Ph.d forsvar ved Henrik Taarsted Jørgensen

Udskolingslæreres perspektiv på motion og bevægelse i skolen

Fredag den 6. december kl. 14.00 forsvarer jeg min ph.d.-afhandling på Syddansk Universitet i Odense.

Forskning viser, at der er en stigende inaktivitet og fedme blandt børn og unge i den vestlige verden, og samtidig peger mere og mere forskning på de gavnlige effekter af fysisk aktivitet i relation til ikke bare sundhed, men også bl.a. trivsel, kognitive funktioner og akademiske præstationer. Implementering af skolebaserede bevægelsesinterventioner og -politikker har vist sig at være effektive strategier med henblik på at fremme børn og unges fysiske aktivitet og sundhed, og derfor er der i de seneste år også udarbejdet nationale bevægelsespolitikker målrettet skoler i flere lande. Forskning viser dog også, at der er udfordringer forbundet med implementeringen af bevægelsespolitikker, og at lærerne spiller en nøglerolle i processen.

I Danmark blev der i forbindelse med skolereformen i 2014 vedtaget en bevægelsespolitik, som rummer en stor grad af fleksibilitet. De første undersøgelser af reformen viste i lighed med international forskning, at der er forskel mellem kravene i politikken og praksis i skolen, og at især udskolingslærere oplever udfordringer med at integrere bevægelse i undervisningen.

Formålet med min afhandling har været at opnå viden om, hvordan man kan styrke og udvikle sammenhængen mellem bevægelsespolitikker og praksis i folkeskolen, og hvordan man kan fremme og kvalificere integreringen af bevægelse i undervisningen. For at opnå denne viden har jeg igennem et indledende litteraturstudie og et kvalitativt studie på fire danske folkeskoler undersøgt hvordan udskolingslærere oplever, forstår og håndterer bevægelsespolitikken med særligt fokus på integrering af bevægelse i undervisningen.

Afhandlingen er baseret på tre studier, der i form af tre artikler indgår i afhandlingen, som har til formål at bidrage til besvarelsen af følgende tre forskningsspørgsmål:

  1. Hvilke forhold har ifølge lærere betydning for integreringen af bevægelse i undervisningen?
  2. Hvordan oplever og forstår udskolingslærere bevægelsespolitikken – med særligt fokus på bevægelse i undervisningen?
  3. Hvordan håndterer udskolingslærere bevægelsespolitikken?

Afhandlingens resultater viser, at forvaltningen af bevægelsespolitikken er overladt til den enkelte lærer, hvilket bl.a. kommer til udtryk i stor diversitet i den måde hvorpå lærere oplever, forstår og håndterer bevægelsespolitikken og integrerer bevægelse i undervisningen.

Afhandlingens resultater demonstrerer også en række forhold, som ifølge lærerne har betydning for integreringen af bevægelse i undervisningen og som bidrager til anvendelsen af coping-strategier.

  • Lærerne oplever et stor arbejdspres og begrænset tid til at løse opgaverne, og da de samtidig oplever bevægelsespolitikken som en ekstra og mindre vigtig opgave, har det stor betydning for den måde de håndterer bevægelsespolitikken på.
  • Nogle lærere oplever, at bevægelsespolitikkens krav og intentioner er i strid med deres professionsforståelse, hvilket påvirker håndteringen.
  • Nogle lærere giver udtryk for, at et hensyn til eleverne har betydning for, hvornår bevægelse bliver integreret i undervisningen og hvilken type af bevægelse i undervisningen, der er tale om.
  • Lærerne mangler støtte, monitorering og prioritering af området fra ledelsens side og muligheder for fælles drøftelser og samarbejde med kolleger, hvilket påvirker håndteringen.

Konklusion

Afhandlingen bidrager til en nuanceret og dybdegående forståelse af de deltagende udskolingslæreres perspektiv på bevægelsespolitikken og dermed også med værdifuld viden vedrørende implementering af skolebaserede bevægelsespolitikker. Resultaterne demonstrerer, at der i kontekster, hvor bevægelsespolitikken rummer stor fleksibilitet og autonomi (som det er tilfældet med den danske bevægelsespolitik), er risiko for et skred mellem hensigterne med politikken og lærernes praksis, og dermed at bevægelsesaktiviteterne ikke bidrager til at fremme sundhed, trivsel eller læring. Hvis lærerne tilmed ikke har de nødvendige kompetencer, hvad afhandlingens resultater viste eksempler på, kan friheden til (eller kravet om) selv at forvalte politikken endda virke mod politikkens hensigter.

Afhandlingens resultater adresserer hermed også en række problemfelter, som følger af den måde som de deltagende skoler og lærere håndterer bevægelsespolitikken på, og som medfører en markant forskel mellem hensigten med bevægelsespolitikken og den konkrete praksis i skolen. Afhandlingen bidrager samtidig med viden, som for det første kan anvendes til at styrke og udvikle sammenhængen mellem den eksisterende bevægelsespolitik og praksis, for det andet til at fremme og kvalificere integreringen af bevægelse i undervisningen og for det tredje i udviklingen og implementeringen af skolebaserede bevægelsespolitikker og -interventioner fremadrettet.

Litteratur

Jørgensen, H. T., & Troelsen, J. (2017). Implementeringen af motion og bevægelse i skolen – et review af hæmmende og fremmende faktorer set i et lærerperspektiv. Studier i læreruddannelse og -profession, 2(2), 84-105. (Published)

Jørgensen, H. T., Agergaard, S., Stylianou, M., & Troelsen, J. (2019). Diversity in Movement Integration: A qualitative study of lower secondary school teachers’ perceptions of a state school reform involving daily physical activity. European Physical Education Review, (Accepted for publication).

Jørgensen, H. T., Agergaard, S. & Troelsen, J. Teachers as Street Level Bureaucrats: Analysing lower secondary teachers’ coping strategies in the implementation of a physical activity policy. Nordic Journal of Studies in Educational Policy. (In review)