{"id":2284,"date":"2020-05-26T09:55:42","date_gmt":"2020-05-26T07:55:42","guid":{"rendered":"http:\/\/re-move.dk\/?p=2284"},"modified":"2024-11-28T09:56:55","modified_gmt":"2024-11-28T08:56:55","slug":"ole-bole-gik-i-skole","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/re-move.dk\/?p=2284","title":{"rendered":"Bev\u00e6gelsesfrihed"},"content":{"rendered":"

Bev\u00e6gelsesfrihed<\/span><\/h3><\/h1><\/div>
<\/a><\/span><\/div>

N\u00e6ppe har vi siden bes\u00e6ttelsen oplevet et f\u00e6nomen, der har lagt mere b\u00e5nd p\u00e5 danskernes bev\u00e6gelsesfrihed end Coronapandemien. Rammerne for vores hverdag har med f\u00e5 dages varsel \u00e6ndret sig markant, og det har ikke mindst haft betydning for daginstitutioner, skoler og uddannelser \u2013 og m\u00e5ske s\u00e6rligt bev\u00e6gelsesp\u00e6dagogiske kontekster. Eksempelvis underviste en n\u00e6r kollega forleden i dans i hendes for\u00e6ldres kontor foran sk\u00e6rmbilledet af 23 l\u00e6rerstuderende, der hver is\u00e6r pr\u00f8vede at f\u00f8lge med p\u00e5 trods af distancen. Hun oplevede, at gl\u00e6den ved at g\u00f8re noget kropsligt sammen med andre, blev indskr\u00e6nket af computerens komprimerede gengivelse af de studerende. Alle oplevede de, at den forsinkede interaktion begr\u00e6nsede muligheden for at holde takten og synkronisere bev\u00e6gelserne, hvilket virkede h\u00e6mmende p\u00e5 deres bev\u00e6gelsesmuligheder. Omvendt har vi talt med b\u00f8rn, der positivt beretter om de \u00e6ndrede rammer for skoledagen, hvor ture i skoven har givet dem oplevelser af frie bev\u00e6gelsesmuligheder, og hvor tiden ikke konsekvent har v\u00e6ret styret af skoleklokken men tilpasset opgaverne og sm\u00e5 grupper af b\u00f8rn.\u00a0<\/span><\/p>\n

De \u00e6ndrede livsbetingelser ser ud til at have p\u00e5virket vores bev\u00e6gelsesfrihed p\u00e5 forskellig vis, hvilket peger p\u00e5, at f\u00e6nomenet bev\u00e6gelsesfrihed ikke er entydigt eller objektivt. Det afh\u00e6nger af, hvordan vi (subjektivt) oplever vores krop, rummet, tiden og andre i den konkrete situation.\u00a0<\/span><\/p>\n

I undervisningssammenh\u00e6nge er f\u00e6nomenet bev\u00e6gelsesfrihed interessant, idet oplevelsen af (bev\u00e6gelses)frihed synes at v\u00e6re n\u00f8dvendig for, at b\u00f8rn af egen fri vilje <\/span>bev\u00e6ger<\/span><\/i> sig ind i og fordyber sig i et givent (fag)omr\u00e5de (Saeverot, 2013; De Jaegher, 2019). Det stiller krav til p\u00e6dagoger og undervisere om ikke at v\u00e6re for anmassende ej heller for tilbageholdende. Vi finder det s\u00e5ledes interessant at reflektere over, hvordan vi kan forst\u00e5 og nuancere f\u00e6nomenet bev\u00e6gelsesfrihed med henblik p\u00e5 at forst\u00e5, hvordan oplevelsen af bev\u00e6gelsesfrihed kan underst\u00f8ttes i bev\u00e6gelsesp\u00e6dagogiske kontekster.\u00a0<\/span><\/span><\/p>\n

