{"id":2411,"date":"2020-10-09T13:13:52","date_gmt":"2020-10-09T11:13:52","guid":{"rendered":"http:\/\/re-move.dk\/?p=2411"},"modified":"2020-10-09T15:02:06","modified_gmt":"2020-10-09T13:02:06","slug":"forfoert-og-efterladt-i-tvivl","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/re-move.dk\/?p=2411","title":{"rendered":"Forf\u00f8rt (?) og efterladt i tvivl"},"content":{"rendered":"

Forf\u00f8rt (?) og efterladt i tvivl<\/strong><\/span><\/h3><\/h1><\/div>

Kritisk l\u00e6sning af Herner Saeverots `Indirect pedagogy\u00b4 og Johan Borgh\u00e4lls `At bryde isen\u00b4.<\/span><\/h4><\/h1><\/div>
<\/a><\/span><\/div>

“\u2026 man b\u00f8r altid have en aparte lille sn\u00f8re ude.”<\/em>\u00a0(Johannes Forf\u00f8reren, 1843)<\/span><\/p>\n

Herner Saeverot (2013) og Johan Borgh\u00e4ll (2019) tager i b\u00f8gerne \u00b4Indirect pedagogy\u00b4og \u00b4At bryde isen\u00b4livtag med centrale p\u00e6dagogiske og eksistentielle problemstillinger s\u00e5som, hvordan vi udfordrer vores elevers forst\u00e5elser, og f\u00e5r dem til at overskride deres eksisterende forst\u00e5elser og perspektiver, og hvordan vi f\u00e5r eleverne til at forholde sig til temaer som frihed, ansvar og retf\u00e6rdighed. Ud fra en henholdsvis teoridrevet argumentation (Saeverot) og en prim\u00e6rt erfaringsbaseret argumentation (Borgh\u00e4ll) s\u00e6tter de begge fokus p\u00e5 den enkeltes forhold til sig selv s\u00e5vel som til den anden og tr\u00e6kker p\u00e5 store filosofiske t\u00e6nkere som Levinas, Kierkegaard og L\u00f8gstrup. Borgh\u00e4ll (2019) taler om, at intensionen med hans ekspressive bev\u00e6gelsesundervisning er, at eleverne f\u00e5r mulighed for `at komme til sig selv\u00b4, danner sig selv gennem gr\u00e6nsevandring og undre sig, og at l\u00e6reren samarbejder med eleverne om at bryde den sociale is ved at skabe en stemning af munterhed. S\u00e6verot (2013) argumenterer for behovet for, at l\u00e6reren tager eksistentielle temaer op i undervisningen, og tillader at forskellige subjektive forst\u00e5elser f\u00e5r fylde. Det er vanskeligt ikke at v\u00e6re enig i disse p\u00e6dagogiske intentioner, alligevel sidder jeg efter l\u00e6sningen af de to b\u00f8ger efterladt med en vis grad af ubehag. Begge tekster kredser nemlig om begreber, som typisk vil forbindes med seksualitet og ikke med undervisning. Det vil jeg uddybe i nedenst\u00e5ende. Men f\u00f8rst et resum\u00e9 af teksterne. \u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"Herner Saeverot<\/strong> pl\u00e6derer i sin bog \u00b4Indirect pedagogy\u00b4for en eksistentiel p\u00e6dagogik – en p\u00e6dagogik der adresserer eksistentielle sp\u00f8rgsm\u00e5l som ansvar, retf\u00e6rdighed, valg og frihed i undervisningen.<\/span><\/p>\n

Indledningsvist problematiserer Saeverot (2013), at det moderne uddannelsessystem i for h\u00f8j grad fokuserer p\u00e5 det m\u00e5lbare og nyttige – p\u00e5 f\u00e6rdigheder, viden og kompetencer. Naturligvis er det afg\u00f8rende, at skolen kvalificerer eleverne – at de tilegner sig viden og f\u00e6rdigheder – \u00a0men if\u00f8lge Saeverot er dette ikke tilstr\u00e6kkeligt. Det er ogs\u00e5 l\u00e6rerens opgave, at bringe eksistentielle sp\u00f8rgsm\u00e5l op i undervisningen. Sp\u00f8rgsm\u00e5l som er dilemmafyldte, og som, om end der kan argumenteres med objektive facts i forhold til dem, kr\u00e6ver subjektiv forholden.<\/span><\/p>\n

