{"id":2328,"date":"2020-05-12T14:12:12","date_gmt":"2020-05-12T12:12:12","guid":{"rendered":"http:\/\/re-move.dk\/?p=2328"},"modified":"2024-11-28T09:57:13","modified_gmt":"2024-11-28T08:57:13","slug":"ole-bole-gik-i-skole-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/re-move.dk\/?p=2328","title":{"rendered":"Ole Bole gik i skole"},"content":{"rendered":"

Ole Bole gik <\/em>i skole<\/span><\/h3><\/h1><\/div>
<\/a><\/span><\/div>

Af Jens-Ole Jensen og Ole Lund<\/em><\/span><\/p>\n

B\u00f8rn g\u00e5r<\/em> i skole, ligesom de tidligere har g\u00e5et<\/em> i b\u00f8rnehave og voksne g\u00e5r<\/em> p\u00e5 arbejde. Et s\u00e5dant sprogbrug har formentlig sin oprindelse i, at man rent fysisk bev\u00e6ger sig p\u00e5 sine ben fra et sted i verden til et andet. I disse tider, hvor fjernundervisning har vundet indpas, er det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at b\u00f8rn stadig g\u00e5r<\/em> i skole.<\/span><\/p>\n

Jens-Oles bror, der er gymnasiel\u00e6rer, bad for nogle uger siden sine elever om at t\u00e6nde for deres webkamera, s\u00e5 han bedre kunne fornemme deres aktive deltagelse i fjernundervisningen. Det syn, der m\u00f8dte ham, glemmer han aldrig. En flok blegn\u00e6bede teenagere der ikke havde v\u00e6ret i bad og stadig l\u00e5 halvvejs under dynen. Selvom det var midt p\u00e5 dagen, havde de tydeligvis ikke v\u00e6ret ude af d\u00f8ren. P\u00e5 trods af at de \u00f8jensynligt ikke havde bev\u00e6get sig fysisk, gik de alligevel i skole. I f\u00f8rste omgang<\/em> kan det undre, at man bruger et handlingsverbum til at beskrive disse elevers aktivitet. Det er jo uomg\u00e6ngeligt, at de ikke brugte deres ben til at bev\u00e6ge sig fysisk for at komme i skole.<\/span><\/p>\n

Men m\u00e5ske gemmer der sig en anden betydning i at g\u00e5<\/em> eller at bev\u00e6ge sig, som ligger ud over den fysiske bev\u00e6gelse. M\u00e5ske er bev\u00e6gelse centralt for at forst\u00e5 undervisning, selvom den ikke umiddelbart er s\u00e5 synlig? Og m\u00e5ske er det vigtigt netop at knytte et handlingsverbum til elevernes skolegang?<\/span><\/p>\n

I det f\u00f8lgende vil vi udfordre tankegangen<\/em> om, at bev\u00e6gelse alene forst\u00e5s som mekaniske forflytninger fra A til B. Bev\u00e6gelse handler ogs\u00e5 om at blive bev\u00e6get af verden og bev\u00e6ge den. Det kan v\u00e6re med til at give en mere nuanceret forst\u00e5else af, hvad det vil sige at g\u00e5<\/em> i skole.<\/span><\/p>\n

Resonans<\/strong><\/span><\/p>\n

At g\u00e5 i skole er jo ikke bare et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at g\u00e5 hen til skolen og bev\u00e6ge sig rundt mellem klassev\u00e6relserne. At g\u00e5<\/em> i skole m\u00e5 ogs\u00e5 handle om, at l\u00e6rere skaber bev\u00e6gelse forst\u00e5et som bev\u00e6gethed i undervisningen. Det m\u00e5 gerne komme til at knitre og sl\u00e5 gnister i klassev\u00e6relset, som Endres og Rosa taler om i deres samtalebog Resonansp\u00e6dagogik<\/em>. Under<\/em>visningen skal jo helst vise eleverne underet. Det handler for eleverne om at v\u00e6re bev\u00e6gelige og sensitive over for faget og sagen, de bliver undervist i. Med andre ord, at de \u201dindlader sig p\u00e5\u201d \u2013 eller for at blive i metaforen \u2013 g\u00e5r<\/em> i lag med undervisningen og dens temaer.<\/span><\/p>\n