Hvad er bev\u00e6gelse?<\/b><\/span><\/p>\n

Bev\u00e6gelse kan forst\u00e5s som <\/span>fysisk<\/span><\/i> bev\u00e6gelse, alts\u00e5 som rumlige forflytninger, som n\u00e5r vi bev\u00e6ger vores kroppe fra et sted til et andet. Bev\u00e6gelse kan ogs\u00e5 forst\u00e5s som fysiske bev\u00e6gelser, der ikke umiddelbart kan iagttages med det blotte \u00f8je, men som er de <\/span>biologiske<\/span><\/i> eller <\/span>fysiologiske<\/span><\/i> bev\u00e6gelser, der foreg\u00e5r inde i kroppen. Fx blodet der str\u00f8mmer, muskelfibre der kontraherer eller homeostasen som l\u00f8bende opretholder en indre ligev\u00e6gtstilstand. S\u00e5danne bev\u00e6gelser er helt livsn\u00f8dvendige, hvilket indkapsles af stroferne \u201ds\u00e5 l\u00e6nge jeg lever, s\u00e5 l\u00e6nge mit hjerte sl\u00e5r\u201d. Men begrebet bev\u00e6gelse kan imidlertid ogs\u00e5 betegne vores f\u00f8lelsesm\u00e6ssige og eksistentielle bev\u00e6gelser, fx n\u00e5r vi bliver bev\u00e6get af en hjertesk\u00e6rende fort\u00e6lling, eller n\u00e5r vi kaster os ud i noget, som f\u00e5r afg\u00f8rende betydning for, hvordan vi efterf\u00f8lgende lever vores liv. S\u00e5danne \u2019subjektive\u2019 bev\u00e6gelser har det med at s\u00e6tte sig i kroppen og spiller en vigtig rolle for, hvordan vi dannes som mennesker. Vi vil i denne unders\u00f8gelse have s\u00e6rligt fokus p\u00e5 dette aspekt ved den \u2019frie\u2019 bev\u00e6gelse, fordi det ofte st\u00e5r i skyggen af naturvidenskabelige udl\u00e6gninger.\u00a0<\/span><\/span><\/p>\n

I lighed med at vores krop altid er i biologisk og fysiologisk bev\u00e6gelse, er vi heller aldrig i begyndelsen af en bev\u00e6gelse, n\u00e5r det g\u00e6lder subjektive bev\u00e6gelser. Det betyder, at vores aktuelle (og fremtidige) bev\u00e6gelser altid er betinget af forudg\u00e5ende bev\u00e6gelse<\/span>r.<\/span> Dette kan vi genkende fra sportens verden, hvor eksempelvis atletikud\u00f8vere udnytter disse bev\u00e6gelser, n\u00e5r de g\u00f8r sig (kroppen) klar til konkurrence. Man kan se h\u00f8jde- eller stangspringere \u2018repetere\u2019 deres spring (og m\u00e5ske is\u00e6r timingen heraf) ved sm\u00e5 bev\u00e6gelser med hovedet eller overkroppen umiddelbart inden deres fors\u00f8g. Ligeledes kommer det i al sin tydelighed frem, n\u00e5r sprinterne inden startskuddet \u2018s\u00e6tter sig selv op\u2019 med slag p\u00e5 kroppen, kraftfulde hop p\u00e5 stedet og intense blikke rettet mod m\u00e5llinjen. Bev\u00e6gelse ud af stedet afh\u00e6nger s\u00e5ledes af vores bev\u00e6gelse p\u00e5 stedet (Jespersen, 2020).\u00a0\u00a0<\/span><\/span><\/p>\n

Vi bev\u00e6ger os altid i konkrete situationer og ofte i selskab med andre. Mest \u00e5benlyst foreg\u00e5r det, n\u00e5r vi befinder os i face-to-face-interaktioner med andre, og m\u00e5ske mindre \u00e5benlyst, n\u00e5r vi bare f\u00f8lger str\u00f8mmen og henholder os til g\u00e6ldende sociale normer og s\u00e6dvaner. Sociale rammer er p\u00e5 helt grundl\u00e6ggende vis medskabende i om vores bev\u00e6gelser f\u00f8les frie eller begr\u00e6nsede. At bev\u00e6ge sig i en stor menneskem\u00e6ngde kan fx begr\u00e6nse vores fysiske udfoldelse, fordi vi st\u00e5r klistret op af hinanden, men samtidigt kan samme menneskem\u00e6ngde skabe gruppe-bev\u00e6gelser, som kan virke fris\u00e6ttende, og m\u00e5ske f\u00e5 os til at glemme god takt og tone. T\u00e6nk blot p\u00e5 de markante f\u00f8lelsesudbrud, som kan ses hos tilskuere til en fodboldkamp.\u00a0<\/span><\/p>\n

