McDonalisering af kvalitativ forskning

Særligt de sidste 20 år har den kvalitative forskning opnået stor anerkendelse. Både som selvstændige studier men også som supplement til den kvantitative forskning, for at give dybere indsigt og forståelse i menneskers livsverden. Den kvalitative forskning fortæller, så at sige om det der tæller. Men kvalitativ forskning møder potentielt et dilemma med en stigende rationalisering for rammerne og arbejdet. Forskere bliver bl.a. (kvantitativt) målt på antal publiceringer og citeringer målt under den Bibliometriske Forskningsindikator – BFI (Uddannelses og Forskningsministeriet), og aftagerne af den nye viden ønsker ofte hurtige resultater, samtidig med at forskerne i stigende grad skal løse mange andre opgaver. Det kan medføre en tendens til instrumentalisering af den kvalitative forskning, med fare for at den i højere grad bliver til standardiserede koncepter på bekostning af kvaliteten.

Formålet med indlægget er at italesætte den potentielle betydning instrumentaliseringstendensen kan have for den kvalitative forskningskvalitet, og minde os om at god kvalitativ forskning er et håndværk, der kræver øvelse.

Kom med ind i konteksten

Torsdag den 14. november 2019 deltog jeg i Dansk Bevægelses- og Idrætspædagogisk Forskningsnetværks (Bridging) årlige konference, med overskriften ”Aktuelle kvalitative forsknings- og udviklingstendenser.” Jeg blev særligt optaget af Professor Brett Smith fra Durham University, der fortalte om “Narrative methods and the future of qualitative research”.

I flg. Brett Smith har den kvalitative forskning i dag opnået stor anerkendelse og udbredelse. Retorikken blandt forskere, der arbejder med kvalitative metoder, er gået fra “We don’t count, because we don’t count!” til at have opnået stor indflydelse i den moderne verden. Det kan bl.a. ses på en stor stigning i antallet af kvalitative journaler og magasiner, der har vundet frem de seneste 20 år. Som kvalitative forskere kan vi jo kun være glade for denne udvikling, men populariteten vedrørende den kvalitative forskning kommer ikke uden bekymringer. Forskere oplever et øget pres for at publicere, bl.a. grundet forskerens BFI, men også grundet aftagernes forventninger om hurtige resultater. Sammenlignet med kvantitativ forskning kræver traditionelle kvalitative studier ofte længere tid til at indsamle, analysere og fortolke data. Måske bl.a. derfor har metoder som Rapid qualitative research og Rigorious and Accelerated Data Reduction (RADaR) vundet indpas, fordi den ny viden kræves omsat til praksis med det samme, og der dermed ikke er tid nok til at fordybe sig i undersøgelserne.

McDonaldisering af kvalitativ forskning

Selvom Rapid qualitative research i den medicinske verden har vist sig at være i god overensstemmelse med de resultater som mere traditionelle kvalitative studier finder, så kan den give forskningen præg af Tourist research, hvor der anvendes kort tid i forskningsfeltet med et snævert udvalg af metoder. En bekymring er derfor, at kvalitativ forskning kan gå hen og blive en standardvare. En tendens som Professor Svend Brinkmann beskriver som McDonaldisering af kvalitativ forskning (Brinkmann, 2012).

En risiko ved McDonaldisering af kvalitativ forskning er, at vi som forskere kan komme til (kun) at anvende de kvalitative metoder vi er gode til, uden sensitivitet for det vi gerne vil undersøge. Når tiden er knap og målet er at publicere, vil vi muligt tyde til at anvende de anerkendte metoder, som er nemmest at gennemføre, og som vi har mest erfaring med. Fx viser det sig, at interview er den dominerende metode i den kvalitative forskning (McGannon, Smith, Kendellen, & Gonsalves, 2019). Interview er en anerkendt metode til at få indsigt i menneskers livsverden, der er mindre tidskrævende end fx deltagerobservation. Men metoden er dekontekstualiseret fra feltet og hviler ’kun’ på det, som de interviewede personer sprogligt kan udtrykke. Gentagen anvendelse af interview vil dermed også frembringe de samme ’slags’ resultater. Med andre ord, hvis vi gør det vi altid har gjort, får vi også de resultater, vi altid har fået. Kvalitativ forskning er ikke en one-size-fits-all, men en samling af mange metoder med forskellige teoretiske fundamenter, tilgange og resultater. Betyder det så, at vi skal variere mere i brugen af kvalitative metoder?

At fortælle om det der tæller

Svaret på en McDonaldiserings tendens for kvalitativ forskning ligger ikke i anvendelsen af forskellige forskningsmetoder for variationens skyld, men det kan ligge i en dvælen ved forholdet mellem det ontologiske og det epistemologiske spørgsmål. At fordybe os i spørgsmålet om hvilke dele af virkeligheden der skal undersøges, for at vi kan få den viden vi ønsker (det ontologiske spørgsmål), vil kunne gøre os mere bevidste om hvilke metoder, der kan give os den viden vi ønsker at få indsigt i (det epistemologiske spørgsmål). Ved ligeledes at udfordre det epistemologiske spørgsmål, med anvendelsen af forskellige kvalitative metoder, kan det give nogle nye betragtninger af den virkelighed, som vi undersøger. Det betyder ikke, at vi som forskere, BA-studerende eller andre, som anvender kvalitative metoder, skal kunne redegøre for alle videnskabstraditioner, retninger og metoder, men det kan betyde, at vi må fordybe os i de to spørgsmål, så vi kvalitativt kan anvende den tid vi har til rådighed, og få nye indsigter i det felt vi er nysgerrige på.

Men kvalitativ forskning er et håndværk (Brinkmann, 2012), som det tager tid at blive god til. Dermed bliver kvalitativ forskning også en øvelsesproces, hvilket kræver, at vi som arbejde med kvalitativ forskning først og fremmest har lyst til at øve os derpå. Derfor er det måske ikke kun vigtigt, at fortælle om det der tæller rent fagligt eller videnskabsteoretisk, men også vælge at fortælle om det der tæller for os selv. Hvis vi vælger at arbejde med forskningsspørgsmål, som betyder noget for os selv, er vi måske også tilbøjelige til at fordybe os mere i det ontologiske spørgsmål og udfordre det epistemologiske, der derved kan give nye indsigter, om det der tæller. Ved at øve os i de enkelte spørgsmål bliver vi måske også mindre teoristyrende og mere teoriprovokerende, hjælpende og udvidende.

Så for at kvalitativ forskning forbliver kvalitativ og ikke ender som McDonalds må vi øve os og fortælle om det det tæller – ikke kun for aftageren men også for os selv.

Litteratur

Brinkmann, S. (2012). Qualitative research between craftsmanship and McDonaldization. A keynote address from the 17th Qualitative Health Research Conference. Qualitative Studies, 3(1), 56–68. https://doi.org/10.7146/qs.v3i1.6273

McGannon, K. R., Smith, B., Kendellen, K., & Gonsalves, C. A. (2019). Qualitative research in six sport and exercise psychology journals between 2010 and 2017: An updated and expanded review of trends and interpretations. International Journal of Sport and Exercise Psychology. Taylor and Francis Inc. https://doi.org/10.1080/1612197X.2019.1655779

Smith, B. (2017). Generalizability in qualitative research: misunderstandings, opportunities and recommendations for the sport and exercise sciences. https://doi.org/10.1080/2159676X.2017.1393221

Billedet er fra Brett Smidts oplæg på Bridging konferencen 2019 i Vejen