Oplevelsen af at kunne bevæge sig frit synes at være nødvendig for, at børn af egen fri vilje bevæger sig ind i et givent (fag)område. Det er derfor interessant, hvordan pædagoger og undervisere i samspil med børn kan være i stand til at give dem oplevelser af frirum i bevægelsesaktiviteter, hvor der er plads til at eksperimentere, lege og blive pirret, så de bliver grebet af bevægelsen.
Børn går i skole, ligesom de tidligere har gået i børnehave og voksne går på arbejde. Men måske gemmer der sig en anden betydning i at gå eller at bevæge sig, som ligger ud over den fysiske bevægelse. Bevægelse handler også om at blive bevæget af verden og bevæge den. Det kan være med til at give en mere nuanceret forståelse af, hvad det vil sige at gå i skole.
Temabaseret idrætsundervisning har de seneste år været foreslået som tilgang til idrætsfaget, for at eleverne kan opleve en mere helhedsorienteret og varierende undervisning. Argumenterne synes dog overvejende at tage udgangspunkt i et uddannelsesrationale, men hvori ligger en dannelsesmæssig værdi for at arbejde temabaseret i idrætsundervisningen?
Hvad sker der, når vi sætter lærer- og pædagogstuderende til at samarbejde om elevers trivsel og bevægelse i skolen? Det har vi - undervisere fra henholdsvis lærer- og pædagoguddannelsen i Odense - undersøgt gennem en temauge på tværs af de to uddannelser. Er du nysgerrig på at vide mere? Så læs videre og find ud af, hvad studerende og undervisere siger om temaugen.
Mange voksenstyrede bevægelsesaktiviteter handler om at give børn og unge klare afgrænsede (bevægelses)opgaver. Dette indlæg skal ses som en opfordring til at skrue lidt ned for determineringslysten og i stedet arbejde med at gøre bevægelse og idræt til en gave – altså ikke bare en opgave!
Kvalitativ forskning har særligt de sidste 20 år opnået stor anerkendelse. Men rammerne og arbejdet er underlagt kvantitative mål, der kan påvirke forskningskvaliteten - en tendens, som Professor Svend Brinkmann kalder for 'McDonaldisering af kvalitativ forskning'.
At bevæge sig behøver ikke være noget man gør for at rette op på en uhensigtsmæssig livsstil. Det er faktisk eksistentielt meningsfuldt at bevæge sig og ikke kun et nyttigt redskab til at genskabe en sund livsstil.
RE:MOVE konferencen 2019 i ord og billeder
Der foregik konkret brobygning mellem forskning og uddannelse, da lærerstuderende mødte forskningsviden og selv udviklede og transformerede den til praksis. Aktionsforskningsprojektet iMOOW! satte lærerstuderende i bevægelse, både i bogstavelig forstand men også i overført betydning.
Udskolingslærere oplever motion og bevægelse som en ekstra og mindre vigtig arbejdsopgave, hvilket afspejles i såvel omfanget som kvaliteten af bevægelse i undervisningen. Ph.d-forsvar ved Henrik Taarsted Jørgensen med titlen: ’Udskolingslæreres perspektiv på motion og bevægelse i skolen’. Den 6. december kl. 14.00 i laboratorie for Leg og Innovation, Bygning 39, SDU, Odense.
