I en special edition af podcasten 'Lyden af idræt' kan du nu høre om en ny tilgang til bevægelse i undervisningen i folkeskolen, der er udviklet i aktionsforskningsprojektet iMOOW!. Tilgangen rummer en bevægelsesdidaktik, der omfatter forskellige handlingsorienterede kroppraksisser, som lærere kan anvende, når de planlægger og gennemfører bevægelse i undervisningen.
En række undersøgelser har konkluderet, at skolerne har svært ved at leve op til kravet om 45 minutters daglig motion og bevægelse for alle elever i folkeskolen. Det har affødt et nyt initiativ, som skal sætte ”Fagene i bevægelse på en meningsfuld måde” (uvm.dk.). Det er et godt initiativ, men man må spørge sig selv, hvad der så er meningsfuld bevægelse i undervisningen, og dette svar kræver nogle grundlæggende overvejelser, der omfatter vores opfattelse af barnet som elev, og hvordan læring og erkendelse finder sted.
Det halter fortsat med implementeringen af motion og bevægelse i skolen. Det skyldes bl.a. at lærerne føler sig tvunget til at anvende forskellige coping-strategier for at kunne håndtere et krydspres mellem øgede krav og begrænsede ressourcer. Ved at fritage lærere, som ikke har forudsætningerne eller ikke finder opgaven vigtig, kan behovet for anvendelse af coping-strategier reduceres. Og ved i stedet at give opgaven til de lærere, der kan og vil, kan elevernes lyst til deltagelse i – og udbyttet af - bevægelsesaktiviterne fremmes.
iMOOW! projektet har bidraget til udviklingen af en bevægelsesdidaktik som understøtter anvendelse af bevægelse som didaktisk værktøj i undervisningen. Aktiviteterne har vi samlet i 10 aktivitetskort, som du frit kan hente her sammen med en lærervejledning. Foto: Inge Lynggaard Hansen
I nærværende artikel beskriver Kasper Lasthein Madsen, hvordan bevægelsesaktiviteter kan give eleverne i skolen kropslige erfaringer med det faglige indhold. Denne tilgang trækker på en forståelse af læring, der betoner, at de kognitive processer er farvet af handlinger og indlejret i sansemotoriske, følelsesmæssige og sociale erfaringer. Læs mere i indlægget. Foto: Inge Lynggaard Hansen
Et særligt resultat fra forskningsprojektet iMOOW! er en ny handlingsorienteret bevægelsesdidaktik, der er inspireret af forskning i embodied og enactive cognition. Kernen i bevægelsesdidaktikken er 6 handlingsorienterede kropspraksisser, som du kan læse om i denne artikel.
Børn går i skole, ligesom de tidligere har gået i børnehave og voksne går på arbejde. Men måske gemmer der sig en anden betydning i at gå eller at bevæge sig, som ligger ud over den fysiske bevægelse. Bevægelse handler også om at blive bevæget af verden og bevæge den. Det kan være med til at give en mere nuanceret forståelse af, hvad det vil sige at gå i skole. Læs mere i indlægget. Illustration: Thomas Vium
I denne nye artikel argumenterer Madsen og Aggerholm for en bevægelsesdidaktik, hvor kropslig, følelsesmæssig og social involvering i det faglige indhold kan udfolde det læringsmæssige og eksistentielle potentiale i bevægelse i undervisningen.
Hvad sker der, når vi sætter lærer- og pædagogstuderende til at samarbejde om elevers trivsel og bevægelse i skolen? Det har vi - undervisere fra henholdsvis lærer- og pædagoguddannelsen i Odense - undersøgt gennem en temauge på tværs af de to uddannelser. Er du nysgerrig på at vide mere? Så læs videre og find ud af, hvad studerende og undervisere siger om temaugen. Foto: Andreas Bolding Christensen
Mange voksenstyrede bevægelsesaktiviteter handler om at give børn og unge klare afgrænsede (bevægelses)opgaver. Dette indlæg skal ses som en opfordring til at skrue lidt ned for determineringslysten og i stedet arbejde med at gøre bevægelse og idræt til en gave – altså ikke bare en opgave! Læs mere i indlægget. Illustration: Thomas Vium
Dansk 
English (UK)