Når bevægelse i undervisningen bliver til almen dannelse

Indførelsen af 45 min. daglig motion og bevægelse i folkeskolen sætter nye krav til lærerne. Det har vist sig at være en stor udfordring for lærerne at omsætte lovkravet til en praksis, der passer med faglige mål, elevernes forudsætninger og lærernes værdier og visioner. I artiklen Embodying education – A Bildung theoretical approach to Movement Integration argumenterer vi for, at det kræver nogle grundlæggende didaktiske overvejelser at omsætte loven til pædagogisk praksis, hvilket indtil nu har været mangelfulde. Vi anvender Wolfgang Klafkis dannelsesteoretiske didaktik som analytisk optik til at undersøge de eksisterende tilgange til at integrere motion og bevægelse i undervisningen. Især den formale dannelse har domineret udformningen af bevægelsesaktiviteter i undervisningen ind til nu, hvilket har ført motion og bevægelse i en instrumentalistisk retning. Resultatet er bevægelsesaktiviteter med fokus på fx høj intensitet, der sigter på at fremme elevernes koncentration, men som er afkoblet fra det faglige indhold. Vi argumenterer for, at en bevægelsesdidaktik informeret af en kategorial dannelse åbner en konstruktiv vej for bevægelse i undervisningen, hvor kropslig, følelsesmæssig og social involvering i det faglige indhold kan udfolde det læringsmæssige og eksistentielle potentiale i bevægelse i undervisningen.

Lasthein Madsen, K., & Aggerholm, K. (2020). Embodying education-a bildung theoretical approach to movement integration. Nordic Journal of Studies in Educational Policy. https://doi.org/10.1080/20020317.2019.1710949