Saeverot introducerer bedrag<\/em>, forf\u00f8relse<\/em> og ironi <\/em>som p\u00e6dagogiske greb. Saeverot g\u00f8r selv opm\u00e6rksom p\u00e5 de farer, der lurer ved at anvende disse greb, men han synes dog at insistere p\u00e5 deres virkningsfuldhed. Bedrag, ironi, forf\u00f8relse og andre retorisk-\u00e6stetiske virkemidler kan \u00e5bne for en tidslig transcendens, hvor vi opdager nye aspekter ved virkeligheden, og som fordrer at eleven forholder sig til eksistentielle sp\u00f8rgsm\u00e5l (ibid., 92). “The teachers task is to call students into existence, as when you call someone on the phone” <\/em>(Saeverot, 2013, 93). Med reference til Kierkegaard skriver Saeverot (2013, 26), at hensigten med forf\u00f8relsen er at “deceive the other into the truth”<\/em>. Forf\u00f8reren tager udgangspunkt i eleven – hvilke interesser og behov har eleven? Med dette afs\u00e6t s\u00f8ger den forf\u00f8rende l\u00e6rer, som en sokratisk maieutiker (f\u00f8dselshj\u00e6lper), at \u00e5bne de eksistentielle dilemmaer for eleven. Det er afg\u00f8rende, at l\u00e6reren ikke er for synlig i undervisningen. L\u00e6rerens kommunikation m\u00e5 \u00e5bne op for valgmuligheder og s\u00f8ge at forf\u00f8re eleverne n\u00e6rmere deres egen<\/em> sandhed. L\u00e6reren skal if\u00f8lge Saeverot (2013, 32) forf\u00f8re eleverne til at forst\u00e5 eksistentielle valg, men m\u00e5 samtidig give dem den absolutte frihed til selv at v\u00e6lge standpunkt. Gennem bedrag har l\u00e6reren mulighed for at v\u00e6kke eleven. Saeverot (2013, 43) referer til Goethe: “The duty of a teacher is not to preserve man from error, but to guide him in error, in fact to let him drink it, in full draughts”<\/em>. Kun ved at s\u00f8be i sin egen fejltagelse opdager eleven if\u00f8lge Goethe sin manglende forst\u00e5else. Vi m\u00e5 ikke ber\u00f8ve vores elever for fascinationen og magien ved det, de\/vi ikke forst\u00e5r eller ved det tvetydige og obskure. Denne magi kan netop v\u00e6re en motor i undervisningen. L\u00e6reren b\u00f8r ikke n\u00f8gternt udpege m\u00e5l og hensigt med undervisningen, som bl.a. Hattie pl\u00e6derer for i sin meget popul\u00e6re `Synlig l\u00e6ring`, men han m\u00e5 g\u00e5 indirekte til v\u00e6rks for at v\u00e6kke elevens interesse.<\/span><\/p>\n

\u00a0N\u00e5r Saeverot (2013) argumenterer for, at l\u00e6reren skal forholde sig ironisk i undervisningen, er det en ganske s\u00e6rlig form for ironi, l\u00e6reren b\u00f8r betjene sig af: Den meta-retoriske ironi, hvor l\u00e6reren forholder sig radikalt \u00e5bent til de eksistentielle sp\u00f8rgsm\u00e5l. `Men kan vi nu v\u00e6re helt sikre p\u00e5, at det forholder sig s\u00e5dan?\u00b4 sp\u00f8rger l\u00e6reren – m\u00e5ske med et ironisk smil. Saeverot (2013) beskriver med reference til bl.a. Levinas, hvordan l\u00e6reren b\u00f8r forholde sig anerkendende til sine elever. Han advarer mod direkte ros. Den kontrollerer og risikerer at blokere for elevens subjektive sandhed. Den indirekte anerkendelse intenderer ikke kontrol men er derimod en im\u00f8dekommelse og v\u00e6rds\u00e6ttelse af den andens enest\u00e5enhed (Ibid., 71). \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n

Saeverots (2013) \u00b4Indirect pedagogy\u00b4er en grundig og velargumenteret kritik af tidens fokus p\u00e5 det synlige og m\u00e5lbare og en argumentation for, at vi ogs\u00e5 m\u00e5 give det, der ikke kan m\u00e5les og vejes fylde i undervisningen. Vi m\u00e5 n\u00e6rme os de eksistentielle problemstillinger diskret. Hans forslag er, at vi betjener os af forf\u00f8relse, bedrag og ironi. Men selvom disse begreber umiddelbart har noget dragende over sig, s\u00e5 forstyrrer de mig ogs\u00e5 under l\u00e6sningen, og ikke kun p\u00e5 en ironisk og pirrende m\u00e5de. Jeg f\u00f8ler mig indimellem hvirvlet rundt eller forf\u00f8rt af Saeverot. Er han blot ironisk nu, t\u00e6nker jeg ved sig selv. Saeverot tvinger s\u00e5ledes l\u00e6seren til selv at tage stilling, pr\u00e6cis som det er intensionen med hans indirekte p\u00e6dagogik. Min egen stillingtagen til Saeverots p\u00e6dagogiske begreber, vil jeg komme n\u00e6rmere ind p\u00e5 efter en kort pr\u00e6sentation af Borgh\u00e4lls bog.<\/span><\/p>\n

