Bevægelsesfrihed

Hvad kan pandemien lære os om frihed i bevægelsespædagogiske kontekster?

Frihed er et eksistentielt vilkår (Merleau-Ponty, 2002), og vores oplevelser af at kunne bevge os frit er helt afgrende for, hvordan vi dannes som mennesker (Biesta, 2022; Saeverot, 2013).

Den amerikanske idrtsfilosof R. S. Kretchmar (2000, 24) peger tilsvarende på, at vores oplevelse af at være frie til selv at kunne forfatte vores bevgelser – be an author rather than a reactor – er helt afgørende for at udvikle et meningsfuldt forhold til bevgelsesaktiviteter. I det lys er det essentielt, at lærere, pædagoger og alle andre, der arbejder med idært, krop og bevægelse har sans for at understøtte børn og unges bevægelsesfrihed.

I denne artikel giver vi et bud på hvordan man kan forstå begrebet bevægelsesfrihed som et mellemmenneskeligt fnomen. Artiklen forfølger en af den enaktive teoris hovedpointer om, at den gensidige og direkte kropslige interaktion mellem mennesker kan føre til, at interaktionen imellem dem bliver fri og får sit eget liv (De Jaegher & Di Paolo, 2007). Med afsæt i en specifik oplevelse fra online undervisning i idræt under covid-19-pandemien samt enaktive og eksistensfnomenologiske fremstillinger af fænomenet bevgelsesfrihed diskuterer artiklen, hvordan kropslige interaktioner kan bidrage til skabelsen af bevægelsesfrihed i bevægelsespædagogiske kontekster mere generelt.

Vi foreslår bl.a., at bevægelsesfrihed ikke udelukkende skal forstås på baggrund af individuelle egenskaber og erfaringer, men ogs på baggrund af de konkrete og gensidigt skabte mellemværender og bevægelsesdynamikker (Fuchs & de Jaegher, 2009), som vi etablerer, når vi bevæger os sammen med hinanden. I tillæg hertil peger vi bl.a. på, at en øget sensitivitet over for og arbejde med de ikke-sproglige samspil som umiddelbart foregår mellem kroppe i undervisningslokalet eller på legepladsen, kan understøtte børn og unges oplevelser af bevægelsesfrihed samt lyst til at bevæge sig.

Den fulde artikel kan læses her.

Litteratur:

Biesta, G. (2022). World-centered education (1.). New York: Routledge.

De Jaegher, H., & Di Paolo, E. (2007). Participatory sense-making: An enactive approach to social cognition. Phenomenology and the Cognitive Sciences, 6(4), 485507. https://doi.org/10.1007/s11097-007-9076-9

Fuchs, T., & de Jaegher, H. (2009). Enactive intersubjectivity: Participatory sense-making and mutual incorporation. Phenomenology and the Cognitive Sciences, 8(4), 465486. https://doi.org/10.1007/s11097-009-9136-4

Kretchmar, R. S. (2000). Movement Subcultures: Sites for Meaning. Journal of Physical Education, Recreation & Dance, 71(5), 1925. https://doi.org/10.1080/07303084.2000.10605140

Merleau-Ponty, M. (2002). Phenomenology and Perception. London: Routledge.

Ole er Ph.d. i idræt fra Syddansk Universitet og arbejder nu som lektor på pædagoguddannelsen, VIA University College, Aarhus. Her arbejder han primært med forskning bl.a. i forskningsprogrammet 'Krop, bevægelse og idræt'.

Oles arbejde med forsknings- og udviklingsprojekter har bl.a. været rettet mod den pædagogiske praksis i dagtilbudsområdet, hvor han undersøger, hvordan pædagoger igennem berøring, bevægelse samt bearbejdning af dagligdagens eksistentielle kvaliteter kan understøtte børnehavebørns læring, dannelse, leg, motivation og lidenskab. I sin tidligere forskning har Ole haft en interesse i at undersøge og afdække kendetegnene for tiltrækkende og stimulerende læringsmiljøer indenfor medicinsk uddannelse og elitesportstræning.

Oles forskning tager udover filosofiske undersøgelser, poetisk fremstillingsformer også udgangspunkt i kvalitative metoder, herunder etnografisk feltarbejde, deltagerobservation samt semistrukturerede interviews.

Esben er cand. scient. idræt, og lektor på Læreruddannelsen i Aarhus på VIA University College, hvor han underviser i faget idræt og er en del af forskningsprogrammet Krop, Idræt og Bevægelse. Esben er særligt optaget af fænomenologiske og eksistentielle temaer for børn og unge i relation til idræt og bevægelse i skolen, og har bl.a. været med til at redigere bogen "Motion og bevægelse" i skolen (2018).