Hvad er frihed?<\/b><\/span><\/p>\n

Vi kan v\u00e6re tilb\u00f8jelige til at t\u00e6nke frihed i absolutte termer, og at menneskelig frihed kan foreg\u00e5 ubegr\u00e6nset og betingelsesl\u00f8st. Men g\u00e5r man i dybden med f\u00e6nomenet, vil man opdage tegn p\u00e5, at vores frihed opst\u00e5r p\u00e5 en baggrund af ufrihed og omvendt. Det viser sig eksempelvis ved, at al menneskelig bev\u00e6gelse kr\u00e6ver en eller anden form for overvindelse af modstand og derfor foreg\u00e5r p\u00e5 trods (Jespersen 2003). N\u00e5r vi st\u00e5r, g\u00e5r og cykler vil vi hele tiden (om end ubevidst) skulle balancere kroppen for at modst\u00e5 tyngdekraften og undg\u00e5 at falde. N\u00e5r vi styrketr\u00e6ner opn\u00e5r tr\u00e6ningen sin saft og kraft igennem tyngdekraftens modtr\u00e6k. I sportskonkurrencer som f.eks. tennis er vi endvidere n\u00f8dt til <\/span>frivilligt<\/span><\/i> at lade vores bev\u00e6gelser diktere af andre, samt spillets regler, rammer og normer, for kun da vil spillet kunne foreg\u00e5 og endda – n\u00e5r man spiller hinanden gode – komme til at flyde frit.\u00a0<\/span><\/span><\/p>\n

Mennesket befinder sig i en kontinuerlig og aldrig f\u00e6rdig \u2018dialog\u2019 med omgivelserne og herunder andre mennesker (Di Paolo, Rohde, & Jaegher, 2010). Denne dialog har stor betydning for vores oplevelse af bev\u00e6gelsesfrihed. Dette kan illustreres ved at g\u00e5 i dybden med, hvordan tennis foreg\u00e5r. Her er spillerne ikke kun n\u00f8dt til at handle ud fra egen sans for ketsjeren, bolden og dens bane, men ogs\u00e5 for modstanderens position, holdning og bev\u00e6gelser. Den enkelte spiller m\u00e6rker m\u00e5ske styrken og retningen af modstanderens slag, s\u00e5vel som det momentum han giver bolden, og det er med til at forme spillerens returnering allerede inden han sl\u00e5r. Spilleren oplever s\u00e5 at sige sine bev\u00e6gelser udvidet af modstanderens bev\u00e6gelser. I flydende faser af spillet kan spillernes bev\u00e6gelser blive s\u00e5 sammenfiltrede, at den f\u00f8rste spillers m\u00e5de at l\u00e6gge an til skud, vil begynde at udfolde den anden spillers kommende returnering og kunne fornemmes i dennes bev\u00e6gem\u00f8nster, hvilket igen p\u00e5virker den f\u00f8rste spillers m\u00e5de endegyldigt at sl\u00e5 til bolden p\u00e5. Spillerne er p\u00e5 den m\u00e5de filtret ind i hinandens bev\u00e6gelser via umiddelbare feedback-feedforward dynamikker (Fuchs & De Jaegher, 2009, 474; Larsen, 2020, 177). Det giver s\u00e5ledes mening at tale om, at spillet eller \u2019mellemv\u00e6rendet\u2019 opn\u00e5r en form for autonomi (frihed), idet ingen af parterne er fuldt og helt herre over i hvilken retning spillet bev\u00e6ger sig. Spillerne er s\u00e5ledes (frivilligt) meddelagtige i, at spillet bliver spillet frit og begynder at spille med dem, hvilket bl.a kan betyde, at de bliver spillet ud i situationer, hvor de sl\u00e5r til bolden p\u00e5 m\u00e5der, der kommer bag p\u00e5 dem selv.\u00a0<\/span><\/p>\n

Set i dette lys, m\u00e5 oplevelsen af at kunne bev\u00e6ge sig frit derfor ikke kun forst\u00e5s p\u00e5 baggrund af fysiske omst\u00e6ndigheder, individuelle kapaciteter og erfaringer, eller overordnede (sociale) rammer og betingelser, men ogs\u00e5 p\u00e5 baggrund af mellem-menneskelige bev\u00e6gelsesdynamikker, som etableres og m\u00e6rkes, n\u00e5r man bev\u00e6ger sig sammen med andre.<\/span><\/p>\n

Vi finder det derfor interessant, hvordan p\u00e6dagoger og undervisere i samspil med b\u00f8rn kan v\u00e6re i stand til at <\/span>spille<\/span><\/i> b\u00f8rnene <\/span>frie<\/span><\/i>, s\u00e5 de oplever et frirum i bev\u00e6gelsesaktiviteter, hvor der er plads til at eksperimentere, lege, og blive inspireret, overrasket og pirret.<\/span><\/span><\/p>\n

