Skrevet af: Andreas Bolding Christensen, Marie Messell og Simon Madsen

Baggrund: Det tværprofessionelle møde

“Det tværprofessionelle samarbejde opstår ikke ved kun at tale og snakke om det, men ved at gøre det og lære af det i et professionelt læringsfællesskab” (Vigsø, 2018).

Således understreger Bent Vigsø, at det ikke er nok at tale om det tværprofessionelle samarbejde, men at det kun opstår ved at gøre det. Vi har taget konsekvensen af dette og tilrettelagt en temauge på tværs af lærer- og pædagoguddannelsen for netop at ’gøre’ det tværprofessionelle samarbejde, frem for blot at ’snakke’ om det. En studerende fra temaugen sætter i et digt ord på vigtigheden i samarbejdet:

Alene formår vi lidt, det er da vældig skidt,

Sammen om det skridt, bliver samarbejdet ikke slidt.

Temaugen var for studerende på specialiseringsmodulet “Bevægelse, læring og trivsel” på læreruddannelsen og specialiseringen “Skole- og fritidspædagogik” på pædagoguddannelsen. I kompetencemålene for begge uddannelser vægtes trivsel. Trivsel blev derfor vores fælles afsæt og samarbejdets omdrejningspunkt. Vi valgte at give temaugen titlen: Trivsel og bevægelse i skolen, og havde således særligt fokus på, hvordan trivsel kan fremmes gennem bevægelsesaktiviteter. 

Overblik over temauge

Temaugen bestod af 16 undervisningslektioner fordelt over tre dage. Ovenfor ses en oversigt over indholdet for de tre dage.

Dag 1: På dag 1 lagde vi ud med tværfaglig gruppedannelse, sådan at lærer- og pædagogstuderende blev blandet på tværs. Grupperne var på forhånd bestemt af undervisergruppen. Første dag bestod desuden af en introduktion til ugens teoretiske og didaktiske ’landkort’ og diverse eksemplariske bevægelsesaktiviteter. `Landkortet` udviklede vi med inspiration fra Glen Nielsen (2019), Mette Munk (2017) og Mette Pless (2015) gennem nøglebegreberne bevægelse, trivsel, motivation og deltagelse.

Dag 2: På dag 2 satte vi fokus på at anvende det teoretiske og didaktiske landkort gennem arbejde med en casebaseret refleksions- og omsætningsopgave i tværprofessionelle grupper. Aktivitetsudviklingens tre faser: afklaring, idegenerering og energistyring (Hovgaard, 2012) dannede rammen, hvorigennem de studerende skulle udvikle en bevægelsesaktivitet til en særlig målgruppe og med et specifikt trivselsfokus for øje. De studerende fordybede sig i en valgfri ud af syv på forhånd definerede cases, med temaer som eksempelvis elever med ADHD, elever i kliker og elever med overvægt.

Dag 3: På dag 3 skulle de studerende præsentere, gennemføre og evaluere deres udviklede bevægelsesaktiviteter for og med hinanden, og perspektivere dem til det teoretiske og didaktiske landkort. Temaugen blev afslutningsvist evalueret med fokus på det tværprofessionelle samarbejde.

Valg af kreative evalueringsmetoder

I evalueringen ville vi undersøge, hvordan de pædagog- og lærerstuderende havde oplevet det ’sociale eksperiment’ med tværprofessionelt samarbejde ud fra følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvordan kan det tværprofessionelle samarbejde bidrage til trivsel og bevægelse i skolen? Hvilke potentialer og udfordringer kan der være ud fra en studerendes perspektiv?

Vi deltog i det danske bevægelses- og idrætspædagogiske forskningsnetværk, Bridging i efteråret 2019, hvor Professor Brett Smith fra Durham University var keynote speaker. Én af Bretts pointer (Læs mere om Bretts oplæg her) var at være kreativ i valget af metoder til empiriindsamling, for at belyse en given problemstilling fra flere perspektiver, hvilket vi blev inspirerede af.  Ligeledes stod vi over for en mere praktisk udfordring, tidspunktet for evalueringen var fredag eftermiddag kl. 15.30. Derfor var vores intention at sætte de studerende i alternative reflekterende positioner. Vi udvalgte nedenstående evalueringsmetoder, og de studerende valgte frit, hvilken af de 6, de ville anvende til at reflektere over undersøgelsesspørgsmålene med.

