Lærere, pædagoger og forskere har sammen udviklet en handlingsorienteret bevægelsesdidaktik

By |2020-09-28T13:50:06+02:00september 28th, 2020|Artikler|

Et særligt resultat fra forskningsprojektet iMOOW! er en ny handlingsorienteret bevægelsesdidaktik, der er inspireret af forskning i embodied og enactive cognition. Kernen i bevægelsesdidaktikken er 6 handlingsorienterede kropspraksisser, som du kan læse om i denne artikel.

Eksperimenter med krop, sanser og bevægelse

By |2020-06-26T10:07:00+02:00juni 26th, 2020|Projekt|

Alle børn i børnehaven skal have mulighed for at udforske og eksperimentere med mange forskellige måder at bruge kroppen på. Sådan lyder et mål i den styrkede pædagogiske læreplan. Det kan være rigtig spændende at sætte gang i udforskende og undersøgende aktiviteter, og samtidig kan det føles angstprovokerende, når man står i det åbne og ikke ved, hvordan det hele ender. Den eksperimenterende arbejdsform er et forholdsvis nyt og provokerende emne i bevægelsespædagogikken.

Bevægelsesfrihed

By |2020-05-27T14:49:53+02:00maj 26th, 2020|Blog|

Oplevelsen af at kunne bevæge sig frit synes at være nødvendig for, at børn af egen fri vilje bevæger sig ind i et givent (fag)område. Det er derfor interessant, hvordan pædagoger og undervisere i samspil med børn kan være i stand til at give dem oplevelser af frirum i bevægelsesaktiviteter, hvor der er plads til at eksperimentere, lege og blive pirret, så de bliver grebet af bevægelsen.

Ole Bole gik i skole

By |2020-11-20T15:28:08+01:00maj 12th, 2020|Blog|

Børn går i skole, ligesom de tidligere har gået i børnehave og voksne går på arbejde. Men måske gemmer der sig en anden betydning i at gå eller at bevæge sig, som ligger ud over den fysiske bevægelse. Bevægelse handler også om at blive bevæget af verden og bevæge den. Det kan være med til at give en mere nuanceret forståelse af, hvad det vil sige at gå i skole. Læs mere i indlægget. Illustration: Thomas Vium

Energi – Pædagogiske refleksioner over energien der skaber bevægelse

By |2020-05-21T06:55:47+02:00januar 21st, 2020|Artikler|

Når børn gynger rigtigt højt, kaster en bold med al kraft eller cykler med fuld fart, er der dynamik i børns bevægelser, og netop i dynamikken bliver energiernes virkekraft synlig. En leg med forskellige fysiske energiformer som tyngdekraft, acceleration og hastighed opleves med kroppen og gennem sanserne. At få en fornemmelse for disse energier kan både fremme børns kropsbevidsthed og være eksistentielt meningsfuldt.

Udskolingslæreres perspektiv på motion og bevægelse i skolen

By |2019-12-16T08:30:35+01:00december 16th, 2019|Bøger, Projekt|

Skoleledelserne på de fire skoler var bemærkelsesværdigt passive i opgaven med at forvalte bevægelsespolitikken og omsætte den til praksis. På trods af, at man fra mange studier ved, at ledelsen spiller en afgørende rolle for implementering af bevægelsesinterventioner, -programmer og politikker, så blev bevægelsespolitikken ikke prioriteret.

BeDraget ind i legen

By |2019-10-28T13:30:07+01:00oktober 28th, 2019|Artikler|

Leg anses inden for det danske dagtilbud som børns naturlige aktivitetsform, og foregår derfor bedst uden voksen indblanding. Der er derfor en tendens til, at pædagoger stiller sig ud på sidelinjen af børns leg, men dette kapitel i 'Legens magi' viser, hvordan pædagogers måder at deltage på, kan få børn til at opleve lege, der ellers er igangsat af pædagogerne, som værende frie. Endvidere kan pædagogers deltagelse i børns egne lege medvirke til at udvide børnenes oplevelse af legen og dermed inspirere legen til at gå nye spændende veje.

Vild leg – det dionysiske i leg

By |2019-10-10T12:58:47+02:00oktober 6th, 2019|Artikler|

Min tiårs fødselsdag var en stor succes. Alle drengene fra klassen kunne sidde rundt om bordet i spisestuen. Efter vi havde fået kakaomælk og boller med tandsmør, forduftede de indøvede manerer gradvist. Pærekrigen startede som en smørbollekrig, men da bollerne begyndte at lande nede i det langhårede ryatæppe, blev vi sendt ud i haven …

Implementeringen af motion og bevægelse i skolen

By |2019-07-31T11:42:13+02:00juli 30th, 2019|Artikler|

I august 2014 trådte en ny skolereform i kraft og et af de centrale reformelementer beskriver et krav om 45 minutters daglig motion og bevægelse for alle elever, der har til hensigt at fremme elevernes fysiske aktivitetsniveau. Af internationale studier tyder det på, at lærerne spiller en vigtig rolle for hvordan implementeringen forløber.