Dannelse og idrætsdidaktiske modeller
Idrætsdidaktiske modeller har særligt internationalt fået en stigende opmærksomhed. I to nye artikler diskuteres det, hvordan et uddannelsesteoretisk perspektiv kan kvalificere valget af idrætsdidaktiske modeller i idrætsundervisningen med henblik på dannelse. Illustration: Thomas Vium
Bevægelsesfrihed
I denne artikel fremstiller Ole Lund og Esben Stilund Volshøj, hvordan man kan forstå bevægelsesfrihed som et mellemmenneskeligt fænomen og giver bud på, hvordan man kan understøtte børn og unges oplevelser af frihed i bevægelsespædagogiske kontekster. Billede: Esben Volshøj
Koncept mindfulness – styrker og risici ved konceptualisering af mindfulness
I denne artikel præsenterer og problematiserer Lise Réol brugen af mindfulness i folkeskolen i et konceptualiseret format og minder om, at anvendelsen af mindfulness i skolen kræver fintfølende, sensitive og nærværende lærere, der kan arbejde nuanceret med en mindful tilgang både til dem selv og eleverne. Billede: Lise Reól
iMOOW!-bevægelsesdidaktik – mål, metoder og mening med bevægelse i undervisningen
I denne artikel præsenterer Bodil Borg Høj og Kasper Lasthein Madsen en Bevægelsesdidaktik, som er udviklet med afsæt i almendidaktiske overvejelser om bl.a. faglige mål og elevforudsætninger og nyeste forskning inden for bevægelse, læring og trivsel.
Øvelse i idrætsundervisningen
"Du skal øve dig!" lyder en ofte anvendt sætning i skolens idrætsundervisning. Men vi kan ikke enerådigt bestemme, at eleverne skal øve sig, de må nemlig selv have lyst dertil. I denne artikel undersøges det, hvordan underviseren kan understøtte elevernes øvelse idræt i skolen.
Alle er med!
Alle er med! er et projekt, der har undersøgt, hvordan lærere og pædagoger kan understøtte et inkluderende læringsmiljø, når elever med opmærsomhedsmæssige udfordringer skal være med.
Bevægelse kan bane vej for elevens erkendelse på en anden måde end tavleundervisning
I nærværende artikel beskriver Kasper Lasthein Madsen, hvordan bevægelsesaktiviteter kan give eleverne i skolen kropslige erfaringer med det faglige indhold. Denne tilgang trækker på en forståelse af læring, der betoner, at de kognitive processer er farvet af handlinger og indlejret i sansemotoriske, følelsesmæssige og sociale erfaringer. Læs mere i indlægget. Foto: Inge Lynggaard Hansen
Lærere, pædagoger og forskere har sammen udviklet en handlingsorienteret bevægelsesdidaktik
Et særligt resultat fra forskningsprojektet iMOOW! er en ny handlingsorienteret bevægelsesdidaktik, der er inspireret af forskning i embodied og enactive cognition. Kernen i bevægelsesdidaktikken er 6 handlingsorienterede kropspraksisser, som du kan læse om i denne artikel.
Hvorfor skal man til prøve i idræt efter 9. klasse?
I sommeren 2015 blev det for første gang muligt at komme til 9. klasses afgangsprøve i idræt i folkeskolen. Men hvorfor det er en god ide med en prøve i idræt, og hvad det betyder for fagforståelsen?
Øvelse – Bevægelse og eksistentiel læring i børnehaven
I et kapitel i den nyligt udgivne bog 'Sans for bevægelse' peger Flemming Nørgaard og Jens-Ole Jensen på, hvordan pædagoger kan understøtte børns øvelseskultur i børnehaven. Læs mere i indlægget. Foto: Flemming Nørregaard
Når bevægelse i undervisningen bliver til almen dannelse
I denne nye artikel argumenterer Madsen og Aggerholm for en bevægelsesdidaktik, hvor kropslig, følelsesmæssig og social involvering i det faglige indhold kan udfolde det læringsmæssige og eksistentielle potentiale i bevægelse i undervisningen.
Energi – Pædagogiske refleksioner over energien der skaber bevægelse
Når børn gynger rigtigt højt, kaster en bold med al kraft eller cykler med fuld fart, er der dynamik i børns bevægelser, og netop i dynamikken bliver energiernes virkekraft synlig. En leg med forskellige fysiske energiformer som tyngdekraft, acceleration og hastighed opleves med kroppen og gennem sanserne. At få en fornemmelse for disse energier kan både fremme børns kropsbevidsthed og være eksistentielt meningsfuldt.
Listening to students’ silences
Tilgange til at forstå elevperspektivet har udviklet sig markant de seneste 30 år. Inden for idrætsforskningen har en særlig opmærksomhed været rettet mod det, som eleverne ikke fortæller. I artiklen undersøges hvordan vi kan søge at lytte til, høre og forstå elevernes tavshed med henblik på at forstå deres ikke-deltagelse i idrætsundervisningen.
BeDraget ind i legen
Leg anses inden for det danske dagtilbud som børns naturlige aktivitetsform, og foregår derfor bedst uden voksen indblanding. Der er derfor en tendens til, at pædagoger stiller sig ud på sidelinjen af børns leg, men dette kapitel i 'Legens magi' viser, hvordan pædagogers måder at deltage på, kan få børn til at opleve lege, der ellers er igangsat af pædagogerne, som værende frie. Endvidere kan pædagogers deltagelse i børns egne lege medvirke til at udvide børnenes oplevelse af legen og dermed inspirere legen til at gå nye spændende veje.
Diversity in teachers’ approaches to Movement Integration
Even though the principals in this study might have tried to encourage a decentralised individual approach to the use of MI [Movement Integration], participating teachers did not have a sense of ownership of, and commitment to, the implementation of the policy. Possibilities for collaboration, shared decision-making and common commitment seemed absent due to other priorities communicated within the school.
Vild leg – det dionysiske i leg
Min tiårs fødselsdag var en stor succes. Alle drengene fra klassen kunne sidde rundt om bordet i spisestuen. Efter vi havde fået kakaomælk og boller med tandsmør, forduftede de indøvede manerer gradvist. Pærekrigen startede som en smørbollekrig, men da bollerne begyndte at lande nede i det langhårede ryatæppe, blev vi sendt ud i haven …
Literacy i motion og bevægelse i skolen
Igennem de senere år har der været en stærk stigende interesse for literacy i skolen. Ikke blot relateret til evnen at forstå skriftsproget i faget dansk, men også i matematik, fremmedsprog og idræt tales der om literacy, som en betegnelse for mestring inden for det specifikke felt.
Implementeringen af motion og bevægelse i skolen
I august 2014 trådte en ny skolereform i kraft og et af de centrale reformelementer beskriver et krav om 45 minutters daglig motion og bevægelse for alle elever, der har til hensigt at fremme elevernes fysiske aktivitetsniveau. Af internationale studier tyder det på, at lærerne spiller en vigtig rolle for hvordan implementeringen forløber.
Dansk 
English (UK)