Vi oplevede, at flere studerende blev grebet af at skulle evaluere forløbet ved selv at vælge metode. De studerende uploadede efterfølgende deres refleksioner i et fælles googledrev med mapper, der var organiseret i de 6 metoder.

I følgende afsnit vil vi foretage nogle nedslag i empirien fra evalueringen.

Hvad siger de studerende?

Digt af studerende om det tværprofessionelle møde

I et digt, skrevet af en lærerstuderende, udtrykker han sin oplevelse af det tværprofessionelle samarbejde med de pædagogstuderende.

Vi kan ikke det hele, men noget er bestemt,

Om udviklingen skal vi dele, det er eminent. 

I ser dem kravle, I ser dem gå,

Vi ser på tavle, så de kan forstå. 

Alene formår vi lidt, det er da vældig skidt,

Sammen om det skridt, bliver samarbejdet ikke slidt. 

Jeg som lærer kan mit kram, hvortil pædagogen kram giver,

Vi har begge gode intentioner, men lærere giver flest instruktioner. 

Målgruppen var fundet, kliker skal bekæmpes,

Pædagoger og lærer har begrundet, fagligt vi kan hjælpe. 

Vi ser begge efter børn, men vinkling er vigtig,

De skal stave som en ørn, og det skal være rigtigt. 

Glem ikke deres velvære, pædagogen eksklamerer,

Læreren skal ikke fortære, at pædagogen eksemplerer.

I digtet kommer det til udtryk, at den studerende ser, at lærere og pædagoger har elevernes udvikling som fælles mål og begge professioner har gode intentioner. Digtet udtrykker dog også en opmærksomhed på, at lærere og pædagoger iagttager eleverne ud fra forskellige positioner; hvor lærernes fokus primært er på elevernes faglige kompetencer (fx stave som en ørn) og pædagogens fokus er på elevernes velfærd. Den lærerstuderende, der har skrevet digtet, fremhæver således, at lærere og pædagoger besidder forskellige kompetencer, og at de sammen kan mere – alene formår vi lidt, det er da vældig skidt. Netop dette kendetegn ved et velfungerende tværprofessionelt samarbejde, understreger Bent Vigsø med ordene: “Der er klarhed over faggruppernes roller og mulige bidrag, så begge gruppers faglighed og kompetencer bringes i spil” (Vigsø, 2018).

Tegninger af studerende om det tværprofessionelle møde

I forlængelse af digtet ovenfor, illustrerer tegningen herunder, lavet af en pædagogstuderende, at lærere og pædagoger har forskellige kompetencer og indtager forskellige positioner, men at professionerne har det til fælles, at de fokuserer på elevens motivation, trivsel og deltagelse.

Ovenstående billede er blot ét ud af flere, hvor de studerende fremhæver potentialer ved det tværprofessionelle samarbejde. Men der var også studerende, som forholdte sig kritisk til det tværprofessionelle møde, hvilket ses i højre side af nedenstående billede.

Øverst til højre, har den studerende skrevet forskellige tidsplaner, illustreret ved at læreren har danskundervisning i første lektion samtidig med at pædagogen har forberedelse. Omvendt har læreren forberedelse i tredje lektion, samtidig med, at pædagogen har understøttende undervisning. De forskellige tidsplaner tydeliggør en strukturel udfordring i det tværprofessionelle samarbejde, som Bent Vigsø identificerer i sin artikel (Vigsø 2018), hvor der rent skemateknisk skal være mulighed for, at lærere og pædagoger kan mødes og samarbejde. Den manglende mulighed fordrer i højere grad arbejdsdeling, der er kendetegnet ved manglende fælles strategi og aftaler (Habekost og Bentholm, 2019). Nederst til højre på tegningen står der ikke samme fokus. Det divergerende fokus er illustreret ved, at dansk står i midten, trivsel står i den næste ring, og i den yderste ring står der bevægelse. Tegningen er et udtryk for, at de forskellige foki, skaber udfordringer for det tværprofessionelle samarbejde.

