{"id":2171,"date":"2020-01-13T10:30:55","date_gmt":"2020-01-13T09:30:55","guid":{"rendered":"http:\/\/re-move.dk\/?p=2171"},"modified":"2020-01-14T12:18:29","modified_gmt":"2020-01-14T11:18:29","slug":"mcdonalisering-af-kvalitativ-forskning","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/re-move.dk\/?p=2171","title":{"rendered":"McDonalisering af kvalitativ forskning"},"content":{"rendered":"

McDonalisering af kvalitativ forskning<\/span><\/h2><\/h1><\/div>
<\/a><\/span><\/div>

S\u00e6rligt de sidste 20 \u00e5r har den kvalitative forskning opn\u00e5et stor anerkendelse. B\u00e5de som selvst\u00e6ndige studier men ogs\u00e5 som supplement til den kvantitative forskning, for at give dybere indsigt og forst\u00e5else i menneskers livsverden. Den kvalitative forskning fort\u00e6ller, s\u00e5 at sige om det der t\u00e6ller. Men kvalitativ forskning m\u00f8der potentielt et dilemma med en stigende rationalisering for rammerne og arbejdet. Forskere bliver bl.a. (kvantitativt) m\u00e5lt p\u00e5 antal publiceringer og citeringer m\u00e5lt under den Bibliometriske Forskningsindikator – BFI (Uddannelses og Forskningsministeriet<\/a>), og aftagerne af den nye viden \u00f8nsker ofte hurtige resultater, samtidig med at forskerne i stigende grad skal l\u00f8se mange andre opgaver. Det kan medf\u00f8re en tendens til instrumentalisering af den kvalitative forskning, med fare for at den i h\u00f8jere grad bliver til standardiserede koncepter p\u00e5 bekostning af kvaliteten.<\/span><\/p>\n

Form\u00e5let med indl\u00e6gget er at itales\u00e6tte den potentielle betydning instrumentaliseringstendensen kan have for den kvalitative forskningskvalitet, og minde os om at god kvalitativ forskning er et h\u00e5ndv\u00e6rk, der kr\u00e6ver \u00f8velse.<\/span><\/p>\n

Kom med ind i konteksten<\/span><\/h4>\n

Torsdag den 14. november 2019 deltog jeg i Dansk Bev\u00e6gelses- og Idr\u00e6tsp\u00e6dagogisk Forskningsnetv\u00e6rks (Bridging) \u00e5rlige konference, med overskriften \u201dAktuelle kvalitative forsknings- og udviklingstendenser.\u201d Jeg blev s\u00e6rligt optaget af Professor Brett Smith fra Durham University, der fortalte om \u201cNarrative methods and the future of qualitative research”<\/em>.<\/em><\/span><\/p>\n

I flg. Brett Smith har den kvalitative forskning i dag opn\u00e5et stor anerkendelse og udbredelse. Retorikken blandt forskere, der arbejder med kvalitative metoder, er g\u00e5et fra \u201cWe don\u2019t count, because we don\u2019t count!\u201d<\/em> til at have opn\u00e5et stor indflydelse i den moderne verden. Det kan bl.a. ses p\u00e5 en stor stigning i antallet af kvalitative journaler og magasiner, der har vundet frem de seneste 20 \u00e5r. Som kvalitative forskere kan vi jo kun v\u00e6re glade for denne udvikling, men populariteten vedr\u00f8rende den kvalitative forskning kommer ikke uden bekymringer. Forskere oplever et \u00f8get pres for at publicere, bl.a. grundet forskerens BFI, men ogs\u00e5 grundet aftagernes forventninger om hurtige resultater. Sammenlignet med kvantitativ forskning kr\u00e6ver traditionelle kvalitative studier ofte l\u00e6ngere tid til at indsamle, analysere og fortolke data. M\u00e5ske bl.a. derfor har metoder som Rapid<\/em> qualitative research <\/em>og Rigorious and Accelerated Data Reduction (RADaR)<\/em> vundet indpas, fordi den ny viden kr\u00e6ves omsat til praksis med det samme, og der dermed ikke er tid nok til at fordybe sig i unders\u00f8gelserne.<\/span><\/p>\n

McDonaldisering af kvalitativ forskning<\/span><\/h4>\n

Selvom Rapid qualitative research<\/em> i den medicinske verden har vist sig at v\u00e6re i god overensstemmelse med de resultater som mere traditionelle kvalitative studier finder, s\u00e5 kan den give forskningen pr\u00e6g af Tourist research<\/em>, hvor der anvendes kort tid i forskningsfeltet med et sn\u00e6vert udvalg af metoder. En bekymring er derfor, at kvalitativ forskning kan g\u00e5 hen og blive en standardvare. En tendens som Professor Svend Brinkmann beskriver som McDonaldisering af kvalitativ forskning (Brinkmann, 2012).<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

