Bevægelsesfællesskaber
”Vi skal stå sammen, ved at holde afstand”. Men hvad vil det egentlig sige, at man skal stå sammen ved at holde afstand? Pandemiens restriktioner kan minde os om, hvorfor det er værdifuldt at stå sammen. Læs mere her! Illustration: Thomas Vium
Lyden af idræt – En handlingsorienteret tilgang til bevægelse i undervisningen
I en special edition af podcasten 'Lyden af idræt' kan du nu høre om en ny tilgang til bevægelse i undervisningen i folkeskolen, der er udviklet i aktionsforskningsprojektet iMOOW!. Tilgangen rummer en bevægelsesdidaktik, der omfatter forskellige handlingsorienterede kroppraksisser, som lærere kan anvende, når de planlægger og gennemfører bevægelse i undervisningen.
Lad os omfavne børnenes kropslighed i undervisningen
En række undersøgelser har konkluderet, at skolerne har svært ved at leve op til kravet om 45 minutters daglig motion og bevægelse for alle elever i folkeskolen. Det har affødt et nyt initiativ, som skal sætte ”Fagene i bevægelse på en meningsfuld måde” (uvm.dk.). Det er et godt initiativ, men man må spørge sig selv, hvad der så er meningsfuld bevægelse i undervisningen, og dette svar kræver nogle grundlæggende overvejelser, der omfatter vores opfattelse af barnet som elev, og hvordan læring og erkendelse finder sted.
Skal alle lærere nødvendigvis tage sig af motion og bevægelse i skolen?
Det halter fortsat med implementeringen af motion og bevægelse i skolen. Det skyldes bl.a. at lærerne føler sig tvunget til at anvende forskellige coping-strategier for at kunne håndtere et krydspres mellem øgede krav og begrænsede ressourcer. Ved at fritage lærere, som ikke har forudsætningerne eller ikke finder opgaven vigtig, kan behovet for anvendelse af coping-strategier reduceres. Og ved i stedet at give opgaven til de lærere, der kan og vil, kan elevernes lyst til deltagelse i – og udbyttet af - bevægelsesaktiviterne fremmes.
Undervisningsmateriale fra iMOOW!
iMOOW! projektet har bidraget til udviklingen af en bevægelsesdidaktik som understøtter anvendelse af bevægelse som didaktisk værktøj i undervisningen. Aktiviteterne har vi samlet i 10 aktivitetskort, som du frit kan hente her sammen med en lærervejledning. Foto: Inge Lynggaard Hansen
Bevægelse kan bane vej for elevens erkendelse på en anden måde end tavleundervisning
I nærværende artikel beskriver Kasper Lasthein Madsen, hvordan bevægelsesaktiviteter kan give eleverne i skolen kropslige erfaringer med det faglige indhold. Denne tilgang trækker på en forståelse af læring, der betoner, at de kognitive processer er farvet af handlinger og indlejret i sansemotoriske, følelsesmæssige og sociale erfaringer. Læs mere i indlægget. Foto: Inge Lynggaard Hansen
Lærere, pædagoger og forskere har sammen udviklet en handlingsorienteret bevægelsesdidaktik
Et særligt resultat fra forskningsprojektet iMOOW! er en ny handlingsorienteret bevægelsesdidaktik, der er inspireret af forskning i embodied og enactive cognition. Kernen i bevægelsesdidaktikken er 6 handlingsorienterede kropspraksisser, som du kan læse om i denne artikel.
Ole Bole gik i skole
Børn går i skole, ligesom de tidligere har gået i børnehave og voksne går på arbejde. Men måske gemmer der sig en anden betydning i at gå eller at bevæge sig, som ligger ud over den fysiske bevægelse. Bevægelse handler også om at blive bevæget af verden og bevæge den. Det kan være med til at give en mere nuanceret forståelse af, hvad det vil sige at gå i skole. Læs mere i indlægget. Illustration: Thomas Vium
Når bevægelse i undervisningen bliver til almen dannelse
I denne nye artikel argumenterer Madsen og Aggerholm for en bevægelsesdidaktik, hvor kropslig, følelsesmæssig og social involvering i det faglige indhold kan udfolde det læringsmæssige og eksistentielle potentiale i bevægelse i undervisningen.
