Energi – Pædagogiske refleksioner over energien der skaber bevægelse
Når børn gynger rigtigt højt, kaster en bold med al kraft eller cykler med fuld fart, er der dynamik i børns bevægelser, og netop i dynamikken bliver energiernes virkekraft synlig. En leg med forskellige fysiske energiformer som tyngdekraft, acceleration og hastighed opleves med kroppen og gennem sanserne. At få en fornemmelse for disse energier kan både fremme børns kropsbevidsthed og være eksistentielt meningsfuldt.