En risiko ved McDonaldisering af kvalitativ forskning er, at vi som forskere kan komme til (kun) at anvende de kvalitative metoder vi er gode til, uden sensitivitet for det vi gerne vil unders\u00f8ge. N\u00e5r tiden er knap og m\u00e5let er at publicere, vil vi muligt tyde til at anvende de anerkendte metoder, som er nemmest at gennemf\u00f8re, og som vi har mest erfaring med. Fx viser det sig, at interview er den dominerende metode i den kvalitative forskning (McGannon, Smith, Kendellen, & Gonsalves, 2019). Interview er en anerkendt metode til at f\u00e5 indsigt i menneskers livsverden, der er mindre tidskr\u00e6vende end fx deltagerobservation. Men metoden er dekontekstualiseret fra feltet og hviler \u2019kun\u2019 p\u00e5 det, som de interviewede personer sprogligt kan udtrykke. Gentagen anvendelse af interview vil dermed ogs\u00e5 frembringe de samme \u2019slags\u2019 resultater. Med andre ord, hvis vi g\u00f8r det vi altid har gjort, f\u00e5r vi ogs\u00e5 de resultater, vi altid har f\u00e5et. Kvalitativ forskning er ikke en one-size-fits-all, <\/em>men en samling af mange metoder med forskellige teoretiske fundamenter, tilgange og resultater. Betyder det s\u00e5, at vi skal variere mere i brugen af kvalitative metoder?<\/span><\/p>\n

At fort\u00e6lle om det der t\u00e6ller<\/span><\/h4>\n

Svaret p\u00e5 en McDonaldiserings tendens for kvalitativ forskning ligger ikke i anvendelsen af forskellige forskningsmetoder for variationens skyld, men det kan ligge i en dv\u00e6len ved forholdet mellem det ontologiske og det epistemologiske sp\u00f8rgsm\u00e5l. At fordybe os i sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvilke dele af virkeligheden der skal unders\u00f8ges, for at vi kan f\u00e5 den viden vi \u00f8nsker (det ontologiske sp\u00f8rgsm\u00e5l), vil kunne g\u00f8re os mere bevidste om hvilke metoder, der kan give os den viden vi \u00f8nsker at f\u00e5 indsigt i (det epistemologiske sp\u00f8rgsm\u00e5l). Ved ligeledes at udfordre det epistemologiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, med anvendelsen af forskellige kvalitative metoder, kan det give nogle nye betragtninger af den virkelighed, som vi unders\u00f8ger. Det betyder ikke, at vi som forskere, BA-studerende eller andre, som anvender kvalitative metoder, skal kunne redeg\u00f8re for alle videnskabstraditioner, retninger og metoder, men det kan betyde, at vi m\u00e5 fordybe os i de to sp\u00f8rgsm\u00e5l, s\u00e5 vi kvalitativt kan anvende den tid vi har til r\u00e5dighed, og f\u00e5 nye indsigter i det felt vi er nysgerrige p\u00e5.<\/span><\/p>\n

Men kvalitativ forskning er et h\u00e5ndv\u00e6rk (Brinkmann, 2012), som det tager tid at blive god til. Dermed bliver kvalitativ forskning ogs\u00e5 en \u00f8velsesproces, hvilket kr\u00e6ver, at vi som arbejde med kvalitativ forskning f\u00f8rst og fremmest har lyst til at \u00f8ve os derp\u00e5. Derfor er det m\u00e5ske ikke kun vigtigt, at fort\u00e6lle om det der t\u00e6ller rent fagligt eller videnskabsteoretisk, men ogs\u00e5 v\u00e6lge at fort\u00e6lle om det der t\u00e6ller for os selv. Hvis vi v\u00e6lger at arbejde med forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l, som betyder noget for os selv, er vi m\u00e5ske ogs\u00e5 tilb\u00f8jelige til at fordybe os mere i det ontologiske sp\u00f8rgsm\u00e5l og udfordre det epistemologiske, der derved kan give nye indsigter, om det der t\u00e6ller. Ved at \u00f8ve os i de enkelte sp\u00f8rgsm\u00e5l bliver vi m\u00e5ske ogs\u00e5 mindre teoristyrende og mere teoriprovokerende, hj\u00e6lpende og udvidende.<\/span><\/p>\n

