Redigeret af Lise Réol og Lone Wiegaard

Grounding betyder jordforbindelse eller fodfæste, og er betegnelsen for oplevelsen af både fysisk og psykisk nærvær, hvor man føler sig støttet af underlaget (Engelhard et al. 2021). Grounding er således både et fysisk fænomen, der handler om, hvordan man står, går og er i kontakt med et fysisk underlag, men også samtidig en oplevelseskvalitet, der handler om at opleve, at man er i et balanceret forhold til verden. At man både er i kontakt med egen kropslighed og tyngde, indre rørelser, stemninger og ydre realiteter. Grounding kan betragtes som et vigtigt aspekt ved psykisk sundhed, og et bevidst arbejde med grounding kan måske være et svar på nogle af de udfordringer, som mange moderne mennesker står i. Den tyske sociolog Zygmund Bauman (1991, s. 299) har engang påpeget, at det kræver ”nerver af stål” at trives i vores senmoderne samfund. I et samfund med klimakrise, krige, ufred, psykisk pres og et stærkt stigende antal mennesker der oplever at mistrives, kan man argumentere for, at vores behov for et godt fodfæste stiger – vi har behov for at mærke, at jorden bærer under os (Rosa 2021).

Som det fremgår af titlen, handler bogen om grounding. Den henvender sig primært til velfærdsprofessionelle, hvis arbejde handler om at skabe relationer, der kan bidrage til at styrke børn, unge, vokse og ældres trivsel, sundhed, læring, dannelse og livsduelighed. Arbejde, hvor den professionelle er i kontakt med mennesker i alle livets aldre, som enkeltpersoner og i grupper. Mennesker, der har forskellige ressourcer, udfordringer og behov. De kontekster, hvori professionelle møder og samarbejder med disse mennesker og deres pårørende, kan være mangfoldige, og de foregår i regi, der kan høre til hhv. den pædagogiske, den sociale og den sundhedsfaglige samt den private sektor. Bogen har kapitler, der retter sig særligt mod psykomotorik, fysioterapi, sygepleje, det pædagogiske felt og skolen, men fx også socialrådgivere, ergoterapeuter, psykologer og psykoterapeuter vil kunne have gavn af bogens perspektiver. Fælles for alle disse arbejdsområder er, at kvaliteten af arbejdet oftest er tæt forbundet med fagpersonens professionspersonlige relationskompetencer (Winther 2014). For at kunne arbejde med mennesker og de formelle formål med kontakten, er den professionelle nødt til allerede i det første møde at kunne skabe kontakt, tillid og grundlæggende tryghed som udgangspunkt for det videre forløb. Den professionelle skal ideelt set både kunne mærke sig selv og den anden, og gennem forløbet kende, genkende og ofte tilsidesætte egne impulser og behov i samspillet med den anden, og så på samme tid også fremstå som en kompetent og autentisk fagperson.

Kropsligt arbejde med grounding kan være en måde at træne evnen til at stå roligt og stærkt. Begrebet blev introduceret af Alexander Lowen, der har været en stærk inspirationskilde for en lang række terapeutiske retninger.

Bogen indledes med en indføring i, hvad grounding er. Dernæst præsenteres bud på, hvordan grounding er knyttet til professionelt arbejde som psykomotorisk terapeut, fysioterapeut, pædagog, lærer og sygeplejerske. Til sidst afsluttes bogen med et øvelseskatalog med inspiration til, hvordan man konkret kan arbejde med grounding.

Bogen er udsprunget af et tværprofessionelt samarbejde mellem medarbejdere i Program for Krop og Mental Sundhed, Forskningscenter for sundhed og velfærdsteknologi, VIA UC. Bogen er skrevet af Lise Réol, Lone Wiegaard, Manja Flammild, Kristian Park Frausing, Elisabeth Bomholt Østergaard, Line Gebauer, Jakob Buchreitz, Henrik Taarsted Jørgensen og Helle Rønn-Smidt.

Bogen kan købes her. Vi håber, I har lyst til at læse med.

Referencer:

Baumann Z 1991. Modernity und Ambivalence. 1. Ed. Cambridge: Polity Press.

Engelhard ES, Pitluk M, Elboim-Gabyzon M 2021. Grounding the Connection Between Psyche and Soma: Creating a Reliable Observation Tool for Grounding Assessment in an Adult Population. Frontiers in Psychology, 12: 621958.

Rosa H 2021. Resonans. Frederiksberg: Forlaget eksistensen.

Winther H 2014. Kroppens sprog i professionel praksis. Det professionspersonlige. Billesø & Balzer.