Fysisk aktivitet og ADHD
Er fysisk aktivitet god medicin for børn med ADHD? Hør i denne episode af RE:MOVE's podcastserie, om hvad vi ved om sammenhængen ADHD-symptomer og fysisk aktivitet.
Review om fysisk aktivitet for børn og unge med ADHD
I et nyt paraplyreview peger Lise Réol på nogle af de positive sider, som fysisk aktivitet kan have for børn og unge med ADHD, og diskuterer nogle af de parametre, som kan have betydning derfor. Læs mere her.
Grounding – fodfæste i arbejdet med inkluderende motion og bevægelse
I en ny artikel om motion og bevægelse i skolen peger Lise A. Réol, Mette Munk og Hanne Christensen på, hvordan lærere og pædagoger kan understøtte et inkluderende læringsmiljø for alle elever, når elever med opmærksomhedsmæssige udfordringer skal være med.
Alle er med!
Alle er med! er et projekt, der har undersøgt, hvordan lærere og pædagoger kan understøtte et inkluderende læringsmiljø, når elever med opmærsomhedsmæssige udfordringer skal være med.
Er lærerens egen kropsbevidsthed en forudsætning for motion og bevægelse i folkeskolen?
Har vi overset en vigtig forudsætning hos lærerne i folkeskolen for, at bevægelse kan indgå som en central del af undervisning? Læs mere om konkrete oplevelser fra et forskningsprojekt om bevægelse i folkeskolen.
Livestream af ph.d forsvar om bevægelse integreret i undervisningen fredag den 19. februar kl. 10
Se med her når Kasper Lasthein Madsen forsvarer sit ph.d. projekt om en handlingsorienteret bevægelsesdidaktik for folkeskolen.
Lyden af idræt – En handlingsorienteret tilgang til bevægelse i undervisningen
I en special edition af podcasten 'Lyden af idræt' kan du nu høre om en ny tilgang til bevægelse i undervisningen i folkeskolen, der er udviklet i aktionsforskningsprojektet iMOOW!. Tilgangen rummer en bevægelsesdidaktik, der omfatter forskellige handlingsorienterede kroppraksisser, som lærere kan anvende, når de planlægger og gennemfører bevægelse i undervisningen.
Lad os omfavne børnenes kropslighed i undervisningen
En række undersøgelser har konkluderet, at skolerne har svært ved at leve op til kravet om 45 minutters daglig motion og bevægelse for alle elever i folkeskolen. Det har affødt et nyt initiativ, som skal sætte ”Fagene i bevægelse på en meningsfuld måde” (uvm.dk.). Det er et godt initiativ, men man må spørge sig selv, hvad der så er meningsfuld bevægelse i undervisningen, og dette svar kræver nogle grundlæggende overvejelser, der omfatter vores opfattelse af barnet som elev, og hvordan læring og erkendelse finder sted.
Skal alle lærere nødvendigvis tage sig af motion og bevægelse i skolen?
Det halter fortsat med implementeringen af motion og bevægelse i skolen. Det skyldes bl.a. at lærerne føler sig tvunget til at anvende forskellige coping-strategier for at kunne håndtere et krydspres mellem øgede krav og begrænsede ressourcer. Ved at fritage lærere, som ikke har forudsætningerne eller ikke finder opgaven vigtig, kan behovet for anvendelse af coping-strategier reduceres. Og ved i stedet at give opgaven til de lærere, der kan og vil, kan elevernes lyst til deltagelse i – og udbyttet af - bevægelsesaktiviterne fremmes.
Dansk 
English (UK)