AIESEP

International Sports-, Idræts- og Bevægelseskonference

Adelphi University, New York 2019

I juni måned deltog VIAs forskningsprogram om Krop, Idræt og bevægelse for anden gang i den internationale forskningskonference for videregående idrætsuddannelser. Konferencen er en god mulighed for at danne netværk og få indblik i, hvilke problemstillinger, teoretiske inspirationer og metodiske tilgange der optager forskere i krop, idræt og bevægelse i andre dele af verden. Blikket ud mod verden skaber altid refleksion over, hvordan man selv arbejder.

Vi bidrog med fem mundtlige præsentationer og et symposium om motion og bevægelse i skolen. Der er ikke mange steder i verden, hvor man arbejder så målrettet på at skabe en skolehverdag med mere bevægelse som i Danmark, men konferencen efterlod også et indtryk af, at vi i VIAs forskningsprogram for Krop, Idræt og Bevægelse er mere orienteret mod dannelsesmæssige og filosofiske problemstillinger end andre steder i verden. I nedenstående kan du danne dig et indtryk af, hvad vi præsenterede på årets AIESEP-konference:

Jens-Ole Jensen deltog i en session om bevægelse og følelser med et oplæg om bevægelsesglæde. Oplægget tog udgangspunkt i et ønske om at fremme en eksistentiel diskurs om bevægelse. Alt for ofte italesættes og begrundes bevægelsesaktiviteter med mål uden for aktiviteten selv, i stedet for at se på hvorledes bevægelses kan opleves som meningsfuld uden yderligere begrundelse. Glæden ved at bevæge sig er et eksempel herpå, men ofte er det uklart, hvad der menes hermed. I oplægget blev begrebet analyseret og der blev argumenteret for at skelne mellem en fysiologisk, fænomenologisk, sociologisk og en etisk dimension ved bevægelsesglæde. Oplægget omskrives til et kapitel i en antologi om Bevægelse i pædagogikken som udkommer til vinter.

Michael Blume fremlagde i sin præsentation resultater af et teoristudie om øvelsesbegrebet. Studiet var motiveret af en erkendelsesinteresse for at forstå øvelsespraksisser, som er rettet mod kropslig dannelse. Både historiske og filosofiske indsigter blev brugt til at sætte fornyet fokus på `legemsøvelser´, dvs. øvelser der fremmer kroppens dannelse. I oplægget blev der udfoldet, at øvelsesprocesser kan betragtes som `kropsarbejde´, et arbejde, som ser ud til at være tæt forbundet med gentagelse og vanedannelse. En teoretisk begrundelse kan hentes fra teorier om askese, som er renset fra ideologiske og religiøse aspekter. Det kan fremme en forståelse for en øvelseskultur, der retter sig mod kroppens alsidige dannelse og imod kroppens instrumentalisering. Præsentationens idégrundlag indgår i en artikel om øvelsesbegrebet, der forventes at udkomme i tidsskriftet Forum for idræt i forår 2020.

Ole Lund deltog i samme session som Jens-Ole med et oplæg der handlede om at tænke lidenskab og bevægelse sammen. Formålet er at diskutere, hvordan man kan arbejde med børn og unges lidenskab for bevægelse i bevægelsespædagogiske kontekster. Denne diskussion er vigtig, fordi et fokus på lidenskab indebærer en undersøgelse af, hvordan bevægelsesaktivitet kan gøres personligt vedkommende samt en del af børn og unges identitet. Det er også vigtigt, fordi pædagogiske kontekster vil uvægerligt påvirke børn og unges lidenskab, men ofte sker det relativt tilfældigt og upåagtet. Med oplægget foreslår jeg, at lidenskab kan antage forskellige former og nogle mere passive end andre. Eksempelvis kan lidenskaben overvælde én, så man bliver passiv og mister kontrollen. Det er ofte den form for lidenskab, som defineres som lidenskab. Det er langt mindre tradition for at tænke lidenskab, som noget man gør og noget man tager på sig. Søren Kierkegaard viser, hvordan dyb lidenskab handler om større grad af aktivitet, hvilket vil sige, at man forholder sig til sin eksistens, dens levede kvaliteter og at man gør det med en dyb forpligtelse på at ville påvirke sin eksistens i en bestemt retning. På den baggrund foreslår jeg, at traditionelle ’undervisningsformer’ i forbindelse med bevægelsesaktiviteter (’underholdningstilgangen’ og ’informationstilgangen’) ikke i sig selv formår at fremme dyb lidenskab, bl.a. fordi de tilskynder børn og unge til at have et overfladisk og distanceret forhold til aktiviteterne. Skal man arbejde mere i dybden, kan det være nødvendigt at arbejde på umiddelbart ’upædagogiske’ forekommende måder, f.eks. med forførelse og bedrag, som i høj grad handler om den måde man, som idrætslærer, pædagog, udtrykker sig og bevæger sig på i den konkrete praksis med børnene eller de unge. Oplæggets tanker bliver uddybet i et kapitel i en antologi om bevægelse og pædagogik ud fra et fænomenologisk og eksistentielt perspektiv, som forventes at udkomme primo 2020.