\"\"Johan Borgh\u00e4lls<\/strong> bog \u00b4At bryde isen\u00b4er en kombination af en erfaringsn\u00e6r beskrivelse af forfatterens eget st\u00e5sted i forhold til hans mange\u00e5rige erfaring og udvikling af faget \u00b4Ekspressiv bev\u00e6gelse\u00b4skrevet som korte essays og aforismer og en sand gavebod af \u00f8velser, lege og eksperimenter, som kan anvendes i voksenundervisning – ikke mindre end 276 aktiviteter pr\u00e6senteres i bogen. Der er beskrivelser af poetiske lege, hvor deltagerne bygger broer for hinanden, stiller sig til r\u00e5dighed som klatretr\u00e6er for b\u00f8rn, leger flydende gopler p\u00e5 det store hav eller laver sky eller bi-dans (233ff). Borgh\u00e4lls id\u00e9rigdom er stor, og der er ingen tvivl om at hans \u00f8velser, lege og eksperimenter i mange sammenh\u00e6nge kan bruges til \u00b4at bryde isen\u00b4. Alligevel f\u00e5r flere af Borgh\u00e4lls formuleringer og \u00f8velser mig til at reagere med ubehag.<\/span><\/p>\n

Borgh\u00e4ll beskriver selv sine \u00f8velser som gr\u00e6nsevandringer og animat\u00f8rens (Borgh\u00e4lls betegnelse for l\u00e6reren) arbejde som gr\u00e6nseudvidende<\/em>, ikke gr\u00e6nseoverskridende. Han sp\u00f8rger sin l\u00e6ser, om der findes gr\u00e6nser, som vi ikke skal vandre p\u00e5? (ibid., 45). Han taler om, at animat\u00f8ren skal v\u00e6re drevet af \u00b4professionel k\u00e6rlighed\u00b4, hvor han\/hun er i k\u00e6rlig n\u00e6rhed og fintf\u00f8lende distance til deltagerne (ibid. 33). Sp\u00f8rgsm\u00e5let er bare, om distancen kan holdes i \u00f8velser som \u00b4At v\u00e6kke kroppen til live\u00b4 (195), hvor man skal g\u00e5 sammen med en person, man gerne vil `live verden op sammen med\u00b4 og gennem k\u00e6rtegn med h\u00e6nder og kropslighed v\u00e6kke den andens kropsdele til live? Eller i `Slaget – k\u00e6rtegnet\u00b4(208), hvor deltagerne opfordres til at sl\u00e5 hinanden? Eller i \u00b4Dyrenes konge\u00b4, hvor deltagerne foresl\u00e5s at parre sig, hvis de m\u00f8der en artsf\u00e6lle (139)?<\/span><\/p>\n

Ogs\u00e5 `Symbiosetale\u00b4, hvor man skal holde en partner helt t\u00e6t rundt om livet bagfra og tale med \u00e9n stemme, eller `Mikadofort\u00e6llinger`, hvor deltagerne bedes fort\u00e6lle noget, som de undg\u00e5r at fort\u00e6lle andre (236), virker som \u00f8velser, hvor det kan v\u00e6re vanskeligt at holde balancen mellem gr\u00e6nsevandring og gr\u00e6nseoverskridelse.<\/span><\/p>\n

I `Slangens og \u00d8rnens Klan\u00b4 f\u00e5r deltagerne at vide, at n\u00e5r de efter rollelegen: “\u2026 kommer tilbage til jeres egen verden, er I ikke mere de samme som f\u00f8r. Kun p\u00e5 overfladen ligner denne verden sig selv, for I er blevet anderledes” <\/em>(260). Borgh\u00e4ll foresl\u00e5r i denne leg, at deltagerne opdeles efter k\u00f8n. Kvinderne f\u00e5r at vide, at de kun kan give, og m\u00e6ndene at de kun er i stand til at modtage, og s\u00e5 f\u00e5r alle deltagerne at vide, at legen har bidraget til en grundl\u00e6ggende forandring. Borgh\u00e4ll beskriver ogs\u00e5 en \u00f8velse, hvor deltagerne bedes holde \u00f8jenkontakten i 5- 10 minutter – `Gl\u00e6d dig\u00b4 skriver Borgh\u00e4ll `Nogle siger, at \u00f8jnene er broen til menneskets sj\u00e6l\u00b4.<\/span><\/p>\n