Interviews af studerende om det tværprofessionelle møde

I interviewene kom der kritiske overvejelser til udtryk, fra nogle studerende. Følgende er et interviewuddrag fra et interview mellem tre lærerstuderende.

“I de aktiviteter, vi har lavet, har der ikke været så meget fokus på læring. Derfor har det måske været overflødigt med et tværfagligt forløb, hvor pædagoger og lærere er sammen, når det egentlig bare kunne have været pædagogerne, der lavede det for sig selv – og lærerne for sig selv.

… Jeg er helt enig: Jeg synes bare, at lærerne har skullet tage et pædagogisk trivselssyn på vores cases, hvor jeg synes, at der manglede fokus på læringsdelen.”

 Det kommer til udtryk, at de lærerstuderende ikke overordnet set har oplevet meningsfuldhed i det tværprofessionelle forløb. Det viser, at nogle lærerstuderende ikke anser trivselsdimensionen som værende en (stor) del af lærerprofessionen. Man kunne ønske, at de lærerstuderende i højere grad reflekterede over sig selv i professionen, som en del af et større fællesskab bestående af flere fagligheder, der arbejder mod et fælles mål under Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (LBK nr. 823 af 15/08/2019). Netop dette viser et behov for at skabe øget fokus mod tværfagligt samarbejde i og uden for uddannelsessammenhæng, for at skabe øget forståelse, anerkendelse og ligeværd professionerne imellem, til gavn for elever og folkeskolen som helhed. Begge parter må som Bent Vigsø pointerer “betragte hinanden som ligeværdige i samarbejdet” (Vigsø 2018). Det bliver tydeligt, at der er et behov for at mødes og ”gøre” det tværprofessionelle samarbejde på tværs af uddannelser, frem for blot at ”snakke” og læse om det i de enkelte uddannelser.

Diskussion: meningsfuldt eller formålsløst?

Er det meningsfuldt eller formålsløst at “gøre” tværprofessionelt samarbejde mellem lærer- og pædagogstuderende, om trivsel og bevægelse i skolen? Dette vil vi kort diskutere ud fra tre perspektiver: et studenter-, et underviser-, samt et ledelses- og organisationsperspektiv.

De studerendes perspektiv

Den præsenterede empiri peger i forskellige retninger ift. om de studerende har oplevet det tværprofessionelle samarbejde som meningsfuldt eller formålsløst. Der tegner sig på den ene side et billede af, at en stor gruppe studerende har oplevet det som meningsfuldt, da de har kunnet se, hvordan begge professioner er optagede af elevernes trivsel og kan bidrage med forskellige faglige perspektiver på dette. Modsat er der også en gruppe studerende, der ikke ser det som en fælles opgave, at arbejde med elevernes trivsel. Disse studerende, ser det som pædagogernes opgave at arbejde med elevernes trivsel – og lærernes at arbejde med elevernes læring. Samarbejdet bliver formålsløst, da der ikke er nogen fælles opgave at løse. Gruppen af studerende, der oplever samarbejdet som formålsløst, ser dog ud til at være markant mindre end gruppen af studerende, der oplever samarbejdet som meningsfuldt og lærerigt.

