"Sans for bevægelse. Livsnerven i pædagogisk arbejde" er en antologi, der udforsker den “levede” betydning af at bevæge sig i pædagogisk praksis, og hvad disse sanselige, kropslige og eksistentielle bevægelser betyder for pædagogikken.
I denne artikel præsenterer og problematiserer Lise Réol brugen af mindfulness i folkeskolen i et konceptualiseret format og minder om, at anvendelsen af mindfulness i skolen kræver fintfølende, sensitive og nærværende lærere, der kan arbejde nuanceret med en mindful tilgang både til dem selv og eleverne. Billede: Lise Reól
I denne artikel præsenterer Bodil Borg Høj og Kasper Lasthein Madsen en Bevægelsesdidaktik, som er udviklet med afsæt i almendidaktiske overvejelser om bl.a. faglige mål og elevforudsætninger og nyeste forskning inden for bevægelse, læring og trivsel.
Alle er med! er et projekt, der har undersøgt, hvordan lærere og pædagoger kan understøtte et inkluderende læringsmiljø, når elever med opmærsomhedsmæssige udfordringer skal være med.
Har vi overset en vigtig forudsætning hos lærerne i folkeskolen for, at bevægelse kan indgå som en central del af undervisning? Læs mere om konkrete oplevelser fra et forskningsprojekt om bevægelse i folkeskolen.
”Vi skal stå sammen, ved at holde afstand”. Men hvad vil det egentlig sige, at man skal stå sammen ved at holde afstand? Pandemiens restriktioner kan minde os om, hvorfor det er værdifuldt at stå sammen. Læs mere her! Illustration: Thomas Vium
I en special edition af podcasten 'Lyden af idræt' kan du nu høre om en ny tilgang til bevægelse i undervisningen i folkeskolen, der er udviklet i aktionsforskningsprojektet iMOOW!. Tilgangen rummer en bevægelsesdidaktik, der omfatter forskellige handlingsorienterede kroppraksisser, som lærere kan anvende, når de planlægger og gennemfører bevægelse i undervisningen.
En række undersøgelser har konkluderet, at skolerne har svært ved at leve op til kravet om 45 minutters daglig motion og bevægelse for alle elever i folkeskolen. Det har affødt et nyt initiativ, som skal sætte ”Fagene i bevægelse på en meningsfuld måde” (uvm.dk.). Det er et godt initiativ, men man må spørge sig selv, hvad der så er meningsfuld bevægelse i undervisningen, og dette svar kræver nogle grundlæggende overvejelser, der omfatter vores opfattelse af barnet som elev, og hvordan læring og erkendelse finder sted.
Det halter fortsat med implementeringen af motion og bevægelse i skolen. Det skyldes bl.a. at lærerne føler sig tvunget til at anvende forskellige coping-strategier for at kunne håndtere et krydspres mellem øgede krav og begrænsede ressourcer. Ved at fritage lærere, som ikke har forudsætningerne eller ikke finder opgaven vigtig, kan behovet for anvendelse af coping-strategier reduceres. Og ved i stedet at give opgaven til de lærere, der kan og vil, kan elevernes lyst til deltagelse i – og udbyttet af - bevægelsesaktiviterne fremmes.
Dansk 
English (UK)