Lise Réol havde fokus på betydningen af fysisk aktivitet for elever med ADHD under titlen `Moving in concert –  On benefits of Physical Activities for Children with ADHD´. Med udgangspunkt i 18 internationale reviewartikler blev der præsenteret et overblik over den nuværende forskning på feltet og ikke mindst en diskussion af, hvad vi endnu ikke ved. Forskningen peger på, at fysisk aktivitet kan have positive konsekvenser for elevernes kognitive såvel som emotionelle og sociale funktion. Oplægget blev afsluttet med et forslag om, at vi bevæger os fra spørgsmålet: ”Har fysisk aktivitet effekt på elever med ADHD?”, til ”Hvornår, hvordan, med hvem og hvorfor har fysisk aktivitet positive konsekvenser for elever med ADHD?”

Esben Stilund Volshøj bidrog i en session om tilgange til udfordringer i idrætsfaget med et oplæg om, hvordan man kan forstå alsidighed for idrætspædagogiske modeller. Alsidighed er i dag et udbredt ideal for megen idrætsundervisning i skolen, men de pædagogiske tilgange til undervisningen har ifølge international forskning tendens til at være ensformige, upåagtet hvad der undervises i. Formålet med studiet er at undersøge, hvordan man kan forstå en alsidig tilgang til idrætsundervisningen i form af idrætspædagogiske modeller. Oplægget tog udgangspunkt i Fælles Mål for idrætsfaget og Esben pegede på, at et valg af idrætspædagogiske modeller, der henholdsvis arbejder med læring i, læring om og læring igennem idræt kan imødekomme en af idrætsfagets alsidighedsforståelser. Studiet har til mål at skrive en artikel om idrætspædagogiske modeller, der udkommer til i vinteren 2020.

Under overskriften iMOOW! – An Action Research Program introducerede Kasper Lasthein Madsen, Bodil Borg Høj og Anders Halling aktionsforskningsprojektet, der har fundet sted de seneste 2 skoleår på 12 danske folkeskoler. Projektets formål er at udvikle pædagogisk praksis og teori om motion og bevægelse i folkeskolen. Sammen med lærere, pædagoger og skoleledere har de udforsket og udviklet nye måder at kombinere og integrere bevægelse og det faglige indhold på. Resultaterne blev præsenteret som både teoretisk oplæg og konkret praksis, hvor de inviterede de deltagende på symposiet til at afprøve og reflektere over den pædagogiske praksis.  

AIESEP konference 2019 – Book of Abstracts

Jens-Ole er cand. mag., ph.d. og docent i VIA University College, hvor han er leder af forskningsprogrammet Krop, Idræt og Bevægelse. Han forsker i eksistentielle temaer i børn og unges hverdagsliv i dagtilbud, skole og fritid i relation til motion og bevægelse i skolen, idrætsundervisning, bevægelse og leg. Han har bl.a. skrevet Rum der bevæger børn (2009), og redigeret bøgerne Vildt og farligt (2015), Motion og bevægelse i skolen (2018) og Sans for bevægelse (2020).