Her kunne man overveje, om man ikke blot kunne bruge et andet begreb end det dobbelttydige bev\u00e6gelsesbegreb. Er der ikke blot tale om, at eleverne skal ber\u00f8res f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt og \u00e5ndeligt? Dertil kan man for det f\u00f8rste indvende, at alt f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt foruds\u00e6tter former for bev\u00e6gelse og ber\u00f8ring, hvorfor man ofte beskriver noget f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt som v\u00e6rende bev\u00e6gende eller r\u00f8rende. Dern\u00e6st kan man sp\u00f8rge, om man meningsfuldt kan tale om ikke-bev\u00e6gelse, og dermed om det \u00e5ndelige og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige som noget fysisk passivt, der kan foreg\u00e5 adskilt fra bev\u00e6gelige lemmers almindelige omgang<\/em> med verden? F\u00e6nomenologer som Straus og Merleau-Ponty var ikke i tvivl. De pegede p\u00e5, at menneskers bev\u00e6gelser, forst\u00e5else og f\u00f8lelser er uadskilleligt sammenv\u00e6vet p\u00e5 gensidigt skabende m\u00e5der. Bl.a. derfor har idr\u00e6tsprofessor Ejgil Jespersen p\u00e5peget (2020), at menneskelig aktivitet og passivitet ikke skal forst\u00e5s som adskillende mods\u00e6tninger, men tv\u00e6rtimod forenende mods\u00e6tninger (L\u00f8gstrup, 1997). De henter betydning i hinanden og bliver tomme eller karikerede uden deres mods\u00e6tning.<\/span><\/p>\n

Aktivitet og passivitet<\/strong><\/span><\/p>\n

Ved en overfladisk betragtning kan man foranlediges til at mene, at mennesker enten er passive eller aktive, i bev\u00e6gelse eller ikke i bev\u00e6gelse. S\u00e5dan forholder det sig ikke. Lad os tage et eksempel. En betydelig del af det at g\u00e5<\/em> i skole handler om at sidde og lytte til l\u00e6rerens gennemgang<\/em> af et teoretisk l\u00e6restof. Dette vil ofte blive betragtet som en fysisk passiv tilstand, men alligevel vil forskellige former for bev\u00e6gelse spille en afg\u00f8rende rolle, herunder den enkelte elevs m\u00e5de at rette sig mod sagen, bl.a. med hoved- og blikretning. I de mest \u201daktive\u201d tilf\u00e6lde vil eleven m\u00e5ske rykke frem p\u00e5 kanten af stolen, spidse \u00f8rer, g\u00e5<\/em> ombord i og fors\u00f8ge at tr\u00e6de<\/em> i forbindelse (resonere) med den forelagte sag. I till\u00e6g hertil vil s\u00e5danne situationer v\u00e6re pr\u00e6get af de mere eller mindre synlige bev\u00e6gelser, som andre i klasselokalet udf\u00f8rer, hvilket tilsammen skaber dynamikker, hvor det kan v\u00e6re sv\u00e6rt (for ikke at sige umuligt) at afg\u00f8re i hvilken grad man fungerer som igang<\/em>s\u00e6tter eller selv bliver sat i gang<\/em>. Meget lig det der sker under t\u00e6t pardans. N\u00e5r det knitrer og b\u00f8lger frem og tilbage, kan man opleve sin tankegang<\/em> og forstand<\/em> blive bev\u00e6get og komme steder hen, hvor man ikke ville v\u00e6re g\u00e5et<\/em> p\u00e5 egen h\u00e5nd. Disse situationer er kendetegnet af en form for \u201dpassivitet uden passivisme\u201d dvs. en relativ passiv fysisk tilstand med masser af oplevet liv og aktivitet.<\/span><\/p>\n

Jespersen peger p\u00e5 (2020, 198), at mennesket ikke er fuldt ud aktiv i at skabe sin verden. \u201dVi er fra f\u00f8rste f\u00e6rd givet en verden, som vi ikke selv har skabt, og som udg\u00f8r den passive komponent i vores tilv\u00e6relse\u201d.<\/em> Modsat er vi ej heller marionetter, der passivt ser til, mens vi bliver styret af s\u00e5kaldte indre eller ydre stimuli. Vi er altid noget ud over det givne, fordi bev\u00e6gethed indg\u00e5r, som grundl\u00e6ggende komponent i vores omgang med verden. Det involverer bl.a. umiddelbare toner, stemninger, f\u00f8lelser og fremtr\u00e6den af begivenheder, som m\u00f8der os i vores gryende bevidsthed, og som har direkte indflydelse p\u00e5 de n\u00e6ste skridt, vi v\u00e6lger at tage.<\/span><\/p>\n