Tværprofessionelt samarbejde mellem lærer- og pædagogstuderende om trivsel og bevægelse i skolen
Hvad sker der, når vi sætter lærer- og pædagogstuderende til at samarbejde om elevers trivsel og bevægelse i skolen? Det har vi - undervisere fra henholdsvis lærer- og pædagoguddannelsen i Odense - undersøgt gennem en temauge på tværs af de to uddannelser. Er du nysgerrig på at vide mere? Så læs videre og find ud af, hvad studerende og undervisere siger om temaugen. Foto: Andreas Bolding Christensen
Begavet Bevægelsesundervisning
Mange voksenstyrede bevægelsesaktiviteter handler om at give børn og unge klare afgrænsede (bevægelses)opgaver. Dette indlæg skal ses som en opfordring til at skrue lidt ned for determineringslysten og i stedet arbejde med at gøre bevægelse og idræt til en gave – altså ikke bare en opgave! Læs mere i indlægget. Illustration: Thomas Vium
Broccoli eller magi?
At bevæge sig behøver ikke være noget man gør for at rette op på en uhensigtsmæssig livsstil. Det er faktisk eksistentielt meningsfuldt at bevæge sig og ikke kun et nyttigt redskab til at genskabe en sund livsstil.
Udskolingslæreres perspektiv på motion og bevægelse i skolen
Skoleledelserne på de fire skoler var bemærkelsesværdigt passive i opgaven med at forvalte bevægelsespolitikken og omsætte den til praksis. På trods af, at man fra mange studier ved, at ledelsen spiller en afgørende rolle for implementering af bevægelsesinterventioner, -programmer og politikker, så blev bevægelsespolitikken ikke prioriteret.
Diversity in teachers’ approaches to Movement Integration
Even though the principals in this study might have tried to encourage a decentralised individual approach to the use of MI [Movement Integration], participating teachers did not have a sense of ownership of, and commitment to, the implementation of the policy. Possibilities for collaboration, shared decision-making and common commitment seemed absent due to other priorities communicated within the school.
Vild leg – det dionysiske i leg
Min tiårs fødselsdag var en stor succes. Alle drengene fra klassen kunne sidde rundt om bordet i spisestuen. Efter vi havde fået kakaomælk og boller med tandsmør, forduftede de indøvede manerer gradvist. Pærekrigen startede som en smørbollekrig, men da bollerne begyndte at lande nede i det langhårede ryatæppe, blev vi sendt ud i haven …
At bevæge sig og blive bevæget
På baggrund af folkeskolereformens indførsel af i gennemsnit 45 minutters motion og bevægelse om dagen, diskuteres baggrunden for lovkravet, potentialerne ved motion og bevægelse i skolen og potentielle udfordringer i feltet.
Bevægelse i skolen
KvaNs temanummer om bevægelse i skolen henvender sig til lærere, pædagoger og skoleledelser, som arbejder med bevægelse i skolen – og det er jo de fleste. For bevægelsesvejledere og de ansvarlige for bevægelse på skolen er temanummeret naturligvis et must.
Literacy i motion og bevægelse i skolen
Igennem de senere år har der været en stærk stigende interesse for literacy i skolen. Ikke blot relateret til evnen at forstå skriftsproget i faget dansk, men også i matematik, fremmedsprog og idræt tales der om literacy, som en betegnelse for mestring inden for det specifikke felt.
Implementeringen af motion og bevægelse i skolen
I august 2014 trådte en ny skolereform i kraft og et af de centrale reformelementer beskriver et krav om 45 minutters daglig motion og bevægelse for alle elever, der har til hensigt at fremme elevernes fysiske aktivitetsniveau. Af internationale studier tyder det på, at lærerne spiller en vigtig rolle for hvordan implementeringen forløber.
Motion og bevægelse i skolen
Bogen handler om hvordan skolens personale på et forskningsmæssigt grundlag kan arbejde pædagogisk og didaktisk med motion og bevægelse i skolen.
Dansk 
English (UK)