Krop og fortællinger
Hvordan kan man bruge fortællinger som virkemiddel til at skabe meningsfuld bevægelse i daginstitutioner og i idrætsundervisning i skolen?
Fortællinger – eller narrativer – er en måde at skabe en ramme om idræts- eller bevægelsesaktiviteter, som kan bidrage til deltagernes oplevelse af mening. Fortællinger kan fremhæve bevægelsernes kropslige og sanselige dimensioner og appellere til indlevelse og fantasi. Samtidig kan fortællinger være en måde at styrke eksistentielt meningsfulde oplevelser i bevægelse og idræt.
Med denne temaeftermiddag ønsker vi at undersøge og formidle, hvordan krop og fortælling kan bruges som pædagogisk og didaktisk redskab. Dagen byder på teoretiske refleksioner, fortællinger fra empiriske projekter og praktiske øvelser. Vi ønsker med at andre ord at servere en buffet med ”food for thoughts” og konkrete lækkerier der er lige til at tage med hjem i undervisningen og den pædagogiske praksis.