Implementeringen af motion og bevægelse i skolen – et review af hæmmende og fremmende faktorer set i et lærerperspektiv

I august 2014 trådte en ny skolereform i kraft og et af de centrale reformelementer beskriver et krav om 45 minutters daglig motion og bevægelse for alle elever. Fra internationale studier ved man, at der kan være mange udfordringer forbundet med implementering af politikker og programmer, der har til hensigt at fremme elevernes fysiske aktivitetsniveau. Det tyder på, at lærerne spiller en vigtig rolle for hvordan implementeringen forløber.

Formålet med denne artikel er derfor at præsentere en oversigt (et review) over eksisterende videnskabelige studier, der har undersøgt lærernes oplevelse af og villighed til at implementere motion og bevægelse i elevernes skoledag – med særligt fokus på, hvad lærerne oplever som fremmende henholdsvis hæmmende faktorer.

Der er søgt systematisk efter artikler i databaserne ERIC, PsycINFO, Teachers Reference Center, Academic Search Premier, ProQuest Education og Scopus for perioden januar 2000-august 2016. Derudover er der søgt i grå litteratur, ligesom der er foretaget kædesøgninger på baggrund af referencer i og citationer af kerneartikler. Der blev fundet i alt 1.713 artikler. På baggrund af en gennemaf artiklerne med udgangspunkt i definerede inklusions- og eksklusionskriterier blev 24 artikler inkluderet i reviewet.

Resultaterne af de respektive studier er analyseret med udgangspunkt i en socio-økologisk model. For at skabe indsigt i udfordringerne forbundet med implementeringen af skolereformen kobles litteratursøgningens resultater i diskussionen sammen med Evert Rogers diffusion of innovations teori, hvor der sættes fokus på fem forhold, som kan være enten fremmende eller hæmmende for, at lærerne integrerer motion og bevægelse i elevernes skoledag.

Resltaterne viser, at lærere har en afgørende inflydelse på, hvad der foregår i klasserummet og dermed også i hvor høj grad fysisk aktivitet bliver en del af elevernes skoledag. Variationen på tværs af studierne peger på mange forskellige betydningsfulde faktorer og vidner om kulturelle, organisatoriske, lokale og individuelle forskelle og nuancer. På tværs af studierne viser det sig, at lærerne generelt har en oplevelse af akademisk pres, som kommer til udtryk i oplevelsen af manglende tid til forberedelse og gennemførelse af fysiske aktiviteter i undervisningen. Et akademisk pres, som bliver større og større, efterhånden som eleverne bliver ældre. Mangel på tid, plads, viden, kompetencer og støtte fra kolleger og ledelse af blandt de oplevede barrierer, men det har også stor betydning, hvorvidt politikken/interventionen stemmer overens med lærerens værdier. Blandt de væsentligste fremmende faktorer nævnes kurser som følges op af kvalificeret sparring, inspiration og supervision, og en prioritering af fysisk aktivitet på skolen.

Reference: Jørgensen, Henrik Taarsted, Troelsen, Jens (2017): Implementeringen af motion og bevægelse i skolen – et review af hæmmende og fremmende faktorer set i et lærerperspektiv. Studier i Læreruddannelse og -profession, årgang 2, nr. 2, s. 84-105

Link til artiklen