Forenende mods\u00e6tninger<\/b><\/span><\/p>\n

Med vores forskningsprojekt, som g\u00e5r under arbejdstitlen <\/span>\u201dBev\u00e6gelsesfrihed i et bev\u00e6gelsesfilosofisk og bev\u00e6gelsesp\u00e6dagogisk perspektiv\u201d,<\/b> \u00f8nsker vi at unders\u00f8ge, hvordan p\u00e6dagoger og undervisere kan skabe muligheder for, at b\u00f8rn kan opleve bev\u00e6gelsesfrihed i bev\u00e6gelsesp\u00e6dagogiske kontekster. Vi anser det nemlig som en vigtig foruds\u00e6tning for, om b\u00f8rn bliver tiltrukket og grebet af bev\u00e6gelsesaktiviteterne eller ej. Det kan dog synes paradoksalt, at b\u00f8rns frihed og selvbestemmelse p\u00e5 den m\u00e5de kommer til at afh\u00e6nge af p\u00e6dagoger og underviseres handlinger, rammer og regler, men som det antydes i dette blogindl\u00e6g, er udgangspunktet for vores unders\u00f8gelse dog ikke at forst\u00e5 bev\u00e6gelsesfrihed og bev\u00e6gelsesufrihed som adskilte mods\u00e6tninger, men i stedet som <\/span>forenende <\/span><\/i>mods\u00e6tninger. Det vil sige mods\u00e6tninger, som finder deres betydning i hinanden. Det baner vejen for at forst\u00e5, hvordan bev\u00e6gelsesm\u00e6ssige begr\u00e6nsninger, forhindringer, modstand etc. kan danne baggrund for oplevelser af bev\u00e6gelsesfrihed. Vi vil unders\u00f8ge, hvordan dette kan ske samt, hvordan det kan ske i det t\u00e6tte og kropslige samspil mellem p\u00e6dagoger\/undervisere og b\u00f8rn i bev\u00e6gelsesp\u00e6dagogiske kontekster.<\/span><\/span><\/p>\n

Fort\u00e6l om din oplevelse med \u2018bev\u00e6gelsesfrihed\u2019!<\/b><\/span><\/p>\n

Vi indledte med at p\u00e5st\u00e5, at coronakrisen har aktualiseret \u2019bev\u00e6gelsesfrihed\u2019 som f\u00e6nomen i danskernes dagligdag. Som en del af vores unders\u00f8gelse er vi derfor p\u00e5 jagt efter levende og genkendelige beskrivelser af disse erfaringer, gerne i forhold til p\u00e6dagogisk arbejde. Du er derfor velkommen til skrive en personlig oplevelse med bev\u00e6gelsesfrihed\/ufrihed i kommentarfeltet herunder. Du m\u00e5 ogs\u00e5 gerne skrive en mail eller optage en video, der kan illustrere din oplevelse og sende den til <\/span>kontakt@re-move.dk<\/span><\/a>. Den bedste beskrivelse vil blive udvalgt den 12. juni og pr\u00e6mieret med et eksemplar af den nye bog \u201dSans for bev\u00e6gelse – livsnerven i p\u00e6dagogisk arbejde\u201d<\/a>.<\/span>\u00a0 Du kan l\u00e6se uddrag af bogen her.<\/a><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Litteratur:<\/span><\/p>\n

De Jaegher, H. (2019). Loving and knowing: reflections for an engaged epistemology. Phenomenology and the Cognitive Sciences. https:\/\/doi.org\/10.1007\/s11097-019-09634-5<\/span><\/p>\n

Di Paolo, E. A., Rohde, M., & Jaegher, H. De. (2010). Horizons for the Enactive Mind: Values, Social Interaction, and Play. In J. Stewart, O. Gapenne, & E. A. Di Paolo (Eds.), <\/span>Enaction: Toward a New Paradigm for Cognitive Science<\/span><\/i> (pp. 33\u201388). Cambridge: The MIT Press.<\/span><\/span><\/p>\n

Gallagher, S. (2017). Enactivist interventions: rethinking the mind. Oxford.<\/span><\/p>\n

Jespersen, E. (2003). Bev\u00e6gelse p\u00e5 trods. In Kulturministeriet (Ed.), B\u00f8rn og unge i bev\u00e6gelse \u2013 perspektiver og id\u00e9er. K\u00f8benhavn.<\/span><\/p>\n

Jespersen, E. (2020). Selvbev\u00e6gelse. In J.-O. Jensen & O. Lund (Eds.), <\/span>Sans for bev\u00e6gelse – Livsnerven i p\u00e6dagogisk arbejde<\/span><\/i> (1st ed., pp. 189\u2013204). K\u00f8benhavn: Hans Reitzel Forlag.<\/span><\/span><\/p>\n

