Koreografiske eksperimenter med en passioneret, kropslig og legende undervisningskultur på pædagoguddannelsen

Et ph.d.-projekt om kroppens og bevægelsens betydning i leg og læring

Ph.d.-projektet er et ud af 12 ph.d.-projekter i det landsdækkende forskningsprogram i Playful Learning. I projektet vil jeg med en særlig koreografisk tilgang undersøge forholdet mellem passion, kropslighed og leg i undervisningsrummet på pædagoguddannelsen.

I løbet af de sidste 10 til 20 år er en udvidet brug af udtrykket koreografi blevet diskuteret og anvendt af flere danseforskere og praktikere (Foster, 2011). For dem handler koreografi ikke kun om at huske eller nedskrive trinene til en dans. For eksempel er nutidige koreografer i deres arbejde begyndt at involvere både menneskelige og ikke-menneskelige bevægelser og behandle spørgsmål om magt, frihed, undertrykkelse og autonomi (Allsopp & Lepecki, 2008). Inspireret af denne udvidede tilgang vil koreografi i ph.d.-projektet blive set som en form for bevægelsesdesign og dermed underviseres og studerendes evne til at organisere potentialer og begrænsninger i måden, hvorpå vi er krop i et rum. Med andre ord: Kan et koreografisk blik få øje på skjulte mønstre og regler for bevægelse i undervisningsrummet og derfra udfordre systemerne ved at skabe nye legende bevægelsesmønstre og koreografier?

Ambitionen med eksperimenterne i undervisningen er at skabe legende læringsmiljøer og alternative underviserroller med henblik på at give de studerende praksisnære erfaringer og mod til at være passionerede i at undersøge legende og kropslig læring. Det kan kobles direkte til den professionsdannelse, som er relevant for kommende pædagoger, for at kunne forstå, rammesætte og indgå i børns leg (Winther-Lindqvist & Svinth, 2019).

Projektet benytter sig af en særlig metode: Design-based research (Barab & Squire, 2004; Christensen, Gynther, & Petersen, 2012). Det indebærer en eksperimenterende og åben tilgang i undervisningsrummet med fokus på samskabelse mellem alle deltagere. Dvs. at jeg vil arbejde sammen med undervisere og studerende om at skabe strategier for at være undersøgende med et fagligt indhold gennem leg med fokus på bevægelse, sansning og refleksion. Designeksperimenterne løber over flere faser, som gentages startende med en kontekstanalyse (1) af nuværende praksisser og deres innovationspotentiale. I en lab-fase (2) udvikles prototyper på didaktiske designforslag, som derefter afprøves med interventioner (3) i den virkelige kontekst på pædagoguddannelsen. Efter refleksioner og diskussioner (4) re-designes forløbene med nye interventioner. En vigtig del af forskningen bliver at gå i dialog med teorier og sprogliggøre det, som sker. F.eks. vil jeg bruge teorier fra den performative [enactive] tilgang til kropsforankret kognition [embodied cognition] og intersubjektivitet, hvor bl.a. Hanne De Jaegher og Ezequiel Di Paolo har udviklet begreberne ’participatory sensemaking’ og ’mutual corporation’ (Fuchs & De Jaegher, 2009). Disse begreber kan være med til at forstå de meningsfulde rum imellem os, som opstår, når vi interagerer med hinanden i leg og bevægelse.

Ph.d.-projektet ønsker dermed at bidrage med viden om leg i forbindelse med koreografi, og hvordan en sådan legende koreografisk tilgang kan praktiseres på pædagogiske uddannelser. Det vil ske med interdisciplinær nysgerrighed, med et særligt fokus på sammenhængen mellem den dansende og den legende krop og på spændingen mellem det passionerede og det kritisk reflekterende.

Litteratur:

Allsopp, R., & Lepecki, A. (2008). Editorial: On Choreography. Performance Research, 13(1), 1-6. doi:10.1080/13528160802465409

Barab, S., & Squire, K. (2004). Design-Based Research: Putting a Stake in the Ground. Journal of the Learning Sciences, 13(1), 1-14. doi:10.1207/s15327809jls1301_1

Christensen, O., Gynther, K., & Petersen, T. (2012). Tema 2: Design-Based Research – introduktion til en forskningsmetode i udvikling af nye E-læringskoncepter og didaktisk design medieret af digitale teknologier. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 5. doi:10.7146/lom.v5i9.6140

Foster, S. L. (2011). Choreographing empathy: kinesthesia in performance. London ;: Routledge.

Fuchs, T., & De Jaegher, H. (2009). Enactive intersubjectivity: Participatory sense-making and mutual incorporation. Phenomenology and the Cognitive Sciences, 8(4), 465-486. doi:10.1007/s11097-009-9136-4

Winther-Lindqvist, D., & Svinth, L. (2019). Leg i daginstitutioner. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Lars Dahl Pedersen er ansat på Aarhus Universitet (DPU) og pædagoguddannelsen på VIA University College som ph.d.-studerende. Ph.d.-projektet er en del af det nationale forskningsprogram i Playful Learning. Lars har en kunstnerisk baggrund som moderne (contemporary) danser og koreograf samt en kandidatuddannelse i filosofi fra Københavns Universitet med profil i fænomenologi og bevidsthedsfilosofi.