Ekkokammer<\/strong><\/span><\/p>\n

N\u00e5r synet af de s\u00f8vndrukne og ubev\u00e6gelige elever satte sig som et uforglemmeligt indtryk hos tidligere n\u00e6vnte gymnasiel\u00e6rer, kan det h\u00e6nge sammen med, at deres skolegang <\/em>under corona-epidemien er blevet reduceret til et minimum. De er blevet for passive, og deres manglende handlinger betyder, at de ikke bliver bev\u00e6get. Mulighederne for at indlade sig p\u00e5 og g\u00e5<\/em> om bord i undervisningen kan m\u00e5ske for mange blive oplevet som v\u00e6rende indsn\u00e6vret af computersk\u00e6rmens begr\u00e6nsede og magre audiovisuelle indtryk. Som vi bl.a. selv har oplevet med egen fjernundervisning, kan dette ogs\u00e5 virke tilbage p\u00e5 underviseren, idet den manglende f\u00f8ling (resonans) med elevernes bev\u00e6gelser, reaktioner og livstegn, kan give underviseren fornemmelsen af at st\u00e5 i et (bev\u00e6gelses-)tomt rum, hvor man kun h\u00f8rer sit eget ekko. Mange vil nok kende til den irritation og det ubehag, som man kan opleve, n\u00e5r man i en websamtale h\u00f8rer ekkoet af sig selv, fordi der er en deltager uden h\u00f8retelefoner, som har glemt at slukke for sin mikrofon. I s\u00e5danne tilf\u00e6lde kan passivisme i undervisningsrummet blive s\u00e5 overd\u00f8vende, at det skaber snigende f\u00f8lelser af usikkerhed i forhold til, om man har mistet sit tag i eleverne. Ultimativt kan det betyde, at underviseren g\u00e5r i st\u00e5<\/em>. Dette peger p\u00e5 et vigtigt aspekt ved det at g\u00e5<\/em> i skole, nemlig at deltagerne b\u00e5de er aktive og passive \u2013 at de b\u00e5de s\u00e6tter hinanden i gang<\/em> og lader sig igang<\/em>s\u00e6tte (med brug af alle kroppens ud- og indtryksformer).<\/span><\/p>\n

At danse i skole<\/strong><\/span><\/p>\n

P\u00e5 mandag vil vi m\u00e5ske se elever danse i skole af gl\u00e6de over endelig at kunne v\u00e6re sammen med deres l\u00e6rere og klassekammerater igen. Corona-epidemien kan derved blive en reminder om betydningsfulde aspekter ved det at g\u00e5<\/em> i skole, som man m\u00e5ske har haft en tendens til at g\u00e5<\/em> let hen over. Skolegang<\/em> handler om at skabe det rette forhold mellem aktive og passive bev\u00e6gelser. For at fremme bevidstheden herom, vil vi foresl\u00e5, at vi fremadrettet \u00e6ndrer vores sprogbrug, s\u00e5 det bliver endnu tydeligere, at elevernes bev\u00e6gelser (store som sm\u00e5) ikke kun er fysiske, men ogs\u00e5 indeholder f\u00f8lelsesm\u00e6ssige og \u00e5ndelige dimensioner. Vi kunne passende tale om at danse<\/em> i skole i stedet for at g\u00e5<\/em> i skole. Det kan bidrage til at g\u00f8re det tydeligt, at god undervisning handler om relationer, at finde ind i en f\u00e6lles takt og svinge, at skabe nye kreative forbindelser og at veksle mellem at blive f\u00f8rt og selv at f\u00f8re.<\/span><\/p>\n

Har ovenst\u00e5ende sat gang<\/em> i tankerne, kan du g\u00e5<\/em> yderligere i dybden med emnet ved at l\u00e6se Ejgil Jespersens tankev\u00e6kkende kapitel i bogen Sans for bev\u00e6gelse \u2013 livsnerven i p\u00e6dagogisk arbejde<\/em><\/a>, som udgik<\/em> fra Hans Reitzels forlag tidligere p\u00e5 \u00e5ret! Du er ogs\u00e5 velkommen til at diskutere dette indl\u00e6g i kommentarfeltet nederst p\u00e5 siden.<\/span><\/p>\n

Litteratur<\/strong><\/span><\/p>\n

Jespersen, E. (2020). Selvbev\u00e6gelse \u2013 mellem aktivisme og passivisme. I: Lund, O. & Jensen, J.-O. (red.). Sans for bev\u00e6gelse \u2013 Livsnerven i p\u00e6dagogisk arbejde. Hans Reitzels Forlag.<\/span><\/p>\n