Larsen, S. N. (2020). Inkorporation og ekstension-p\u00e6dagoger som bev\u00e6gelsesfilosoffer. In J.-O. Jensen & O. Lund (Eds.), Sans for bev\u00e6gelse \u2013 Livsnerven i p\u00e6dagogisk arbejde <\/em>(1st ed., pp. 189\u2013204). K\u00f8benhavn: Hans Reitzel Forlag.<\/span><\/p>\n

Fuchs, T., & De Jaegher, H. (2009). Enactive intersubjectivity: Participatory sense-making and mutual incorporation.\u00a0Phenomenology and the cognitive sciences,\u00a08(4), 465-486.<\/span><\/p>\n

Saeverot, H. (2013). Indirect pedagogy: Some lessons in existential education. Sense Publishers.<\/span><\/p>\n<\/div>

<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Oplevelsen af at kunne bev\u00e6ge sig frit synes at v\u00e6re n\u00f8dvendig for, at b\u00f8rn af egen fri vilje bev\u00e6ger sig ind i et givent (fag)omr\u00e5de. Det er derfor interessant, hvordan p\u00e6dagoger og undervisere i samspil med b\u00f8rn kan v\u00e6re i stand til at give dem oplevelser af frirum i bev\u00e6gelsesaktiviteter, hvor der er plads til at eksperimentere, lege og blive pirret, s\u00e5 de bliver grebet af bev\u00e6gelsen.<\/p>\n","protected":false},"author":7,"featured_media":2323,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_bbp_topic_count":0,"_bbp_reply_count":0,"_bbp_total_topic_count":0,"_bbp_total_reply_count":0,"_bbp_voice_count":0,"_bbp_anonymous_reply_count":0,"_bbp_topic_count_hidden":0,"_bbp_reply_count_hidden":0,"_bbp_forum_subforum_count":0,"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[1,300,468],"tags":[49,246,242,237],"class_list":["post-2284","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog","category-idraetsundervisning","category-idraetsundervisning-og-blog","tag-bevaegelse","tag-bevaegelsesfrihed","tag-frihed","tag-faenomenologi"],"rttpg_featured_image_url":{"full":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-scaled.jpg",2560,1709,false],"landscape":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-scaled.jpg",2560,1709,false],"portraits":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-scaled.jpg",2560,1709,false],"thumbnail":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-150x150.jpg",150,150,true],"medium":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-300x200.jpg",300,200,true],"large":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-1024x684.jpg",1024,684,true],"1536x1536":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-1536x1025.jpg",1536,1025,true],"2048x2048":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-2048x1367.jpg",2048,1367,true],"trp-custom-language-flag":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-18x12.jpg",18,12,true],"authorship-box-avatar":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-150x150.jpg",150,150,true],"authorship-box-related":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-70x70.jpg",70,70,true],"blog-large":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-669x272.jpg",669,272,true],"blog-medium":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-320x202.jpg",320,202,true],"recent-posts":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-700x441.jpg",700,441,true],"recent-works-thumbnail":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-66x66.jpg",66,66,true],"fusion-200":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-200x134.jpg",200,134,true],"fusion-400":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-400x267.jpg",400,267,true],"fusion-600":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-600x401.jpg",600,401,true],"fusion-800":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-800x534.jpg",800,534,true],"fusion-1200":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-1200x801.jpg",1200,801,true],"portfolio-full":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-940x400.jpg",940,400,true],"portfolio-one":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-540x272.jpg",540,272,true],"portfolio-two":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-460x295.jpg",460,295,true],"portfolio-three":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-300x214.jpg",300,214,true],"portfolio-five":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/COLOURBOX42566248-177x142.jpg",177,142,true]},"rttpg_author":{"display_name":"Ole Lund and Esben Stilund Volsh\u00f8j","author_link":"https:\/\/re-move.dk\/?author=7&mab_v3=2284"},"rttpg_comment":4,"rttpg_category":"Blog<\/a> Idr\u00e6tsundervisning<\/a> Idr\u00e6tsundervisning og blog<\/a>","rttpg_excerpt":"Oplevelsen af at kunne bev\u00e6ge sig frit synes at v\u00e6re n\u00f8dvendig for, at b\u00f8rn af egen fri vilje bev\u00e6ger sig ind i et givent (fag)omr\u00e5de. Det er derfor interessant, hvordan p\u00e6dagoger og undervisere i samspil med b\u00f8rn kan v\u00e6re i stand til at give dem oplevelser af frirum i bev\u00e6gelsesaktiviteter, hvor der er plads til…","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2284","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/7"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2284"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2284\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3502,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2284\/revisions\/3502"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/2323"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2284"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2284"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2284"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}