, transformeres og rekontekstualiseres som et resultat af individuelle fortolkninger. For at fremme implementeringen af politikken foreslår artiklen, at skoleledelserne prioriterer og diskuterer intentionerne med bevægelse i skoledagen, etablerer en støttende og samarbejdende skolekultur samt anerkender, at lærere har forskellige værdier, viden og forudsætninger for at varetage opgaven med at integrere bevægelse i undervisningen.

Reference: Jørgensen, H. T., Agergaard, S., Stylianou, M., & Troelsen, J. (2019). Diversity in Movement Integration: A qualitative study of lower secondary school teachers’ perceptions of a state school reform involving daily physical activity. European Physical Education Review, (Accepted for publication).