Ubehaget<\/strong><\/span><\/p>\n

Borgh\u00e4ll peger p\u00e5, at vi alle har blinde pletter – skyggesider som er uerkendte for os selv -, og at det kan v\u00e6re frugtbart at l\u00e6re disse skyggesider bedre at kende. I Borgh\u00e4lls bog synes magtforholdet mellem elever og l\u00e6rer at v\u00e6re hans egen blinde plet. I enkelte \u00f8velser \u00e5bner han ganske vist muligheden for at stille sig op mod autoriteten til en del af \u00f8velsen og kalder dermed \u00f8velsen `K\u00e6rtegn – slag\u00b4 for et socialt eksperiment. Han beskriver, hvorledes deltagernes opm\u00e6rksomhed p\u00e5 deres egne gr\u00e6nser er en del af arbejdet med ekspressiv bev\u00e6gelseskultur. Men det virker uklart, hvorn\u00e5r og hvordan deltagerne i Borgh\u00e4lls undervisning med de eksperimenterende lege, der delvist har terapeutisk, okkult og seksuel karakter, kan sige fra? Og hvad med den etiske forpligtigelse over for dem, som har vanskeligt med at m\u00e6rke egne gr\u00e6nser og m\u00e5ske f\u00f8rst opdager overskridelsen, n\u00e5r de sidder alene derhjemme? Eller elever der k\u00e6mper med angst eller depression og mani for den sags skyld? Det bliver ikke adresseret af Borgh\u00e4ll.<\/span><\/p>\n

Vores tidsalder kan virke puritansk og kropsforskr\u00e6kket. Seksualitet er utvetydigt en betydningsfuld del af menneskelivet, men alligevel synes jeg man kan s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, om parringslege h\u00f8rer hjemme i undervisningen p\u00e5 universitetet? Borgh\u00e4lls p\u00e6dagogik synes at v\u00e6re en blottelsesp\u00e6dagogik. Den enkelte skal m\u00f8de sig selv i det `n\u00f8gne\u00b4 m\u00f8de med den anden, og herigennem \u00f8ges kendskabet til en selv og den anden, og s\u00e5 kan den v\u00e6re et middel til lindring af eksistentiel ensomhed. Borgh\u00e4ll skriver: “Overvindelsen af ensomheden er relationel. N\u00e5r krop st\u00f8der ind i krop, n\u00e5r k\u00f8d banker ind i k\u00f8d, n\u00e5r to for et \u00f8jeblik smelter sammen, mildner vi den eksistentielle ensomhed”<\/em>\u00a0(2019, 73). Men er det undervisning eller samleje, der beskrives her?<\/span><\/p>\n

Selvom begge forfattere forholder sig til centrale problemstillinger ved det at v\u00e6re menneske og ved undervisning, s\u00e5 er der noget ved de begreber, de anvender (Forf\u00f8relse, bedrag, ironi, gr\u00e6nsevandring og \u201dK\u00f8d mod k\u00f8d\u201d), som for mig at se ikke h\u00f8rer hjemme i en p\u00e6dagogisk kontekst. Saeverot g\u00f8r et stort nummer ud af, at forf\u00f8relsen, bedraget og ironien skal v\u00e6re i en andens tjeneste, men jeg sidder alligevel tilbage med sp\u00f8rgsm\u00e5let: Kan man virkelig det? Og mener Saeverot, at forf\u00f8relse, ironi og bedrag er hensigtsm\u00e6ssige p\u00e6dagogiske greb f.eks. i en 4. klasse? Er det ikke vigtigere at l\u00e6reren er n\u00e6nsom, forst\u00e5ende og f\u00e6llestvivlende frem for bedragerisk? N\u00e5r eksistentielle tematikker skal tages op i undervisningen, synes begreber som ydmyghed, tvivl, nysgerrighed og omsorg for mig at se, bedre til at beskrive l\u00e6rerens rolle frem for forf\u00f8rer<\/em> eller animat\u00f8r<\/em>. M\u00e5ske er det l\u00e6rerens opgave at opfordre til selvoverskridelse, men skridtet m\u00e5 altid<\/em> tages af den enkelte. Hvis l\u00e6reren skubber eleven ud over kanten – efterlader eleven alene med tvivlen, det tvetydige, eller er gr\u00e6nseoverskridende i sine krav til eleven om \u00e5benhed og intimitet, s\u00e5 er der ikke tale om at stille udfordringer, men det er vel n\u00e6rmere at betegne som overgreb?<\/span><\/p>\n