Undervisernes perspektiv

Vi undervisere mener, at det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger er meningsfuldt og vigtigt at “gøre”. Det er den grundlæggende præmis, der ligger bag, at vi har valgt at lave en temauge på tværs af de to uddannelser. På de to moduler fra de to uddannelser er elevernes trivsel et centralt kompetenceområde, hvorfor det er oplagt at samarbejde om dette. Når en gruppe af studerende således udtaler, at trivsel kun er noget pædagogerne “skal tage sig af”, og at lærerne skal fokusere på elevernes læring og ikke trivsel, så oplever vi, at vi ikke har formået at formidle, hvad det meningsfulde i samarbejdet kan centrere sig om. Det tager vi, som et tegn på, at vi ikke har været tydelige nok i vores formidling. På den anden side er der en stor gruppe studerende, der har oplevet det som meningsfuldt, og flere udtaler at de gerne vil have mere af denne type samarbejde i deres uddannelse. Vi har således formået at skabe resonans hos mange studerende. Empirien fra de studerende peger på den måde på en udfordring, som undervisere skal være opmærksomme på fremadrettet; hvordan skaber vi tværprofessionelt samarbejde, hvor alle studerende oplever, at de to professioner har en meningsfuld opgave at løfte sammen? Foruden dette fremadrettede fokuspunkt, spørger vi os selv; hvordan kan vi sørge for, at alle studerende rent skemateknisk kan deltage i undervisningen? Det leder videre til et ledelses- og organisationsperspektiv.

Et ledelses- og organisationsperspektiv

Det kræver noget af en organisation, i dette tilfælde lærer- og pædagoguddannelsen på UCL, at skabe rum for samarbejde og undervisning på tværs af uddannelser. Hvis man som ledelse (også) mener, at det tværprofessionelle samarbejde er vigtigt og mest meningsfuldt, når samarbejdet “gøres” frem for at “tales om”, så er det helt centralt at prioritere. På UCL har vi tværprofessionelle “klynger”, som skaber et muligt rum, hvori de tværprofessionelle ideer kan opstå, det er sådan ideen til denne temauge opstod. På trods af det, har vi oplevet, at rammerne, hvorunder vi har skulle realisere ideen, har været trængte. Fx lykkedes det os kun at finde tre dage ud af et halvt år, hvor det skemamæssigt var muligt at gennemføre undervisning på tværs af uddannelserne. Da vi nærmede os temaugen viste det sig alligevel, at flere lærerstuderende var blevet dobbeltbooket undervisningsmæssigt.

Vi tror på, at tværprofessionelt samarbejde er meningsfuldt. Det kræver dog, at en given ledelse skaber rum og rammer for dette samarbejde. Rammerne kunne f.eks. skabes ved at skemalægge tværfaglige uger på tværs af uddannelserne. Derudover er det vigtigt, at underviserne skaber tydelighed over for de studerende omkring formålet med samarbejdet – fx. ved at understrege, at trivselsarbejde både er en opgave for lærere og pædagoger. Derudover kræver det, at underviserne stiller gode opgaver, der kræver fælles løsninger. Ønsket herigennem er at vække interessen hos de studerende, så de har lyst til at føre samarbejdet videre ud i deres arbejde – til gavn for skole og elever.

Referencer:

Habekost, Ellen R. & Bentholm, Anette (2019). Samarbejde mellem fagprofessionelle styrker idrætsundervisningen for elever med særlige behov. I MOV:E – særnummer: Tilpasset idræt og bevægelse i skolen. FIIBL.

Hovgaard, Mads (2012). Idrætslæreren med de kreaktive briller – idégererende og nyskabende aktivitetsudvikling. Focus Idræt nr. 3.

Munk, Mette (2017). Inklusion og eksklusion i idrætsundervisningen. I: En skole i bevægelse – Læring, trivsel og sundhed. Schulz, Anette og von Seelen, Jesper (red.), Akademisk Forlag 

Nielsen, Glen (2019). Trivsel i og gennem bevægelsesaktiviteter. I Børn og unges trivsel – Et tværprofessionelt ansvar. Sederberg, Mathilde og Stolpe, Malene Norup (red.). Hans Reitzels Forlag

Pless, Mette et al. (2015): Unges motivation i udskolingen, Aalborg Universitetsforlag

Vigsø, B. (2018). Pædagogen i skolen. Det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger om bevægelse i skolen. I: Jensen, J-O., Jørgensen, H.T. & Volshøj, E. (red.) Motion og bevægelse i skolen. København: Hans Reitzels Forlag