S\u00e5 for at kvalitativ forskning forbliver kvalitativ og ikke ender som McDonalds m\u00e5 vi \u00f8ve os og fort\u00e6lle om det det t\u00e6ller \u2013 ikke kun for aftageren men ogs\u00e5 for os selv.<\/span><\/p>\n

Litteratur<\/span><\/p>\n

Brinkmann, S. (2012). Qualitative research between craftsmanship and McDonaldization. A keynote address from the 17th Qualitative Health Research Conference. Qualitative Studies, 3(1), 56\u201368. https:\/\/doi.org\/10.7146\/qs.v3i1.6273<\/span><\/p>\n

McGannon, K. R., Smith, B., Kendellen, K., & Gonsalves, C. A. (2019). Qualitative research in six sport and exercise psychology journals between 2010 and 2017: An updated and expanded review of trends and interpretations. International Journal of Sport and Exercise Psychology. Taylor and Francis Inc. https:\/\/doi.org\/10.1080\/1612197X.2019.1655779<\/span><\/p>\n

Smith, B. (2017). Generalizability in qualitative research: misunderstandings, opportunities and recommendations for the sport and exercise sciences. https:\/\/doi.org\/10.1080\/2159676X.2017.1393221<\/span><\/p>\n

Billedet er fra Brett Smidts opl\u00e6g p\u00e5 Bridging konferencen 2019 i Vejen<\/em><\/span><\/p>\n<\/div>

<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kvalitativ forskning har s\u00e6rligt de sidste 20 \u00e5r opn\u00e5et stor anerkendelse. Men rammerne og arbejdet er underlagt kvantitative m\u00e5l, der kan p\u00e5virke forskningskvaliteten – en tendens, som Professor Svend Brinkmann kalder for ‘McDonaldisering af kvalitativ forskning’.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2172,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_bbp_topic_count":0,"_bbp_reply_count":0,"_bbp_total_topic_count":0,"_bbp_total_reply_count":0,"_bbp_voice_count":0,"_bbp_anonymous_reply_count":0,"_bbp_topic_count_hidden":0,"_bbp_reply_count_hidden":0,"_bbp_forum_subforum_count":0,"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[188,190],"class_list":["post-2171","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog","tag-kvalitativ-forskning","tag-mcdonaldisering"],"rttpg_featured_image_url":{"full":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald.png",480,360,false],"landscape":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald.png",480,360,false],"portraits":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald.png",480,360,false],"thumbnail":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald-150x150.png",150,150,true],"medium":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald-300x225.png",300,225,true],"large":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald.png",480,360,false],"1536x1536":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald.png",480,360,false],"2048x2048":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald.png",480,360,false],"trp-custom-language-flag":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald-16x12.png",16,12,true],"authorship-box-avatar":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald-150x150.png",150,150,true],"authorship-box-related":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald-70x70.png",70,70,true],"blog-large":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald-480x272.png",480,272,true],"blog-medium":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald-320x202.png",320,202,true],"recent-posts":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald.png",480,360,false],"recent-works-thumbnail":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald-66x66.png",66,66,true],"fusion-200":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald-200x150.png",200,150,true],"fusion-400":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald-400x300.png",400,300,true],"fusion-600":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald.png",480,360,false],"fusion-800":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald.png",480,360,false],"fusion-1200":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald.png",480,360,false],"portfolio-full":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald.png",480,360,false],"portfolio-one":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald-480x272.png",480,272,true],"portfolio-two":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald-460x295.png",460,295,true],"portfolio-three":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald-300x214.png",300,214,true],"portfolio-five":["https:\/\/re-move.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/McDonald-177x142.png",177,142,true]},"rttpg_author":{"display_name":"Esben Stilund Volsh\u00f8j","author_link":"https:\/\/re-move.dk\/?author=1"},"rttpg_comment":0,"rttpg_category":"Blog<\/a>","rttpg_excerpt":"Kvalitativ forskning har s\u00e6rligt de sidste 20 \u00e5r opn\u00e5et stor anerkendelse. Men rammerne og arbejdet er underlagt kvantitative m\u00e5l, der kan p\u00e5virke forskningskvaliteten - en tendens, som Professor Svend Brinkmann kalder for 'McDonaldisering af kvalitativ forskning'.","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2171","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2171"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2171\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2182,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2171\/revisions\/2182"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/2172"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2171"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2171"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/re-move.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2171"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}