Rosa, H. & Endres W. (2017). Resonansp\u00e6dagogik \u2013 n\u00e5r det knitrer i klassev\u00e6relset. Hans Reitzels forlag.<\/span><\/p>\n<\/div>

<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

B\u00f8rn g\u00e5r i skole, ligesom de tidligere har g\u00e5et i b\u00f8rnehave og voksne g\u00e5r p\u00e5 arbejde. Men m\u00e5ske gemmer der sig en anden betydning i at g\u00e5 eller at bev\u00e6ge sig, som ligger ud over den fysiske bev\u00e6gelse. Bev\u00e6gelse handler ogs\u00e5 om at blive bev\u00e6get af verden og bev\u00e6ge den. Det kan v\u00e6re med til at give en mere nuanceret forst\u00e5else af, hvad det vil sige at g\u00e5 i skole. L\u00e6s mere i indl\u00e6gget. Illustration: Thomas Vium<\/p>\n","protected":false},"author":7,"featured_media":2286,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_bbp_topic_count":0,"_bbp_reply_count":0,"_bbp_total_topic_count":0,"_bbp_total_reply_count":0,"_bbp_voice_count":0,"_bbp_anonymous_reply_count":0,"_bbp_topic_count_hidden":0,"_bbp_reply_count_hidden":0,"_bbp_forum_subforum_count":0,"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"footnotes":""},"categories":[456,504,1,460,512],"tags":[49,237,235,233],"class_list":["post-2328","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-bevaegelse-i-skolen","category-bevaegelse-i-skolen-og-blog","category-blog","category-skole-fritid","category-skole-fritid-og-blog","tag-bevaegelse","tag-faenomenologi","tag-resonans","tag-skole"],"rttpg_featured_image_url":{"full":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole.png",1342,1992,false],"landscape":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole.png",1342,1992,false],"portraits":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole.png",1342,1992,false],"thumbnail":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole-150x150.png",150,150,true],"medium":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole-202x300.png",202,300,true],"large":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole-690x1024.png",690,1024,true],"1536x1536":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole-1035x1536.png",1035,1536,true],"2048x2048":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole.png",1342,1992,false],"trp-custom-language-flag":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole-8x12.png",8,12,true],"authorship-box-avatar":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole-150x150.png",150,150,true],"authorship-box-related":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole-70x70.png",70,70,true],"blog-large":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole-669x272.png",669,272,true],"blog-medium":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole-320x202.png",320,202,true],"recent-posts":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole-700x441.png",700,441,true],"recent-works-thumbnail":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole-66x66.png",66,66,true],"fusion-200":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole-200x297.png",200,297,true],"fusion-400":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole-400x594.png",400,594,true],"fusion-600":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole-600x891.png",600,891,true],"fusion-800":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole-800x1187.png",800,1187,true],"fusion-1200":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole-1200x1781.png",1200,1781,true],"portfolio-full":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole-940x400.png",940,400,true],"portfolio-one":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole-540x272.png",540,272,true],"portfolio-two":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole-460x295.png",460,295,true],"portfolio-three":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole-300x214.png",300,214,true],"portfolio-five":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Ole-Bole-gik-i-skole-177x142.png",177,142,true]},"rttpg_author":{"display_name":"Ole Lund and Jens-Ole Jensen","author_link":"https:\/\/re-move.dk\/?author=7&mab_v3=2328"},"rttpg_comment":0,"rttpg_category":"Bev\u00e6gelse i skolen<\/a> Bev\u00e6gelse i skolen og blog<\/a> Blog<\/a> Skole Fritid<\/a> Skole Fritid og blog<\/a>","rttpg_excerpt":"B\u00f8rn g\u00e5r i skole, ligesom de tidligere har g\u00e5et i b\u00f8rnehave og voksne g\u00e5r p\u00e5 arbejde. Men m\u00e5ske gemmer der sig en anden betydning i at g\u00e5 eller at bev\u00e6ge sig, som ligger ud over den fysiske bev\u00e6gelse. Bev\u00e6gelse handler ogs\u00e5 om at blive bev\u00e6get af verden og bev\u00e6ge den. Det kan v\u00e6re med til…","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2328","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/7"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2328"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2328\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3503,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2328\/revisions\/3503"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/2286"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2328"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2328"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2328"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}