“L\u00f8gnen g\u00f8r at alting bliver usandt”<\/em>, skriver Michael Ende i `Den uendelige historie\u00b4. Selvom dette blot er en reference til en b\u00f8rnebog, s\u00e5 er udsagnet for mig at se, netop kernen i hvorfor vi m\u00e5 v\u00e6re s\u00e5 forsigtige med forf\u00f8relse, bedrag og ironi. Som p\u00e6dagogiske greb b\u00f8r de kun anvendes i meget sm\u00e5 m\u00e6ngder: en knivsspids ironi i et hav af trov\u00e6rdighed og sikkerhed. \u00a0<\/span><\/p>\n

Borgh\u00e4ll, J. (2019). At bryde isen. Forlaget Underskoven.<\/span><\/p>\n

Ende, M. (1990). Den uendelige historie. Kbh., Sommer og S\u00f8rensen.<\/span><\/p>\n

Saeverot, H. (2013). Indirect pedagogy. Sense Publishers.<\/span><\/p>\n<\/div>

<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I b\u00f8gerne \u2019Indirect Pedagogy\u2019 (2013) og \u2019At bryde isen\u2019 (2019) tager Saeverot og Borgh\u00e4ll livtag med centrale p\u00e6dagogiske og eksistentielle problemstillinger. Det g\u00f8r de med p\u00e6dagogiske greb som forf\u00f8relse, bedrag og gr\u00e6nsevandring, men h\u00f8rer disse begreber hjemme i en p\u00e6dagogisk kontekst?<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2422,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_bbp_topic_count":0,"_bbp_reply_count":0,"_bbp_total_topic_count":0,"_bbp_total_reply_count":0,"_bbp_voice_count":0,"_bbp_anonymous_reply_count":0,"_bbp_topic_count_hidden":0,"_bbp_reply_count_hidden":0,"_bbp_forum_subforum_count":0,"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[266,206,264],"class_list":["post-2411","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog","tag-borghall","tag-indirekte-paedagogik","tag-saeverot"],"rttpg_featured_image_url":{"full":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip.png",754,481,false],"landscape":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip.png",754,481,false],"portraits":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip.png",754,481,false],"thumbnail":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip-150x150.png",150,150,true],"medium":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip-300x191.png",300,191,true],"large":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip.png",754,481,false],"1536x1536":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip.png",754,481,false],"2048x2048":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip.png",754,481,false],"trp-custom-language-flag":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip-18x12.png",18,12,true],"authorship-box-avatar":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip-150x150.png",150,150,true],"authorship-box-related":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip-70x70.png",70,70,true],"blog-large":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip-669x272.png",669,272,true],"blog-medium":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip-320x202.png",320,202,true],"recent-posts":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip-700x441.png",700,441,true],"recent-works-thumbnail":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip-66x66.png",66,66,true],"fusion-200":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip-200x128.png",200,128,true],"fusion-400":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip-400x255.png",400,255,true],"fusion-600":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip-600x383.png",600,383,true],"fusion-800":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip.png",754,481,false],"fusion-1200":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip.png",754,481,false],"portfolio-full":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip-754x400.png",754,400,true],"portfolio-one":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip-540x272.png",540,272,true],"portfolio-two":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip-460x295.png",460,295,true],"portfolio-three":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip-300x214.png",300,214,true],"portfolio-five":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Udklip-177x142.png",177,142,true]},"rttpg_author":{"display_name":"Esben Stilund Volsh\u00f8j","author_link":"https:\/\/re-move.dk\/?author=3"},"rttpg_comment":0,"rttpg_category":"Blog<\/a>","rttpg_excerpt":"I b\u00f8gerne \u2019Indirect Pedagogy\u2019 (2013) og \u2019At bryde isen\u2019 (2019) tager Saeverot og Borgh\u00e4ll livtag med centrale p\u00e6dagogiske og eksistentielle problemstillinger. Det g\u00f8r de med p\u00e6dagogiske greb som forf\u00f8relse, bedrag og gr\u00e6nsevandring, men h\u00f8rer disse begreber hjemme i en p\u00e6dagogisk kontekst?","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2411","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2411"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2411\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2423,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2411\/revisions\/2423"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/2422"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2411"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2411"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2411"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}